Fagbevægelsen i udviklingslandene

Tunesien

Siden Det Arabiske Forår og diktator Ben Alis fald har der været politisk fremgang med demokratiske valg og en ny forfatning. Men for mange Tunesere er livet blevet hårdere som følge af voksende arbejdsløshed.
Diktatoren Ben Ali faldt i foråret 2011, og Tunesien har set det første demokratiske valg. Foto: Stewartmorris, Flickr

Tunesien var den gnist, der antændte hele Det Arabiske Forår med forfærdelsen over den unge Mohamed Bouazizi, som satte ild til sig selv i desperation over manglen på muligheder for at tjene til føden samt et korrupt embedsapparat. Disse omstændigheder, der gjorde den i forvejen udsigtsløse situation uoverkommelig, vakte genklang - ikke bare i Tunesien, men i flere andre lande i regionen.  

Efter Det Arabiske Forår, hvor diktatoren Ben Ali flygtede, afholdt Tunesien dets første valg. Det vigtigste for Tunesiens første demokratisk valgte regering var at indføre en ny forfatning. I den forbindelse blev der skrevet en Social Kontrakt, der berører områder som anstændigt arbejde, beskæftigelsespolitik, efteruddannelse, social sikring, økonomisk vækst, regional udvikling og institutionaliseringen af social dialog. Komiteen, der var med til at etablere kontrakten (inklusive fagbevægelsen) vandt Nobels Fredspris i 2015 for at sikre en proces for den demokratiske og økonomiske forandring.

Der er fortsat store udfordringer for den nye regering med at gennemføre de nødvendige politiske og økonomiske reformer. 

Revolutionen har efterladt spor i hele Tunesien, men fremtiden er fortsat usikker for den store majoritet, der lever i fattigdom. Foto: Sterneck, Flickr

 

Arbejdsmarkedet

Landet står over for seriøse økonomiske problemer med store forskelle i geografiske områder, en enorm arbejdsløshed, manglende vækst og manglende investeringer. Værst opleves det i de regioner, der grænser op til Algeriet, i regionerne i midten og i det sydlige Tunesien. Et alarmerende fravær af investeringer og beskæftigelse i den private sektor gør, at udsigterne til jobskabelse er meget begrænset. Som en sideeffekt bliver den uformelle økonomi ved med at vokse med deraf følgende dårlige arbejdsforhold.

Fagbevægelsen

Landets største faglige organisation UGTT (Union Générale Tunisienne du Travail) blev dannet i 1946 og deltog i uafhængighedskampen fra Frankrig, hvilket historisk har givet den stor legitimitet. Den har i dag en medlemsskare på cirka 900.000 arbejdere.

UGTT spillede en afgørende rolle i organiseringen af de omfattende demonstrationer og strejker, der ledte til diktatorens afgang. I december 2011 afholdt UGTT en kongres og udskiftede den gamle, korrupte, regimevenlige ledelse, med nye kræfter. Samtidig er UGTT gået særdeles aktivt ind i landets igangværende reformprocesser, og organisationen udgør en central stemme og vagthund. Hvad enten det gælder den forfatningsgivende forsamlings arbejde med den nye forfatning, den følgende valgproces eller regerings tiltag har UGTT medindflydelse på disse.

AddToAny

Share/Save