Anstændigt arbejde til alle
Udstillingen byder på spændende, stærke og vedkommende værker fra regionen. “Vi vil gerne fokusere på den kreativitet, energi og vilje, der er i Filippinerne i stedet for at fokusere på problemerne “, fortæller sekretariatsleder Mads Bugge Madsen.
Deres kunst beskæftiger sig med emner som emigration, globalisering, korruption samt presset mod de traditionelle kulturværdier – alle emner som fylder meget i samfundsdebatten i Filippinerne.
En fotoudstilling af den kvindelige, filippinske fotograf Nana Buxani er også en del af udstillingen. Fotoudstillingen viser unge filippinere fra forskellige miljøer, mens de arbejder og lever.
Nana Buxanis værker kredser hovedsageligt om sociale emner, og hun har tidligere arbejdet sammen med ILO og TIME magazine.
Brøndsalen,
Frederiksberg Runddel 1
2000 Frederiksberg
(ved indgangen til Frederiksberg Have fra Pile Allé / Frederiksberg Allé)
27. februar – 7. marts 2010
Udstillingen er åben for alle mandag – søndag kl. 10 – 17
FRI ENTRÉ