Fagbevægelsen sikrer minimumsløn og bedre forhold til minearbejdere i Rwanda
Farlige arbejdsforhold, manglende sikkerhedsudstyr, ingen kontrakt og kun løn, når du er heldig at finde de eftertragtede mineraler. Hverdagen for minearbejdere i Rwanda kan være særdeles barsk. Derfor støtter Ulandssekretariatet med midler fra EU Rwandas fagbevægelse i at sikre bedre arbejdsforhold til landets minearbejdere. Indsatsen har allerede efter blot to år skabt mærkbare resultater. Forbedringerne er kommet, fordi Ulandssekretariatets partnere, hovedorganisationen CESTRAR og minearbejderforbundet REWU, har kæmpet for at opnå resultater ved forhandlingsbordene.
”Tidligere kunne arbejderne tilbringe mere end en uge i minerne – og nogle gange endnu længere – uden at modtage nogen form for betaling, indtil de havde udvundet en bestemt mængde mineraler, som derefter dannede grundlag for deres aflønning,” siger Africain Biraboneye, formand for hovedorganisationen CESTRAR og kalder det for ”fuldstændigt uacceptabelt”.
Mineraler til den grønne omstilling
Minearbejdere i Rwanda udvinder en række af de mineraler, som er afgørende for den grønne omstilling. Det gælder blandt andet mineralerne tantal, tin og tungsten – de tre T’er – som fx anvendes i solceller og el-biler. Minedriften skaber hårdt tiltrængte jobmuligheder i Rwanda, men er mange steder foregået uden basale rettigheder til arbejderne og uden hensyntagen til det omkringliggende lokalsamfund og miljøet. Med EU-støtte arbejder Ulandssekretariatet derfor sammen med minearbejderforbundet REWU og hovedorganisationen CESTRAR for at skabe ordentlige jobs og ansvarlig minedrift i Rwanda.
Som en del af indsatsen har CESTRAR sammen med minearbejderforbundet REWU forhandlet med bl.a. mineselskaber, myndigheder og arbejdsgiverforeningen for mineselskaber i Rwanda.
”Målet har været at forbedre arbejdsvilkårene, herunder at fastsætte en minimumsløn for minearbejderne,” siger formand for REWU, Andre MUTSINDASHYAKA.
Mere i løn
Ifølge oplysninger fra REWU modtager minearbejdere i Rwanda daglige tillæg på mellem syv og 17 kr. ud over den løn, der er knyttet til mængden af mineraler, de udvinder.
Efter et målrettet pres fra REWU og gennem vedvarende dialog er det lykkedes at indgå mindst otte aftaler med mineselskaber om indførelse af en daglig minimumsløn, som vil bidrage til markant bedre levevilkår for minearbejderne.
”Det har krævet adskillige forhandlingsmøder og dialoger, hvor de positive effekter af en virksomhedsbaseret minimumsløn er blevet tydeliggjort – herunder øget produktion, bedre trivsel for medarbejdere og deres familier samt for lokalsamfundene omkring minerne, forbedrede skatteindtægter og en mere retfærdig indkomstfordeling, der bidrager til landets udvikling,” siger formand for REWU, Andre MUTSINDASHYAKA.
Alene i 2025 har REWU underskrevet overenskomstaftaler med forskellige mineselskaber, som har gavnet over 7.000 arbejdere, der gennem aftalerne har fået sikret skriftlige ansættelseskontrakter, pensionsordninger og andre rettigheder – bl.a. betalt barsel.
Mindre farligt arbejdsmiljø
Rwandas mineraler udvindes af alt fra store mineselskaber med højteknologisk udstyr til arbejdere i den såkaldt uformelle økonomi, som ofte arbejder i faldefærdige og uregulerede mineskakter, hvor de som lykkejægere leder efter mineraler, der kan skaffe hårdt tiltrængt mad på bordet. Ulandssekretariatet og Rwandas fagbevægelsen har derfor – med succes – kæmpet for, at minearbejderne får mere sikre arbejdsforhold og bedre arbejdsmiljø.
Inden indsatsen var sporadiske og mangelfulde tilsyn af minerne normen, krænkelser af arbejdstagerrettigheder blev ikke håndteret, og det blev ikke sikret, at landets nye arbejdslovgivning blev overholdt. Nu er det bl.a. lykkedes for fagbevægelsen at forhandle sig til, at der bliver gennemført langt flere arbejdstilsyn. REWU har også styrket repræsentationen af minearbejdere ved at etablere nye arbejdspladskomitéer og uddanne tillidsrepræsentanter, som varetager minearbejdernes interesser, herunder løn- og arbejdsmiljøforhold.
Flere organiserede minearbejdere
Selvom retten til at organisere sig er garanteret i Rwandas arbejdslovgivning, tøver mange minearbejdere fortsat med at melde sig ind i en fagforening af frygt for repressalier fra arbejdsgiverne. Trods de vanskelige forhold, er det alligevel som led i indsatsen lykkedes REWU at organisere flere tusinde minearbejdere, så antallet i dag er oppe på over 22.000.
”Denne stigning har stor betydning for REWU som en stærk stemme for minearbejderne,” siger Andre MUTSINDASHYAKA.
Kampen for bedre forhold fortsætter
En samlet, stærk stemme har Rwandas minearbejdere brug for, for kampen for rettigheder og ordnede forhold til de arbejdere, der udvinder mineralerne til vores grønne omstilling, er langt fra slut. REWU er således ved at forhandle en brancheoverenskomst på plads med Rwanda Mining Association. Overenskomsten forventes at dække omkring 81.000 minearbejdere og skal sikre ensartede minimumsstandarder for bl.a. løn og arbejdsmiljø på tværs af minesektoren.
Efter pres fra fagbevægelsen har Rwanda desuden for nylig revideret minelovgivningen i et forsøg på bl.a. at komme illegal og farlig minedrift til livs. Samtidig arbejder fagbevægelsen for, at regeringen ratificerer ILO-konvention C176 og dermed gør den til gældende lovgivning, hvilket vil indføre bindende minimumsstandarder for sikkerhed og sundhed i minerne, herunder forebyggelse af arbejdsulykker, sikkerhedsprocedurer og tilsyn.
Denne artikel er medfinansieret af Den Europæiske Union. Indholdet er alene Ulandssekretariatets ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions synspunkter.
