
fredag d. 28. september 2007, kl. 9.32
Ulandsmagasinet 9 er ude
Ulandsmagasinet har denne gang Fokus på Østafrika som tema og man kan bl.a. læse om nye film, arrangementer og hvordan lokale kræfter sætter nye milepæle i arbejdsmiljøet.
Der er desuden også historier fra andre verdensdele, bl.a. fortæller journalisten Tom Heinemann om den fare, journalister udsætter sig for, når de rapporterer om danske virksomheders involvering i dårlige arbejdsforhold i udviklingslandene, som han selv gjorde det i skandale-dokumentaren “Når Tilbud Dræber”. Fra Mellemamerikas finans- og servicesektor fortæller tre fagligt aktive om deres udfordringer og håb for fremtiden.
Ulandsmagasinet kan læses eller hentes her på siden. Desuden udkommer det i et begrænset trykt oplag, som ligger tilgængeligt ved udstillinger og arrangementer under Fokus på Østafrika-kampagnen (se hvor og hvornår aktiviteterne foregår under på denne side under Kampagner).