Debatmøde om Egypten på vej mod demokrati: Nu skal islamisterne levere resultater
Svaret er absolut ikke entydigt, og vejen til demokrati synes lige så stenet som den elementære ret til at organisere sig, fremgik det af paneldeltagernes gennemgang af arbejdernes afgørende rolle i revolutionen, der fjernede Hosni Mubarak, – og af de valg, der har bragt de Det Muslimske Broderskab til magten sammen med et andet islamistisk parti.
Arbejdernes revolution
“Revolutionen startede allerede med den store privatiseringsbølge i 1991, da tusinder blev arbejdsløse, og den private sektor afviste fagforeninger. Arbejderne oplevede, at de var overladt til sig selv, og i 2006 gik arbejderne i tekstilindustrien i Mahalla i strejke. Dér startede strejkebølgen, der frem til nu har set over 3000 strejker og demonstrationer i Egypten,“ fortalte en af Egyptens førende arbejdsmarkedseksperter, Ahmed el-Genedy. Han var inviteret til Danmark af Ulandssekretariatet i forbindelse med bogudgivelsen.
Genedy understregede, at det var strejkerne, der var “hjertet af revolutionen”, som knækkede Mubarak regimet. Demonstrationerne på Tahrirpladsen sidste år var den finger, der pressede på aftrækkeren.
Kampen netop nu står mellem den nye, frie og uafhængige, men splittede fagbevægelse og den etablerede, regimetro traditionelle fagbevægelse.
Islamisternes sejr
Wafaa Osama, Ulandssekretariatets nyansatte medarbejder i Kairo, talte om den politiske proces. Og hun gjorde det klart, at den største overraskelse ved det første egentligt demokratiske parlamentsvalg, var den store opbakning på 25 pct. til de mest yderligtgående islamister, Al Nour-salafisterne.
De har nu sammen med Det Muslimske Broderskab flertallet i parlamentet.
Det vil næppe betyde indførelse af streng sharialovgivning i Egypten, vurderer hun. Den største udfordring for Broderskabet, er at det skal levere økonomiske og politiske resultater her og nu, og det skal finde deres rolle i forhold til militæret, understregede Wafaa Osama.
“Det er en lang proces at få demokrati. Udfordringen er at få et inkluderende demokrati. Og vi er kun lige begyndt,” sagde hun.
Demokrati og korruption
Forfatter og journalist ved Weekendavisen, Pernille Bramming, understregede, at det spiller en stor rolle for revolutionen, at Egypten er blevet et mellemindkomst-land med en voksende middelklasse. Men den helt afgørende faktor for Egyptens udvikling bliver militærets rolle, også i forhold til den korruption, der er altfavnende i landet.
Bramming mente ikke, at den manglende velfærd eller for den sags skyld den vidt udbredte korruption vil stå i vejen for den demokratiske udvikling i Egypten.
“Indien er et demokrati,” sagde hun med henvisning til velfærds-spørgsmålet.“Det er Irak og Italien også,” fremførte hun i relation til korruptions-kulturen.
Social dialog
Ulandssekretariatets leder, Mads Bugge Madsen, understregede organisationens vigtige rolle i arbejdet med social dialog og interaktion mellem myndigheder og fagbevægelse i en række udviklingsregioner i verden.
’‘Vi har en interesse i at fredeligt Egypten, og arbejdsmarkedet er nøglen til udviklingen. Man er nødt til at få ret til at organisere sig, men rettigheder gør det ikke alene. Lige så vigtigt er det at få økonomien i orden,” sagde han.
Ulandssekretariatet vil i Egypten støtte den sociale dialog ved bl.a. at etablere et arbejdsmarkeds-institut, der gennem generel viden og netværk skal medvirke til at skabe denne sociale dialog.
