Bangladesh: Vejen er banet for arbejdsmarkedsreformer

Parlamentsvalget i Bangladesh den 12. februar 2026 blev vundet af partiet BNP (Bangladesh National Party). Det er en tilbagevenden til det parti, som regerede Bangladesh i årtier på skift med Awami League, som den nu detroniserede og dødsdømte Sheikh Hasina var i spidsen for, indtil de såkaldte Generation Z-demonstrationer tvang hende i eksil. De to partier har i årtier skiftedes til at have magten. For fagbevægelsen er vejen måske banet for en ny arbejdsmarkedslovgivning, som tilgodeser arbejderne i uset grad.

I oktober indførte Bangladesh’ midlertidige regering en forordning som supplement til den eksisterende arbejdsmarkedslovgivning. Blandt andet er det blevet nemmere at danne fagforeninger på fx fabrikker, minumslønnen bliver nu reguleret hver tredje år (før var hver femte), barselsorlov til kvinder er hævet fra 112 til 120 dage, og der er blevet indført skrevet antidiskriminations- og -chikaneparagraffer. Desuden er der blevet indført bedre muligheder for pensionsopsparing, især til industriarbejderne.

Vigtigt er det også, at der i forordningen er sket en række strukturelle forbedringer for arbejdsmarkedet i Bangladesh. Arbejdsmarkedsloven omfatter nu arbejderne i den uformelle økonomi og andre, som har været uden klare rettigheder. Det er for eksempel husarbejdere, digital-platformsarbejdere, landarbejdere og søfolk.

Arbejdstagerrettigheder

Forordningen medfører også bedre rettigheder for arbejdere og fagforeninger. Det bliver nu forbudt at sortliste arbejdere, modarbejde fagforeningsdannelse og at fyre og chikanere fagforeningsmedlemmer. Samtidig med at forordningen blev vedtaget, ratificerede Bangladesh også tre ILO-konventioner, som omhandler arbejdsmiljø, arbejdssikkerhed samt konvention nummer 190 mod vold og chikane i arbejdslivet.

Det er nogle af disse reformer som et nyt parlament, der afløser Bangladesh’ midlertidige regering, måske kan gøre til en egentlig arbejdsmarkedslov.

Et retfærdigt samfund som minimum

”Vi skal som minimum have et retfærdigt samfund – hvor arbejdstagerne får deres fair del,” siger Syed Sultan Uddin Ahmed.

Han er direktør for Bangladesh Institute of Labour Studies (BILS), som har været Ulandssekretariatets partner i over femten år. Syed Sultan Uddin Ahmed blev betroet rollen som formand for kommission for Arbejdsmarkedsreformer, som blev nedsat i 2024.

Kommissionen havde til opgave at undersøge, hvordan arbejdsmarkedet kan reformeres og reguleres i fremtidens Bangladesh. Syed Sultan Uddin Ahmed og kommissionen blev udpeget af den midlertidige regering og har efter omfattende analyser og anbefalinger banet vejen for forordningen. Som repræsentant for fagbevægelsen har Syed Sultan Uddin Ahmed især været optaget af arbejdstagernes rettigheder og vilkår. Han siger dog også, at der er lang vej igen:

”Det kan måske tage mere end ti år at komme i mål med de nødvendige reformer af arbejdsmarkedet. Men det er en begyndelse at lave en fornuftig handlingsplan. At komme på den rette sti vil bringe os et langt stykke ad vejen,” siger han.

Monsun-revolutionen

I 2024 fandt den såkaldte juli-revolution (anført af Generation Z) sted. Den blev også kaldt monsun-revolutionen efter årstiden og kraften, hvormed forandringerne skete. Efter omfattende protester fra især studenter samt i kølvandet på myndighedernes massakrer på demonstranter i juli, opgav landets premierminister Sheikh Hasina og flygtede ud af landet. I den efterfølgende politiske og forfatningsmæssige krise blev nobelprismodtageren Mohammad Yunus regeringsleder, og Sheik Hasina er senere blevet dømt til døden in absentia for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med urolighederne.

Bangladesh har under Sheikh Hasina, som har været premierminister 1996-2001 og igen siden 2009, været plaget af korruptionsskandaler, og lige nu er der økonomisk krise. Landet er notorisk kendt for elendige arbejdstagerrettigheder og lav løn, især i tekstilindustrien, som beskæftiger over fire millioner mennesker og den berygtede skibsophugningsindustri. Højere energipriser, krav om billigere produkter, ændret forbrugeradfærd og konkurrence fra andre asiatiske lande har sat tekstilindustrien under pres – med fyringer og endnu ringere vilkår for arbejderne til følge. Bangladesh er et af verdens ti værste lande at være arbejdstager i.

Regeringen har prøvet at skaffe jobs ved at pumpe den offentlige sektor op. Den generelle vækst er dog positiv, og Bangladesh kan målt på bruttonationalprodukt snart træde ind i gruppen af mellemindkomstlande. Det dækker dog over omfattende ulighed og et elendigt socialt sikkerhedsnet.

Ordentlige job og rettigheder

Det er nogle af disse problemer, som Syed Sultan Uddin Ahmed håber at kunne løse i en ny fremtid i Bangladesh. Konkret har kommissionen kigget på muligheden for at skabe ordentlige jobs, jobsikkerhed (især i den uformelle økonomi, hvor 85 procent af arbejdsstyrken arbejder), bedre socialt sikkerhedsnet og ikke mindst arbejdstagerrettigheder som retten til at være medlem af en fagforening og kollektive overenskomstforhandlinger.

”Antallet af indgåede overenskomster er helt elendigt. Der bliver måske indgået ti overenskomster om året i den private sektor, og slet ingen i den offentlige,” siger Syed Sultan Uddin Ahmed, der gennem kommissionen også anbefaler et permanent statsligt løn-råd, som skal regulere lønningerne.

”Og så er vi nødt til at udvikle flere industrier. Vi kan ikke være afhængig af 1-2 store industrier i særlige økonomiske zoner. Det er ikke med til at sprede industrialiseringen. Vi skal både udvikle landbruget og selvfølgelig også nye områder, for eksempel platform- og app-baseret økonomi. Og det kræver, at fagbevægelsen kan organisere medlemmer, så der ikke er så mange hindringer,” siger Syed Sultan Uddin Ahmed

Skammeligt at markedsføre sig på billig arbejdskraft

BILS og Syed Sultan Uddin Ahmed opfatter det som særdeles positivt, at man har indledt arbejdet med arbejdsmarkedsreformer, men Syed Sultan Uddin Ahmed ser gerne, at politikerne nu leverer. Han mener, at Bangladesh og erhvervslivet har været alt for fokuseret på lav løn som konkurrenceparameter – noget som giver bagslag, når industrien kan finde endnu billigere arbejdskraft i Vietnam eller Indien:

”Vi har brug for at skifte fokus. Det er simpelthen ikke bæredygtigt for et land kun at markedsføre sig på billig arbejdskraft. Det er skammeligt. Vi foreslår ikke europæiske lønninger, men vi er nødt til at se løn som både til gavn for arbejderne og erhvervsudvikling,” siger Syed Sultan Uddin Ahmed.