Sygeplejersker tog et ordentligt lønhop
Adriana Jiménez Castro er en af de sygeplejersker i Costa Rica, der oplevet sin løncheck vokse voldsomt de seneste år.
”Jeg er i dag kommet op på at tjene 2.272 US dollar om måneden, og med den øgede indtægt er det lykkedes mig og min familie at flytte fra et lille lejet hus til et større hus, som vi selv har bygget,” fortæller Adriana Jiménez Castro storsmilende, mens hun med fagter i luften beskriver sit nye hjem.
Adriana Jiménez Castro er 42 år og begyndte i 1997 som sygehjælper på det offentlige hospital San Juan de Dios i Costa Ricas hovedstad San José. Dengang var hendes månedlige startløn cirka 490 US dollar – eller godt 2.800 kroner. Adriana drømte ligesom mange andre om at tage uddannelsen som sygeplejerske og derefter emigrere til USA eller Canada for at opnå langt mere favorable løn -og ansættelsesvilkår.
Den første del af hendes drøm gik med familie og venners hjælp i opfyldelse, og hun kunne efter års studier og praktik kalde sig professionel sygeplejerske. Men drømmen om at forlade fædrelandet til fordel for et bedre betalt arbejde i udlandet har hun ikke haft grund til at forfølge:
”Siden jeg i 2004 meldte mig ind i ANPA og blev fagligt aktiv, er min løn steget med 160 procent. Jeg har ikke længere et lønmæssigt motiv til at forlade Costa Rica, og min familie her betyder uhyre meget for mig.”
Året inden, Adriana meldte sig ind, blev ANPA medlem af det internationale branchefagforbund for offentlige ansatte PSI. Og samme år, i 2003, blev ANPA en del af et nyetableret centralamerikansk netværk for arbejdere i sundhedssektoren. Netværket har i snart 10 år modtaget rådgivning og støtte til uddannelsesaktiviteter fra Ulandssekretariatet, som også Costa Rica har haft gavn af.
Uddannelse, uddannelse og mere uddannelse
Netop uddannelsesindsatsen har været fundamentet til en ny, stærk ledelse i ANPA.
Det første vigtige resultat kom i 2004, hvor fagforeningsledelsen efter intenst lobbyarbejde skabt velvilje i det nationale parlament for en ny lov – ’Lov 8423’ – som anerkender, at sygeplejersker skal aflønnes efter samme lønsystem som lægerne. Politikerne vedtog loven, der efterfølgende er blevet skelet kraftigt til i nabolande som Panama og Nicaragua.
Loven har været med til at ophæve 16 års løntørke uden reelle lønstigninger, og sygeplejerskerne i Costa Rica søger nu i langt mindre grad til udlandet på jagt efter job – ikke bare til fordel for dem selv og deres familier, men også til fordel for befolkningen i Costa Rica som potentielle patienter i sundhedssystemet.
Adriana Jiménez Castro er fuld af fortrøstning, men hun er samtidig realist:
”Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi skal fortsætte med at uddanne og organisere os, så vi også fremadrettet som fag kan gøre vores indflydelse gældende.” siger hun.
