Arbejdere gidsler i narkokrig

”Det er en hel befolkning, der bliver taget som gidsler”, fortæller fagforeningsmanden Alex på en dårlig telefon fra det nordøstlige Guatemala, hvor massakren på de 27 landarbejdere fandt sted. Det var angiveligt det mexicanske narkokartel ”Los Zetas”, der stod bag myrderierne.

 ”Los Zetas tilstedeværelse her i regionen skaber en uudholdelig atmosfære af konstant frygt, som påvirker alle arbejdere voldsomt psykisk, mere end noget andet. Adskillige landsbysamfund er blevet endnu mere isoleret fra omverdenen, fordi ingen tør foretage selv korte ture, af frygt for at blive vilkårligt antastet og likvideret af medlemmer fra Zetas. Flere af indbyggerne forsøger nu at sælge deres jordlodder, for at kunne flytte væk permanent, mens dem som bor i hytter ude ved deres jordlodder, søger ind til landsbyerne”, siger fagforeningsleder Alex, som vi har valgt at gøre anonym, da konsekvenserne af at sige noget til nogen om narkokartellerne kan være voldsomme.

Ifølge Alex er det ikke kun landarbejdere og bønder, som er hårdt ramt på psyken af de kriminelle banders kontrol og hærgen: ”Her i regionen rammer det stort set alle arbejdere, idet den generelle jobsituation efterlader os i et stort dilemma. Hvis vi ikke har et arbejde, kan vi ikke forsørge vore familier, og tager vi et arbejde, kan det meget nemt, direkte eller indirekte, være relateret til det kriminelle miljø, med eller uden vores forudgående viden. Det handler om overlevelse. Vi er fattige, og vi stiller ikke selv betingelserne”.

Knap 2000 mord i år

Hvad kun få troede muligt har allerede fundet sted: – en yderligere eskalering af volden og en forråelse af dens karakter i det mellemamerikanske land Guatemala. I årets første fire måneder er der allerede begået 1.948 mord, ifølge det guatemalanske politis egne opgørelser. Det er den narko-relaterede kriminalitet, som skønnes at være i kraftig stigning. Som international rådgiver i 3F, Jesper Nielsen, udtrykker det: ”Meget tyder på, at forsøget med at tilintetgøre de største narkokarteller i Colombia og Mexico tilbage i 90’erne har ført til dannelsen af en hel række nye og mindre karteller, som myndighederne har langt sværere ved at håndtere – lidt i stil med, da dansk politi ville narkotikaen på Christiania til livs, og pusherne i stedet blev spredt for alle vinde, så de nu er sværere at overvåge”. Jesper Nielsen uddyber: ”Med flere spillere på banen, øges risikoen for territorialt bestemte kartelkrige. De seneste drab kan meget vel være en konsekvens af dette”.

Det var det mexicanske narkokartel ”Los Zetas” med deres net af håndlangere, som angiveligt stod bag massakren i den nordlige Petén provins i sidste uge; de var ude efter at likvidere en af lederne i et rivaliserende, guatemalansk narkokartel. Da de ikke fandt vedkommende på dennes gård, statuerede de i stedet et eksempel til skræk og advarsel for alle ved at nedslagte de fleste af hans ansatte – 27 uskyldige landarbejdere. Los Zetas blev dannet i 90’erne og den øverste del af organisationens hierarki består af forhenværende officerer fra den mexicanske hær.

En almindelig arbejdsdag fyldt med frygt

Det er en hel befolkning, den kriminelle underverden tager som gidsel ved højlys dag, og med hele statsapparatet og det internationale samfund som vidne – nogen endda som medsammensvorne. Den narko relaterede kriminalitet er en stor bekymring i den guatemalanske fagbevægelse, hvis medlemmer føler konsekvenserne på egen krop hver dag. I visse sektorer udføres det daglige arbejde under konstant frygt for at blive det næste offer. Landbrugs-, sikkerheds- og transportsektoren er nogle af dem. Lastbilchauffører, lufthavnsarbejdere og havnearbejdere udfører dagligt vigtige og legetime opgaver i det guatemalanske samfund. Men de er samtidig strategisk vigtige brikker i hele det distributionsnet, narkokartellerne er afhængige af for at holde gang i deres lukrative og dødbringende forretning.

24 timers terror

Ulandssekretariatet har også været i kontakt med en højtstående fagforeningsleder på nationalt plan. Da narkokartellernes interesser ofte er i diametral modstrid med faglige rettigheder, og drab samt forfølgelse af faglige ledere er et trist vilkår i dagens Guatemala, har vi også valgt at anonymisere fagforeningslederen .

På spørgsmålet om, hvordan narkokriminaliteten påvirker guatemalanske arbejdere og specielt landarbejdere, svarer Javier fra sit fagforeningskontor i hovedstaden Guatemala: ”Landarbejdere er en udsat gruppe, ja, men arbejdere inden for visse andre sektorer er mindst lige så udsatte. Her tænker jeg specielt på transportarbejdere og ansatte i forskellige vagtværn, private såvel som offentlige. Rigtig mange arbejdere må dagligt leve med trusler og forfølgelse hængende over hovedet, – de tvinges ganske enkelt til at samarbejde med narkokartellerne og deres håndlangere”.

Hvis de nægter, kan det nemt koste dem eller nogen i deres familie livet. De terroriseres mentalt 24 timer i døgnet, fordi de aldrig kan slippe tanken om, at der hvert eneste øjeblik kan tilstøde dem selv eller familien en ”ulykke”.

Er I som guatemalanske arbejdere i stand til at skelne mellem narkorelateret kriminalitet og anden kriminalitet? Til det svarer Javier: ”Langt fra altid. De andre kriminelle grupper bruger mange af de samme metoder. De spreder terror i hele befolkningen. Både mafiaen og de berygtede ”maras” (kriminelle bander i Mellemamerika, red.) er rå i deres behandling af dem, som ikke makker ret. Tortur, halshugninger og partering af lig – hører til deres anvendte repertoire”, erkender Javier med sitrende stemmeføring i telefonen.

Systematisk overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder

I et samfund så fuldt af undertrykkelse, vold og frygt, er det på sin plads at spørge, hvordan den almene borger – og i dette tilfælde to faglige ledere – oplever beskyttelsen, eller manglen på samme, af deres elementære rettigheder. Der er ingen tvivl i Javiers sind: ”Jeg oplever, at stort set alle eksisterende menneskerettigheder, herunder naturligvis også arbejdstagerrettighederne, trædes jævnligt og systematisk under fode i mit fædreland. Og det er bestemt ikke kun de kriminelle grupper, som har ansvaret for det. Adskillige arbejdsgivere udnytter usikkerheden og overtræder fundamentale rettigheder på de guatemalanske arbejdspladser. Myndighederne glimrer ved deres totale fraværd, når det handler om borgernes rettigheder. Skjulte alliancer og interessefællesskaber mellem både offentlige embedsfolk og politikere på den ene side og den kriminelle underverden på den anden, er en offentlig hemmelighed. Dertil skal lægges en korruption af enorme dimensioner”.

Alex fra den lokale fagforening peger på den manglende mulighed for at kunne tale frit: ”Vi trues til ikke at mene og udtale os om noget som helst. Mange holder af frygt alt for sig selv, hviket bestemt ikke er befordrende for vores psykiske velbefindende. Én enkelt forkert udtalelse kan i værste fald koste dig livet”.

Hele 99,75 % af alle forbrydelser i landet forbliver uløste – ifølge de officielle statistikker.

Voldsspiralen fortsætter

Javier er overbevidst om, at drabene på de 27 i Petén nemt kan være udtryk for en ny tendens: ”Det vi ser, er en optrapning af rivaliseringen mellem forskellige narkokarteller, som et led i deres magtkamp om territorier og de nye, illegale indtjeningsmuligerheder de repræsenterer”. Alex supplerer med en vigtig detalje: ”Med det forestående valg siger erfaringerne os, at volden optrappes, fordi de politiske og økonomiske interesser, legitime såvel som illegitime, er så tæt forbundne og afhængige af hinanden. Enhver interessekonflikt er et potentielt påskud for at udøve undertrykkelse og optrappe volden”.

International rådgiver i 3F Jesper Nielsen siger om udviklingen i Guatemala: ”Vi har reelt set at gøre med et regionalt problem fordi narkotrafikken, kombineret med våben og menneskesmugling, går gennem de mellemamerikanske lande. Det har sine forskellige udtryk på nationalt og lokalt plan, men med mange lighedspunkter. Det er min påstand, at vi her har at gøre med den største og væsentligste udfordring for demokrati og god regeringsførelse i hele regionen”.