På skolen uddannes trænere hos landsorganisationen OTMs medlemsforbund og den 28. april er der selvfølgelig arbejdsmiljø-undervisning på programmet.
OTMs formand Carlos Muncareia og generalsekretær Alexandre Mungaumbe vil stå for velkomsten af Prins Joachim og en præsentation af skolen, inden uddannelsesleder Mario Sitoe viser prinsen rundt på skolen og giver ham et indtryk af træningen og materialerne.
Mario Sitoe og OTM’s uddannelsesafdeling har vi et mangeårigt samarbejde med, hvor der er givet støtte til træningsaktiviteter, herunder særligt at tillidsrepræsentanter. Nu er der mere fokus på tematiske områder, som fx at udbrede kendskabet til den nye arbejdsmarkedslov i Mozambique blandt alle de arbejdere, der bliver berørt af den.
Inden besøget på skolen vil Prins Joachim have besøgt sukkerplantagen Maragra, hvor sukkerarbejder-fagforeningen SINTIA har sit virke med organisering, forhandling, træning og arbejdsmiljø-indsatser, med støtte fra 3F.
Prins Joachims besøger Mozambique i perioden 26. april – 6. maj, som protektor for CARE Danmark.