Arabiske fagforeningskvinder på dansk ligestillingsfestival: Kvinder taler ikke højt (nok) om deres arbejdsvilkår
Det var to vidt forskellige virkeligheder for arbejdet med at forbedre kvinders forhold på arbejdsmarkedet, der blev snakket om, da to fagforeningskvinder og deltagere i Ulandssekretariatets Dansk-Arabiske ligestillingsnetværk, deltog i dette års Talk Town, en festival om ligestilling, køn og feminisme, som til dels foregik online.
Konklusionen var alligevel den samme: Oplysning, organisering og mulighed for at klage over vold, chikane og andre kritisable arbejdsforhold uden at risikere en fyreseddel er afgørende for at skabe et bedre arbejdsmarked for kvinder i Mellemøsten.
Overenskomst skal forebygge vold og chikane
Som formand for det jordanske fødevareforbund fortalte Bushra Al-Salman hvordan hun har haft succes med at skrive ILO’s konvention C190 ind i overenskomsten på to store arbejdspladser. Konventionen skal sikre et arbejdsmiljø fri for vold og chikane og forpligter arbejdsgiverne til at undersøge alle sager herom.
”Når den jordanske regering ikke selv har ratificeret konventionen, tænkte vi i det jordanske fødevareforbund at vi kunne tage dens kerneværdier og skrive dem ind i overenskomsterne,” lød det fra Bushra Al-Salman.
Dermed har hendes fagforbund bidraget til at skabe et system, hvor kvinder og andre, der oplever grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen, ved, at de har krav på at få taget deres sager op, og at en klage vil få konsekvenser for den ansvarlige og ikke kvinden selv, som mange ellers frygter det.
Bushra Al-Salman viste desuden en film om sit arbejde. Artiklen fortsætter under filmen.
Frygter at blive fyret
For Wassila Dridi i Tunesien er vejen til et sådant klagesystem lidt længere. Som regional koordinator for Tunesiens hovedorganisation UGTT’s kvindekomité fokuserer hun på kvinder, der arbejder uden kontrakt i det tunesiske landbrug. Her er der ikke nogen overenskomst eller andre eksisterende strukturer, fagforeningen eller arbejderne kan benytte sig af for at forbedre forholdene.
”Kvinderne tør ikke klage til deres chef eller tale højt om deres vilkår, fordi de er bange for at blive fyret. Uden kontrakt eller overenskomst har de ingen sikring for, at de kan beholde deres job,” fortalte Wassila Dridi.
Hun arbejder derfor med at oplyse de kvindelige arbejdere om de rettigheder, de er sikret i den tunesiske lov, og med at få dem organiseret i fagforeningen ved at indgå aftaler med deres arbejdsgivere.
Wassila Dridi viste en film, som den tunesiske hovedorganisation UGTT har lavet om de kvindelige landarbejderes forhold. Artiklen fortsætter under filmen.
Tabubelagt emne
Ifølge Wassila Dridi og Bushra Al-Salman er vold og seksuel chikane tabubelagte emner i Tunesien og Jordan, og både kvinder og mænd kan have svært ved at tale om det. Derfor er et system, hvor kvinderne kan klage over deres oplevelser uden at frygte at blive fyret, afgørende for at forbedre deres vilkår, lød det fra begge kvinder.
”Mange frygter at blive socialt udstødt, hvis de fortæller om vold og chikane. Fortællingen er stadig, at det er kvindens skyld,” lød det fra Wassila Dridi.
”Kvinderne taler måske med hinanden og med deres chef om løn, men når det kommer til seksuel chikane, så holder de det for sig selv. Jeg modtager mange private beskeder, hvor medarbejdere har brug for at fortælle mig om den chikane, de oplever, men hvor de ikke klager officielt, fordi de er bange for at det ”slipper ud”,” fortalte Bushra Al-Salman.
Hun har også oplevet, at nogle virksomheder ser det som en fornærmelse at fagforeningen vil have et afsnit om vold og chikane ind i deres overenskomst. De opfatter det som en mistænkeliggørelse fremfor en forebyggende foranstaltning.
”Men ved at forklare dem, at vi kun kan forhindre det ved at oplyse om det, og at et sikkert arbejdsmiljø også vil være godt for medarbejdernes effektivitet, kan vi godt få dem med,” forklarede hun.
Du kan se hele Talk Towns online-event med Bushra Al-Salman og Wassila Dridi her.
