Fagbevægelsen i udviklingslandene

Vejen mod social dialog i Filippinernes offentlige sektor

Af Jacob Rosdahl, Ulandssekretariatet
2. november 2017
Den er ikke helt hjemme endnu, men nu kan man øjne en fremtid for social dialog og faglige rettigheder til de offentligt ansatte i Filippinerne. Ulandssekretariatet ser nu resultatet af 14 års arbejde.
I september 2017 blev Filippinerne det første land i Asien til at ratificere ILO konvention 151. Foto: Ulandssekretariatet.

Kvælende bureaukrati. Elendige arbejdsforhold. Dårlig service for borgerne. Ingen ret til at organisere sig for de ansatte. Man kan finde mange hårde ord om de offentlige systemer i Filippinerne.

Hvis forholdene skal forbedres, skal de offentlige arbejdsgivere og de ansatte arbejde bedre sammen. Men det kan være svært i en kultur, der er præget af mistillid – og i et system, hvor lønmodtagerne end ikke har retten til at organisere sig i fagforeninger.

Derfor har Ulandssekretariatet i et langt sejt træk støttet social dialog i Filippinernes offentlige sektor. Og nu er målet ved at være i sigte.

Startede i 2003

Tilbage i 2003 indgik Ulandssekretariatet et samarbejde med de offentligt ansattes hovedorganisation PSLINK (Public Services Labour Independent Confederation) og visse offentlige arbejdsgivere.

Det var sundheds- og undervisningsministeriet, der skulle afprøve social dialog i det offentlige.

Projektet gik blandt andet ud på at klæde ledere på til at forhandle om forhold og overenskomster – og i det hele taget til at blive bedre til at indgå i dialog med de ansatte. Omvendt skulle medarbejderne også blive bedre til at formulere krav og til at forhandle.

Senere udviklede projektet sig til at omfatte flere hospitaler, regioner og afdelinger i sundhedsministeriets departement. På dette tidspunkt ønskede Filippinerne at udvikle et universelt sundhedssystem, og social dialog blev en af søjlerne i systemet.

Paulyn Jean Rosell-Ubial var dengang ansat som departementschef i sundhedsministeriet og blev en del af projektgruppen, der skulle arbejde med social dialog i det offentlige. I dag er hun sundhedsminister.

”Vi har fortsat arbejdet med principperne i social dialog. I dag har vi en social dialog-kultur her i sundhedsministeriet. Det gælder ikke kun departementet, men er også udbredt i regionerne - og vi forsøger at få det udbredt til kommunerne,” siger hun og fortæller, at ministeriet laver nationale høringer med sundhedspersonale, som arbejder ”på gulvet”.

Sundhedsminister Paulyn Jean Rosell-Ubial arbejder for at få udbredt en social dialog-kultur til kommunerne. Foto: Ulandssekretariatet.

Social dialog og konventioner

Ulandssekretariatets partner PSLINK har været dybt involveret i projektet, og samtidig har organisationen lobbyet for at få ILO konvention 151 gennem det politiske system i Filippinerne. Og altså i god forening med interesserede i det offentlige.

I september 2017 vedtog Filippinernes senat at ratificere konventionen som det første land i Asien.

ILO er FN’s internationale arbejdsorganisation, og konvention 151 omhandler offentligt ansattes ret til at indgå i social dialog. Det gælder for eksempel retten til at danne fagforeninger og retten til kollektive overenskomstforhandlinger. Der er cirka 2,3 millioner offentligt ansatte i Filippinerne.

Derfor går der en rød tråd mellem social dialog-projektet og senatets ratificering af konventionen. Filippinerne skal nu i gang med lovarbejdet, der skal sikre konventionens indførelse. Det skal ske inden for et år. Der er altså ikke tale om, at social dialog nu indføres over en kam, men målet er i sigte.

Ulandssekretariatet og PSLINK har i flere år arbejdet på at etablere social dialog mellem offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere i Filippinerne, lobbyet for ratifikation af konvention 151 samt bekæmpet korruption i den offentlige sektor.