Sødt sukker – surt arbejde

Tekst og foto: Katrine Dichmann Christophersen
På en fabrik i Nepal slæber Sanjay sukkersække, mens han drømmer om at tjene mange penge i Dubai.
nepal, sukkerfabrik, faglige rettigheder, ulandsekretariatet
Sanjay Kumar Jaiswal sparer sammen for at komme til Dubai og få arbejde. Drømmen er at tjene mange penge.

At være kontraktarbejder på Nepals tredjestørste sukkerfabrik er hårdt arbejde. Det ved 15-årige Sanjay Kumar Jaiswal. Han vejer nemlig sukkeret. Det betyder, at han tolv timer dagligt, fem dage om ugen løber frem og tilbage til en vægt med 50 kilos sukkersække på ryggen. Afhængigt af, hvor hurtigt Sanjay kan løbe, kan han tjene mellem 17-28 kroner per dag.

Når man træder ind på sukkerfabrikken "Garud Mahummad Sugar Mill Factory", bliver man mødt af en usynlig mur af tørt, sødt sukkerstøv, en gennemtrængende fabrikslarm og en saunalignende varme. Her arbejder 600 mænd og drenge helt ned til 13 år. 200 af dem er kontraktarbejdere. Det betyder akkordarbejde, dårlig løn og ofte nedslidning i 35 års alderen.

”For det meste bliver mændene fyret af chefen, når de er omkring 30-35 år. Så er de blevet for langsomme, nogle har ondt i ryggen, og så kan de ikke arbejde her mere,” fortæller Sanjay, mens han står stille et kort øjeblik.

Pragash Ray (til højre) er 38 år, far til tre og landmand. Han producerer sukkerrør til sukkerfabrikken. Hvis høsten går godt, kan han på et år producere 15 fyldte læs på oksekærren til en månedsløn på omkring 357 kroner.

Derfor har Sanjay andre planer. Han sparer sammen, så han kan rejse til Dubai og finde arbejde. ”Jeg vil gerne arbejde på en stor sy-fabrik, som laver crickethandsker. Der kan man tjene mange penge, har jeg hørt. Det er min drøm.”

Endnu en sæk lander med et tungt bump på vægten. Det får sukkerstøvet til at danse i lysstrålen fra vinduet. Sækken vejer et par gram for meget. Heldigvis er Sanjay dygtig til sit job, og med en enkel, hurtig finjustering med skovlen rammer han præcis de 50 kilo.

Han smiler stolt, inden han igen smider sækken op på sin smalle ryg og løber afsted, så hurtigt han kan. For han ved, at hans løn afhænger af, hvor hurtig han er. Da Sanjay kommer tilbage, tørrer han sveden af panden med en hånd, der kunne tilhøre en gammel landmand, mens han fortæller, at hans opsparing ikke engang dækker busbilletten til hovedstaden Kathmandu. Så der er meget lang vej, før Sanjays drøm om Dubai bliver til virkelighed.


Følgende fagforeninger er repræsenteret på sukkerfabrikken: Nepal Factory Labor Union fra NTUC I, Nepal Independent Food and Beverage Workers Union fra GEFONT og All Nepal Industrial Workers Federation fra ANTUF.

Artiklen er fra den seneste udgave af Ulandsmagasinet. Hele magasinet kan læses her.

Få tilsendt et eksemplar eller et klassesæt ved at sende en mail til mail@loftf.dk

AddToAny

Share/Save