Migrantarbejdere hjælper deres familier ud af fattigdom
Når en filippinsk husarbejder i Singapore eller egyptisk oliearbejder i Saudi-Arabien sender penge hjem til sine børn i Manila eller Kairo, får de verdens økonomi til at dreje en smule hurtigere.
Migrantarbejderne er nemlig en del af kæmpe pengemaskine, der tæller milliarder af kroner, uanset om der er finanskriser og økonomisk nedtur i USA eller Europa.
Mindst 215 millioner mennesker er flyttet fra deres eget land for at arbejde i et andet. Og hvert eneste af dem sender i gennemsnit knap 7 dollar – eller omkring 38 kroner – om dagen hjem til familien.
Disse pengeoverførsler fra migrantarbejderne kaldes for remitter, og på årsbasis bliver de til svimlende summer.
Flere og flere sender penge hjem
I 2012 sendte migrantarbejderne i alt 534 milliarder dollar hjem. Det svarer til 2.886 milliarder kroner – alene sidste år. Og Verdensbanken siger i sin seneste rapport om migration og remitter, at tallet vil stige omkring 10 procent om året.
Det er særligt de olierige stater i Golfen, der tiltrækker mange migrantarbejdere fra især Asien og Mellemøsten. De høje priser på olie betyder, at der bliver bygget og investeret massivt i de arabiske Golf-lande.
Pengene går til udviklingslande
Omkring 75 procent af migrantarbejdernes penge bliver sendt til udviklingslande. Og i mange lande overstiger remitterne langt den bistand, der sendes fra den industrialiserede verden. Faktisk er de samlede remitter tre gange større end verdens samlede udviklingsbistand.
De største modtagere af remitter er de to folkerige lande Indien og Kina, som sidste år modtog 136 milliarder dollar – eller 734 milliarder kroner – fra migrantarbejdere. I Asien er Filippinerne den næststørste modtager af remitter.
For nogle mindre lande udgør remitter op mod halvdelen af landets bruttonationalprodukt. Det gælder for eksempel Tadsjikistan og Kirgisistan i Centralasien og Liberia og Lesotho i Afrika. Og i et land som Nepal udgør remitter over en femtedel af landets bruttonationalprodukt.
Mindre fattigdom
Ifølge Verdensbanken hjælper migrantarbejdernes pengestrømme til at formindske voldsom fattigdom i hjemlandet og skabe bedre levevilkår.
Banken konstaterer, at familierne i hjemlandene som regel bruger flere penge på sundhed og uddannelse, får bedre adgang til information, computere og mobiltelefoner og investerer flere penge i små virksomheder.
Store omkostninger
Men det er dyrt at sende pengene hjem. I gennemsnit går næsten 10 procent af beløbet til at betale de firmaer, der sender pengene fra land til land.
Internationalt arbejder man på at sænke omkostningerne til højst fem procent af overførslen – blandt andet ved at udvikle mulighederne for at overføre penge via mobiltelefonen.
Det ville spare migrantarbejderne tilsammen 16 milliarder dollar – eller 86 milliarder kroner – hvert eneste år.
