Nu taler kvinderne i Bolivia

Af Anne Grue Nielsen, freelance, Bolivia
4. september 2019
Kurser i rettigheder og lederskab motiverer flere kvinder til at gå ind i fagforeningspolitik. Miriam Ayala Tapia og Maria Teresa Enríquez Velásquez er to af de nye kvindelige ledere i den bolivianske fagbevægelse.
De kvindelige lærere i Bolivia tør nu i højere grad engagere sig i fagbevægelsen. Foto: Anne Grue Nielsen.Foto: Anne Grue Nielsen.

Kvindelige fagforeningsledere er en undtagelse i Bolivia. Kulturelle og sociale omstændigheder forhindrer kvinders deltagelse i fagforeningspolitik. Ud over deres arbejde har kvinder hovedansvaret i hjemmet og for børneopdragelsen. Der er en fastgroet fordom om, at kvinder i politik er ”kvinder af gaden” - prostituerede eller kvinder, som stiger i graderne i bytte for sex.

Desuden er der en forestilling om, at kvinder ikke er i stand til at varetage ledelsesposter, men derimod er svage og bør beskyttes fra politik.

De to kvindelige lærere, Maria Teresa Enríquez Velásquez og Miriam Ayala Tapia, fik mod og vilje til at trodse disse forhindringer, efter de deltog i lederkurser støttet af Ulandssekretariatet.  Kurserne gav dem gejst, den fornødne selvtillid og værktøjer til at stille op til ledelsesposter i den bolivianske fagforening for lærere, CTEUB (Confederación de Trabajadores de Educación Urbana de Bolivia).

Min mand sagde: ”ti stille”, men jeg ville afsted

”Inden jeg deltog på mit første kursus, var jeg bare almindelig skolelærer, der passede mit skoleskema, og derefter skulle jeg hjem og fortsætte arbejdet og alle pligterne i hjemmet,” fortæller Maria Teresa Enríquez Velásquez, der har arbejdet i det bolivianske skolesystem i 24 år – både i klasseværelset og som rektor. Hun er 47 år og blev i 2018 valgt til hovedbestyrelsen i lærernes fagforening, CTEUB. Hun er én blandt syv kvinder ud af en bestyrelse på i alt 21 personer. En andel, der er steget fra blot tre kvinder i forrige valgperiode.

Men det var især kurset, som ændrede hendes syn på kvindeligt lederskab:

”Jeg åbnede øjnene. Jeg blev opmærksom på de barrierer, der er for kvinder i samfundet, men jeg blev også opmærksom på, at vi godt kan selv. Jeg forstod, at vi har værdi og potentiale - som Bolivias oliebeholdning, et potentiale der ligger gemt under jorden. Jeg lærte at sætte pris på mig selv. Vi kvinder kan påtage os lederroller og have indflydelse i samfundets udvikling, i fagbevægelsen og i uddannelsesinstitutionerne”.

Maria Teresa Enríquez Velásquez mødte dog store udfordringer på hjemmefronten:

”Jeg ville gerne være leder, men min mand sagde til mig: ’Ti stille. Du kommer bare til at latterliggøre dig selv.’ Imens jeg var gift, kunne jeg ikke deltage, eller også deltog jeg i al hemmelighed.”

Kurser i lederskab motiverer bolivianske kvinder til at blive aktive i fagforeningsarbejde. Foto: Anne Grue Nielsen

Medlem af landsbestyrelsen

Maria Teresa Enríquez Velásquez’ passion for at kæmpe for bedre vilkår for bolivianske lærere i fagbevægelsen endte med at koste hende ægteskabet.

Hendes fagforeningskarriere tog dog fart derfra. Det har ikke været let, hun tvivlede til tider på sig selv og var bange for at fejle. Til trods for dette, er hun i dag medlem af landsbestyrelsen i CTEUB.

”Fra nu af og altid vil vi kæmpe for, at kvinder skal respekteres og have lige muligheder og ligebehandling. Kvinder kan godt! Dét vil jeg gerne udbrede som leder,” siger Maria Teresa Enríquez Velásquez.

Næste stop: hovedbestyrelsen

Kurserne motiverede også læreren Miriam Ayala Tapia til at blive fagligt aktiv:

”Her talte vi netop om, hvorfor ingen kvinder sidder på ledelsesposter. De sagde: Der er ingen kvinder, fordi I ikke gør noget ved det. Svaret ligger i jer. Det tog jeg som en udfordring.”

Nu er hun første kvindelige formand i den regionale fagforening i byen Aiquile i regionen Cochabamba med en bestyrelse på i alt 15 personer, hvoraf kun fire er mænd. Miriam Ayala Tapias er den første kvindelige formand, og som leder er det blandt andet lykkedes hende at indsamle en betydelig sum penge til at konstruere et ”Lærernes Hus” i byen til kurser og møder.

Hendes valgperiode slutter næste år, men ifølge hende stopper hendes karriere i fagbevægelsen ikke her:

”Næste gang skal det være større… måske hovedbestyrelsen”.

Ulandssekretariatet støtter fagbevægelsens arbejde i Bolivia for at sikre, at den bliver anerkendt som en demokratisk, social aktør, der bidrager til at fremme arbejdstagernes rettigheder og ligestilling i samfundet. Samarbejdet med lærerforbundene har ledt til forbedringer i ansættelsesforhold og har bidraget til en ny uddannelsesmodel, som lægger vægt på kvalitet af undervisning og inklusion af oprindelige befolkningsgrupper

AddToAny

Share/Save