Venezuela-krise giver social dumping i Colombia
I Colombia falder lønningerne mens mange mister deres job, og erstattes af venezuelanske migrantarbejdere. Den stigende politiske og økonomiske krise i Venezuela har medført, at næsten en million venezuelanere nu opholder sig i Colombia. Her tager de hvad de kan finde af arbejde og tigger eller prostituerer sig for at skaffe mad, vand, medicin og andre fornødenheder til deres familier.
Ulandssekretariatet har besøgt grænsebyen Cúcuta i Norte de Santander. Her krydser 45.000 mennesker grænsen hver dag, nogle for at arbejde og tage hjem igen samme dag, nogle for at blive i Colombia eller for at rejse til nabolandene Ecuador, Bolivia eller Peru.
”Arbejdsløsheden stiger for colombianerne i området. Venezuelanerne arbejder for cirka 40% af minimumslønnen, og børn og unge fra Venezuela sælger frugt og grønt i gaderne, pudser bilvinduer eller prostituerer sig. De lever under elendige forhold og sover under åben himmel i lejre rundt omkring i byen, og regeringen har ikke ressourcer til at hjælpe dem,” fortæller Martín Cruz Gonzales, formand for hovedorganisationen CUT (Central Unitaria de Trabajadores) i Cúcuta, Norte de Santander.
Har overlevet to attentater
Han forklarer, at Norte de Santander er en hårdt prøvet region i Colombia. Ud over migrationen er området plaget af paramilitære grupper, narkokarteller og forfølgelser af faglige ledere – selv har han overlevet to attentatforsøg. I det ene blev hans bodyguard ramt i armen og brystet.
Martín Cruz Gonzales er derfor glad for, at CUT og Ulandssekretariatet sammen har udviklet et projekt, der skal støtte CUT’s lokale fagforeninger i at organisere migrantarbejdere, rapportere trusler mod faglige ledere og flytte dem og deres familier til et sikkert sted, hvis de frygter for deres liv.
For eksempel lærer fagforeningsledere ikke at tage samme vej på arbejde to dage i træk, håndtere trusler og rapportere dem korrekt til myndighederne samt underrette menneskerettighedsorganisationer.
Han understreger, at det er vigtigt at være solidarisk med de venezuelanske migranter, selvom kriminaliteten, prostitutionen og gadehandlen stiger, mens lønningerne falder:
”Det er en økonomisk og humanitær katastrofe, som de ikke selv er skyld i, og vi bliver nødt til at hjælpe vores naboer i denne svære tid.”
Men det er også svært at organisere migrantarbejderne, da de fleste bor i Venezuela og krydser grænsen hver dag for at arbejde og handle.
Arbejdsløsheden i området ligger på 18,7 procent, hvor gennemsnittet for landet er 10,8. Dertil kommer et stort sortbørsmarked, hvilket undergraver det lokale handelsliv.