Egyptere på gaden igen
De kræver, at regeringen går af og at undtagelsestilstanden ophæves. En af de ny-udnævnte i regeringen er arbejdsminister Ismail Fahmi. Han kommer fra den Mubarak-tro fagbevægelse, der beskyldes for at have arbejdet tæt sammen med sikkerhedsstyrkerne for at bekæmpe strejker og krav om uafhængige fagforeninger. Se mere på www.ctuws.com
Siden Mubaraks fald har titusinder arbejdere været i strejke for krav om en løn, man kan leve af, imod korruptionen, og for at få direktører og korrupte fagforeningsledere afsat, og ikke mindst for at fordele de milliarder, som eliten har stjålet. Se for eksempel The Washington Times eller The New York Times. Den 30. januar blev en ny landsorganisation stiftet, der straks fik støtte af ITUC.
Mens oprøret spreder sig i Nordafrika og Mellemøsten, så er grundlaget for lignende bevægelser også til stede i andre dele af Afrika. Ulandssekretariatets internationale konsulent i Togo i Vestafrika, Eva Tabor, blev interviewet i P1 Orientering om det:
Lyt til indslaget her:
www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/02/14