Fagbevægelsen i udviklingslandene

Vejen til social dialog

Af Jacob Rosdahl
7. september 2017
Gennem Ulandssekretariatet har dansk udviklingsbistand spillet en vigtig rolle i, at det er lykkedes at vedtage et nationalt råd for social dialog i Tunesien. Læs om baggrunden.
Parterne bag Tunesiens sociale dialog på besøg hos LO efter Nobelprisen. Repræsentanter for arbejdsgiverne, regeringen og fagbevægelsen. Foto: Frederik Jimenez

Tunesiens parlament vedtog i juli en lov, som etablerer Det Nationale Råd for Social Dialog. Rådet er trepartsligt, dvs. sammensat af repræsentanter fra fagbevægelsen i UGTT, arbejdsgiverforeningen UTICA og regeringen. Opgaven er at opbygge en konstruktiv dialog mellem de tre parter omkring arbejdsmarked og andre forhold, som har indflydelse på landets økonomiske vækst og udvikling.

Fagbevægelsen betegner oprettelsen af rådet som historisk.

Den sociale kontrakt og arbejdet frem mod et nationalt råd for social dialog har været det absolutte fokus for Ulandssekretariatets indsats i Tunesien siden 2012. Dette arbejde er støttet af det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram og EU-delegationen i Tunesien.

Forår antændte processen

Det Arabiske Forår begyndte i Tunesien den 17. december 2010, da den unge student og gadehandler Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv. Han døde senere af sine kvæstelser. Denne uhyggelige handling var gjort i protest mod den elendige økonomi i Tunesien og de udsigtsløse forhold, både hvad angik demokratiske rettigheder og beskæftigelse for unge. Protesterne bredte sig hurtigt til hele landet – og til andre dele af MENA-regionen.

I Tunesien var unge fagforeningsaktivister, regionale fagforeninger og enkeltforbund med til at organisere oprøret, der i første omgang førte til, at diktatoren og milliardæren Ben Ali flygtede til Saudi Arabien.

Den politiske situation forblev ustabil i lang tid. En ny, islamistisk regering blev dannet, men utilfredsheden med politikerne forårsagede demonstrationer i gaderne, og op mod 100.000 mennesker gik i generalstrejke i januar 2012.

Stærk fagbevægelse

Fagbevægelsen UGTT har længe stået stærkt i Tunesien og blev af mange betragtet som en af de kræfter, der kunne bringe landet ud af det politiske dødvande, som opstod efter revolutionen. Forhandlingerne bølgede frem og tilbage – nogle gange under trusler fra UGTT om demonstrationer og strejker. De konkrete resultater lod vente på sige, men der var dog den positive udvikling, at partnerne i det hele taget forhandlede i stedet for at sidde i hver deres lejr.

Dialogkvartetten

Ulandssekretariatet støttede UGTT under hele den politiske proces, og i januar 2013 lykkedes det UGTT og arbejdsgiverorganisationen UTICA samt regeringen at lave en såkaldt social kontrakt, hvor parterne blandt andet lovede at arbejde for social dialog.

Senere i 2013 lykkedes det at samle sig om en køreplan, som skulle bringe den politiske proces videre og som skitserede principperne for Tunesiens demokratiske og økonomiske udvikling. Bag køreplanen stod UGTT – i tæt samarbejde med UTICA, den tunesiske fløj af Human Rights Watch og advokaternes landssammenslutning. Denne gruppe blev kaldt ”Dialogkvartetten”, og den fik Nobels Fredspris i 2015 – efter at have været nomineret til prisen allerede året før.

Grafik: Lucinda Jagd Birk

Ulandssekretariatets rolle

Det er dette arbejde, som nu krones af et Nationalt Råd for Social Dialog.

Ulandssekretariatet har spillet en vigtig rolle i processen. UGTT havde ingen erfaring med indgåelsen af sociale kontrakter, og fagbevægelsens rolle har gennem tiden snarere bygget på konfrontation og opposition til regering og arbejdsgivere end at samarbejde med dem. I det hele taget var en stor del af UGTT’s bagland modstander af kontrakten, men Ulandssekretariatet støttede tiltag, der øgede dialogen i organisationen. Gennem dialogmøder og seminarer blev UGTT’s medlemsbase og tillidsmænd efterhånden positive over for dialog frem for konfrontation.

Dansk inspiration

Processen har taget fem, lange år. Undervejs har den endda været sat helt i stå eller oplevet tilbageslag. I den skrøbelige politiske situation har dansk udviklingsbistand været med til at formidle kontakt mellem dansk og tunesisk fagbevægelse samt danske og tunesiske arbejdsgivere gennem et samarbejde mellem Ulandssekretariatet og Dansk Industri.

Undervejs har Tunesien ovenikøbet oplevet forværring af krisen, ungdomsarbejdsløshed og islamistiske terrorangreb mod turistmål.

I det lys forventes rådet at få et sagligt, regeringsuafhængigt mandat, hvor bedre socio-økonomiske data og større politiske linjer skal være med til at bringe Tunesien på ret køl.

UGTT forventer, at rådet kan være med til at forbedre vilkår og rettigheder for arbejdstagerne bredt set, men også at rådet kan være med til at sætte fokus på de landlige områder i Tunesien, som lider under manglende økonomisk og social udvikling. Større økonomisk stabilitet og udenlandske investeringer kan på den måde være med til at dæmpe den sociale uro i Tunesien.