Bangladesh’ fagbevægelse kritiserer ny arbejdslov
Beklædningsindustrien i Bangladesh lå badet i blitzlys efter katastrofen i udkanten af hovedstaden Dhaka i april, da en otte etagers bygning med adskillige tekstilfabrikker styrtede sammen og tog over 1.100 arbejdere med i døden.
Dødsulykken skete få måneder efter, at to fabriksbrande kostede 120 arbejdere livet, og afslørede endnu en gang de horrible arbejdsvilkår, som industriens fire millioner ansatte arbejder under.
Regeringen i Bangladesh kom under pres for at sikre bedre arbejdsforhold i industrien, og i juli vedtog den så 87 ændringer og tillæg til landets arbejdsmarkedslov.
Men den nye lov er langt fra tilstrækkelig til at sikre Bangladesh’ arbejdere anstændige arbejdsvilkår uden fare for liv og helbred. På flere områder er den ligefrem et tilbageskridt, mener BILS, Bangladesh Institute of Labour Studies, som er Ulandssekretariatets samarbejdspartner.
Syed Sultan Uddin Ahmed, vicedirektør i BILS, siger:
”Loven indeholder ingen grundlæggende fremskridt til at sikre arbejdernes rettigheder. Den ignorerer de krav, som blandt andre fagbevægelsen har stillet, om tilstrækkelig sikkerhed og retten til at organisere sig. Den lever ikke op til ILO’s konventioner. Samtidig beskytter den arbejdsgivernes interesser og giver dem på nogle områder endnu større spillerum til at krænke arbejdernes rettigheder,” lyder vicedirektørens kritik.
Loven er også blevet kritiseret af den internationale faglige sammenslutning IFS og FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO for at være mangelfuld og i strid med internationale standarder.
Mange står uden for loven
Et af BILS’s kritikpunkter er, at adskillige sektorer og brancher stadig ikke har ret til at danne fagforeninger. Det gælder for eksempel landets såkaldte eksportzoner, som beskæftiger en stor del af arbejdsstyrken. Den nye lov har ligefrem udvidet listen over sektorer med forbud mod at organisere sig.
Tidligere havde arbejdsgivere krav på lister over samtlige ansatte, der var medlemmer af en fagforening. Lister, som ifølge BILS ofte er blevet brugt til at fyre folk eller presse dem til at melde sig ud af fagforeningen. Men regeringen har fastholdt kravet om, at 30 procent af arbejderne skal være medlem af en fagforening, før den kan godkendes.
”Det gør det i praksis stort set umuligt at danne fagforeninger, især på de store fabrikker,” siger Syed Sultan Uddin Ahmed.
De største tekstilvirksomheder i Bangladesh kan have op mod 40.000 ansatte.
Vicedirektøren i BILS giver heller ikke meget for, at kun to ud af tre medlemmer i dag – mod tidligere tre ud af fire – skal stemme for en strejke, før fagforeningen kan gennemføre den. For samtidig har regeringen fastholdt sin ret til at stoppe en strejke til enhver tid, hvis den skønnes at skade offentlige interesser.
”Disse bestemmelser er alvorlige forhindringer for forhandlinger om kollektive overenskomster,” fastslår Syed Sultan Uddin Ahmed.
Øget sikkerhed
Der findes dog positive elementer i den nye lov, mener BILS. Fremover skal alle fabrikker med over 50 ansatte oprette sikkerhedskomiteer, ligesom et obligatorisk arbejdstilsyn fysisk skal inspicere samtlige landets fabrikker. Om det får positiv betydning, er Syed Sultan Uddin Ahmed mere bekymret for:
”Det afhænger helt af, om og hvordan loven bliver ført ud i praksis. Regeringen har ikke lyttet til stærke anbefalinger om at styrke arbejdstilsynet både juridisk og mandskabsmæssigt. Loven indeholder heller ikke strengere straffe for overtrædelser af sikkerhedsbestemmelser eller øget kompensation til ofre. Så vi får se,” siger han.
Socialt ansvar
Beklædningsindustrien i Bangladesh er verdens næststørste leverandør af tøj og omsætter for milliarder hvert år. En lang række internationale modefirmaer får produceret tøj i landet, og fokus på virksomhedernes sociale ansvar (CSR) er skærpet efter ulykken i april.
Men skal en virksomheds sociale ansvar give mening, skal det forplante sig til fabriksgulvet, og derfor indleder Ulandssekretariatet i samarbejde med BILS et nyt CSR-projekt. Virksomheders sociale ansvar er et nyt fænomen for fagbevægelsen i Bangladesh, som det bliver mere og mere nødvendigt at forholde sig til, siger projektkonsulent i Ulandssekretariatet, Lone Ilum Christensen:
”Fagbevægelsen skal involveres i det sociale ansvar, for arbejdsvilkår er en del af CSR. Virksomhederne har også et ansvar for arbejdstider, barselsvilkår og så videre. Og ikke mindst bør arbejderne på fabrikkerne involveres i, hvordan CSR udmøntes i virksomheden,” siger hun.
