Tom Heinemann modtager ny stor pris
” Tom Heinemann får prisen, fordi han med stædighed, kontinuitet og konsekvens gennem mange år har arbejdet med at udvikle den traditionelle kritiske u-landsjournalistik på en måde, der uafviseligt har dokumenteret vigtige sammenhænge mellem rige og fattige lande.
De 3 TV-dokumentarprogrammer: “Når tilbud dræber”, “
Et tårn af løfter” og “En bitter smag af te” har alle dokumenteret udnyttelse af mennesker og ubehagelige sammenhænge i økonomi, produktion og forbrug mellem rige og fattige lande, og de har gjort det på en måde, der har skabt mediedebat og interesse langt ud over det særligt u-landsinteresserede publikum.
Debatten er foregået både i populære medier og i berørte interesseorganisationer, og gennemslagskraften har været stor. Store firmaer har været nødt til at undskylde og bedyre, at de ville ændre politik.”