Trodser dødstrusler
I 1989 blev Arley Antonio Garcías far truet på livet af paramilitære grupper. Han gik under jorden i fire måneder og fandt et nyt hjem i en landsby langt fra fødeegnen. Her skulle børnene vokse op i tryghed. Den drøm brast hurtigt – truslerne fra paramilitære grupper fortsatte. Og endte med at vække Arley Garcías egen politiske kampgejst. I 2006 var han med til at grundlægge fagforeningen ASTRACATOL, der i dag organiserer over 3.000 småbønder i regionen Tolima.
Selvom ASTRACATOLs organisationssekretær blev slået ihjel i 2008, og flere andre ledere er blevet myrdet eller har været udsat for attentater, fortsætter 36-årige Arley García kampen i fagforeningen, hvor han nu er formand.
”Vi lever med konstante trusler og bliver beskyldt for at være guerillaens forlængede arm. For kort tid siden blev to af vore kammerater skudt, mens de var på arbejde. Det var ikke et røveri, men et signal til os,” fortæller Arley García.
Det seneste års tid har en paramilitær gruppe, der kalder sig Águilas Negras (De Sorte Ørne), delt løbesedler ud, der truer navngivne faglige ledere på livet:
”Da vi anmeldte truslerne, fik vi at vide, at anklageren havde overvejet at rejse tiltale mod os for at fremprovokere konflikten,” siger Arley García med et skævt smil.
Fredsaftale
I 2016 sluttede Colombias regering fred med oprørshæren FARC efter 50 års borgerkrig. Arley García ser det som et lyspunkt:
”Familier blev splittet af krigen. Jeg kender en familie, hvor datteren var i FARC, mens sønnen var værnepligtig soldat. På begge sider var soldaterne fattige bønder, så nu dræber vi ikke længere hinanden.”
”Men desværre kan krigen vende tilbage. Hvis ikke vi får skabt en udvikling for de unge på landet, vil mange blive frustrerede og vende tilbage til våbnene, måske i guerrillagruppen ELN, der stadig er aktiv. Og så begynder vi forfra på en ny blodig historie,”slutter Arley Antonio García.
Kamp mod fracking
ASTRACATOL kæmper ikke kun for småbøndernes ret til at leve i fred på deres jord. De arbejder også aktivt for menneskerettigheder og for at skåne miljøet. Det gælder især den fracking, som regeringen har givet tilladelse til. Fracking er, når man udvinder olie ved at pumpe vand, sand og kemikalier ned i jorden. Stenlagene længere nede revner, og man kan pumpe olie op.
”Vi protesterer mod fracking, for eksempel i bjergene nær min landsby, El Chaparral. Her skal der fældes masser af skov, bruges masser af vand – og vandet, der flyder videre til El Chaparral vil blive forurenet,” forklarer Arley García.
ASTRACATOL arbejder for et bæredygtigt landbrug og mener, det vil skabe arbejdspladser. Derfor vil de oprette ”reservas campesinas”, der med indianerreservater som forbillede skal være afgrænsede områder, hvor bønderne selv administrerer naturressourcerne.
