Vi sjokker efter virkeligheden
Der er mindst tre indlysende problemer ved at spare næsten 2,4 milliarder kroner på udviklingsbistanden. For det første er tallet i sig selv så højt, at ”bistandshugget” uundgåeligt vil føre til ringere vilkår for masser af fattige mennesker i udviklingslandene. De vil faktisk kunne mærke hugget fra den ene dag til den anden – nemlig den 1. januar 2016, hvor en række bistandsprojekter helt konkret vil lukke.
For det andet er besparelserne udtryk for manglende sammenhæng, som flere, fx regeringens støtteparti De Konservative, har påpeget. Midt i en stor flygtningekrise fjerner vi støtten til de nærområder, som flygtningene kommer fra. Samtidig ”udfaser” vi områder i Afrika, Asien og Latinamerika, som er kommende vækstmarkeder, men stadig har brug for udvikling og bekæmpelse af fattigdom, ulighed og korruption.
Derved er vi ved det tredje problem ved regeringens nedskæringer. De er direkte undergravende for vores udenrigspolitik. Danmarks rolle i verden er i høj grad defineret gennem vores udviklingsbistand og det arbejde, som udenrigstjenesten udfører – både bilateralt og i internationale organer. Det giver os indflydelse og goodwill, det giver os værktøjer til søge indflydelse i lande og hos befolkninger, som vi har et langvarigt og frugtbart udviklingssamarbejde med.
Et eksempel på dansk indflydelse er sommerens vedtagelse af ILO’s anbefaling om formalisering af den uformelle økonomi, hvor dansk fagbevægelse har haft en vigtig rolle. Anbefalingen rækker potentielt ud til to milliarder mennesker.
Eller som Dansk Industri har udtrykt det i forhold til, hvordan bistanden hjælper danske virksomheder: ”Vi oplever, at det giver global indflydelse, når man kommer fra Danmark. Det skaber adgang. […] Vi bokser over vores vægtklasse og får lov at spille med på steder, vi måske ellers ikke ville få lov til.”
Det med at bokse over vægtklassen gælder også andre områder, hvor dansk udviklingssamarbejde generelt har været stærkt, fx i forhold til rettigheder, organisering og god regeringsskik. Regeringen fraskriver med sin nedprioritering Danmarks handlemuligheder i verden.
Vi er forbi det punkt, hvor virkeligheden overhaler os. Vi sjokker langt bagefter.