Faglig solidaritet og globalisering går hånd i hånd

Men hvad kan fagbevægelsen gøre som Røde Kors, Læger Uden Grænser, UNESCO eller de mange andre NGO’er ikke kan gøre meget bedre?

– Jamen, vi hverken kan eller skal erstatte andre NGO’er eller operere på deres områder. Fagbevægelsen har nogle helt særlige kompetencer som betyder, at vi kan supplere på områder, som ellers risikerer at blive svigtet i ulandsbistanden. Vi kan dels være med til at opbygge en fagbevægelse i de fattige lande – en fagbevægelse som er demokratisk i sin grundform og som sikrer minimumsvilkår og stabilitet på arbejdsmarkedet. Dels kan vi støtte rent fagligt – eksempelvis når Danmarks Lærerforening eller BUPL skaber uddannelsesprojekter, som kommer voksne og børn i fattige lande til gode, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Vil skabe demokratist tradition

Hun peger på, at den danske fagbevægelse har en styrke i at kunne organisere og sætte ting i system. Den styrke bruger fagforeningerne i projekterne ude i verden, hvor opbygningen af faglige organisationer i en demokratisk ånd er med til at skabe en demokratisk tradition, der kan gennemsyre hele samfundet.

Dermed bevæger fagbevægelsen sig ind på følsomme politiske områder, for det er en kendt sag, at magthavere i en række lande i Afrika, Asien og Latinamerika ikke er specielt begejstrede for en stærk fagbevægelse. Det sker jævnligt – også i 2005 – at fagligt aktive fængsles, tortureres eller myrdes på grund af deres arbejde for bedre vilkår til befolkningen og for at indføre demokratiske tilstande.

Som Danmark i 1890’erne

– Vi skal hele tiden have os for øje, hvorfor vi er i de områder. Det gør én ydmyg at opleve folk, der ofrer sig for demokratiske principper i en kamp, som vi selv var igennem i Danmark i 1890’erne. Der som her er fagbevægelsen en grundpille i opbygningen af civilsamfundet. Vi må prøve at påvirke magthaverne til at forstå, at en stærk fagbevægelse er i alles interesse. En stærk fagbevægelse er også et bolværk mod fattigdommen i dens mest ekstreme form, fordi den vil kæmpe for at sikre en løn og et arbejdsmiljø, som arbejderen og hans familie kan leve med – og ikke dø af, siger LO-formand Hans Jensen.

Nogle af fagbevægelsens projekter støtter organisationer, der har fokus på demokrati og menneskerettigheder, og derfor udfordrer regeringer i visse lande. Støtten til de offentligt ansattes organisation i Filippinerne, PSLINK, stiller for eksempel spørgsmål ved korruptionen i landet.

Men Bente Sorgenfrey mener, at det er helt i tråd med de politiske intentioner, der ligger bag den danske bistandshjælp, som jo netop skal kobles op på menneskerettigheder og udvikling af demokrati. Og netop der har fagbevægelsen en stor styrke, mener Bente Sorgenfrey.

Mange problemstillinger

Når dansk fagbevægelse i egne projekter eller gennem Ulandssekretariatet støtter i udviklingslandene, er det primære fokus på uddannelsen af tillidsfolk og opbygning af en faglig organisation, men ofte er det en opgave, der involverer en lang række andre problemstillinger. Arbejdsmiljø er et eksempel, ”fag-faglig” uddannelse et andet, men også bekæmpelse af sygdomme som AIDS gennem projekter på arbejdspladserne og direkte fattigdomsbekæmpelse er ofte en integreret del af projekterne.

– Vi taler om lande, hvor måske kun ganske få procent af de mennesker, der arbejder i industri, landbrug og andre sektorer, er organiserede. Og når selv de organiserede lever et kummerligt liv, så kan man tænke sig til, hvordan daglejere og løsarbejdere lever, understreger Hans Jensen.

Og her kommer fagbevægelsen ind på områder, hvor også andre NGO’er opererer.
– Det, mener jeg, ikke er et problem. Selvfølgelig skal vi ikke operere på andres områder – det gør de meget bedre selv – men vi kan samarbejde om at løse de store problemer fra hver vores platform. Vi er ofte nødt til at tage fat på fattigdommen, for at det faglige arbejde kan gå i gang. Det er ikke nemt at opbygge demokratiske traditioner på tom mave, siger Bente Sorgenfrey.

Bekæmp fattigdom med globalisering

I dag er globalisering et ord, som vækker stærke følelser. Vi forbinder det ofte med danske virksomheder, der lader arbejdet udføre i dele af verden, hvor lønningerne er en brøkdel af herhjemme – for eksempel i Østeuropa, i Indien eller Kina.

Men midt i vreden over at vores arbejdspladser forsvinder, glemmer vi, at det samtidig betyder tusindvis af arbejdspladser til mennesker i de fattige lande, og dermed en vej ud af fattigdommen for mange familier.

Virksomheder skal trække niveauet op

LO-formand Hans Jensen mener ikke, vi skal være bange for globaliseringen, selv om den rammer danske lønmodtagere. Han peger på, at der er mange grunde til, at det er godt, at der kommer flere jobs til udviklingslandene. Fagbevægelsen skal bare være med til at holde virksomhederne i ørerne, så de ikke slækker på vilkårene for arbejderne. Virksomhederne skal tværtimod være med til at trække hele niveauet op, så der skabes økonomisk vækst, som også de fattigste får glæde af.

Lige meget hvad der sker, kan vi i Danmark ikke konkurrere på lønnen, men det er på langt sigt en fordel, at levestandarden i udviklingslandene øges. Det skaber også øget købekraft, som vore virksomheder nyder godt af, så på den måde er det hjælp til selvhjælp, mener LO-formanden.

Også positive konsekvenser

Bente Sorgenfrey mener heller ikke, at fagbevægelsen skal være imod globaliseringen, som faktisk har positive konsekvenser. I Thailand har udflytningen af arbejde fra vestlige virksomheder således betydet, at landet i dag har en stor middelklasse, som er med til at trække hele landet op af fattigdom.

– Det, vi skal gøre, er at skabe nye og bedre jobs herhjemme, samtidig med at vi arbejder for at løn, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i udviklingslandene forbedres gradvist, siger hun.
Hun peger også på, at fagbevægelsen gennem påvirkning af investeringspolitikken i de store pensionsfonde som LD og ATP, kan være med til at fastholde virksomheder på en etisk og socialt ansvarlig kurs, når de opererer i udviklingslandene.

Fagbevægelsens niche

Mange vil mene, at det er en statslig opgave at støtte de fattige lande, og det er det da langt hen ad vejen også. Men i forvejen kanaliseres udviklingsbistanden gennem en lang række af ikke-statslige organisationer, som hver har deres speciale. Og her har fagbevægelsen sin naturlige niche, som vel ingen andre kan operere lige så effektivt i, mener Bente Sorgenfrey.

– Når man ved selvsyn ser de projekter, som den danske fagbevægelse deltager i ude i verden, så forstår man, hvorfor det er vigtigt, at netop vi er tilstede der.  Det erkender de øvrige NGO’er da også, fordi vi fungerer i et fint samspil med dem – hvor vi har vores styrker, og de har deres. Og en af vores styrker er, at vi råder over så megen kompetence – ikke mindst blandt medlemmerne – som vi kan formidle til dem, siger FTF-formanden.

Tillidsfolk skal ud i verden

Hans Jensen så gerne, at flere danske tillidsfolk og andre kom ud i verden og deltog i projekterne sammen med de lokale partnere. Og han vil gerne invitere fagligt aktive fra udviklingslandene til kurser herhjemme. Men det skal ske efter nøje overvejelse.

– Vi har jo ikke en uudtømmelig pengekasse, og vi skal have mest mulig gavn ud af hver en krone, vi giver i støtte. Og ofte får vi mest for pengene ved at gennemføre kurser og uddannelse i nærområderne, hvor folk med det samme kan se effekten af de projekter, vi søsætter, siger Hans Jensen.

Solidaritet anno 2005

Begge de to formænd mener, at støtten til de fattige lande handler om noget så elementært som solidaritet.

– Solidaritet er et grundvilkår for fagbevægelsen. Mange danskere oplever, at solidariteten herhjemme var større tidligere, men måske har vi flyttet fokus til mennesker, der har det meget dårligere end os. Og selv om vi stadig skal kæmpe også herhjemme for lønmodtageres vilkår, så er det lige så vigtigt, at vi tager del i den globale udfordring, det er at skabe en bedre, mere demokratisk og mere retfærdig verden i de lande, hvor behovet er størst. Derfor har den danske fagbevægelse i højere grad end nogensinde en berettigelse som bistandsyder ude i verden, siger Hans Jensen, som suppleres af Bente Sorgenfrey:

– Solidaritet handler ikke om partipolitik. Det handler om, at medmennesker i andre lande slås for basale faglige rettigheder og levevilkår, som vi har fået tilkæmpet os herhjemme. Nu skal vi hjælpe andre med at få deres ret – det er solidaritet anno 2005, påpeger hun.