Fagbevægelsen i udviklingslandene

Mozambique

Der er ikke meget optimisme at spore i økonomien, men tilgengæld er der nye tider på vej i fagbevægelsen.
Nye undersøgelser viser, at fattigdomsreduktionen er stagneret, og at væksten ikke har resulteret i jobskabelse. Foto: Tonrulkens

Mozambique har igennem de sidste fem år haft en gennemsnitlig økonomisk vækst på 7,6 %. Samtidig er der dog stor forskel i udviklingen inden for de forskellige regioner, hvilket medfører stor intern migration. Skellet mellem eliten og de fattige er også blevet større. I løbet af 2011 oplevede Mozambique stigende priser på fødevarer og høj arbejdsløshed.

Budgettet afhænger af international økonomisk støtte, og der er også stor afhængighed af import af basale varer fra Sydafrika, hvilket gør at landets situation er sårbar og skrøbelig.

Fra et socialt perspektiv, har det stigende uddannelsesniveau gjort, at folk er mere kritiske over for regeringen, og at de stiller spørgsmålstegn ved politikernes løfter, og hvad der reelt bliver udført.

Strategier, som skal bekæmpe fattigdom, bliver opfattet som ineffektive og fejlslagne, fordi de kredser om konsekvensen af fattigdom, frem for de dybereliggende årsager.

Nye undersøgelser viser, at fattigdomsreduktionen er stagneret, og at væksten ikke har resulteret i jobskabelse. Oveni det kommer den globale fødevare- og oliekrise, som fortsat slører Mozambiques økonomiske udsigter.

300,000 unge mennesker træder ud på arbejdsmarkedet hvert år. Da der ikke er tilstrækkeligt med job i den formelle sektor, finder de beskæftigelse i den uformelle økonomi. Foto: The Lutheran World Federation, Flickr

Arbejdsmarkedet
Gennem det sidste år er der sket massive investeringer i Mozambique, dels i de meget store og umiddelbart tilgængelige forekomster af kul i Tete-provinsen, dels i den videre efterforskning af olie og gas. Disse ’megaprojekter’ skaber dog relativt få lokale arbejdspladser, og der er stor utilfredshed med at lokalbefolkningen (og staten) ikke får tilstrækkeligt provenu fra udvindingen af landets naturressourcer.

Omfanget og niveauet af erhvervs- og akademiske uddannelser er fortsat lav. Der er stor forskel nivaeut af uddannelse i den formelle og uformelle sektor. Omkring 80 % af arbejdsstyrken har ikke færdiggjort grundskolen, men i den private sektor har omkring 31 % som minimum færdiggjort det 2. niveau af grundskolen. I mellemtiden anslås det, at omkring 300,000 unge mennesker træder ud på arbejdsmarkedet hvert år. Fordi der ikke er tilstrækkeligt med job i den formelle sektor, finder de beskæftigelse i den uformelle økonomi.

Overordnet set er arbejde dårligt lønnet i Mozambique, fordi der er så få job og fordi en stor del af den økonomisk aktive del af befolkningen ikke har de rette kvalifikationer. Mozambique mangler stadig at formulere en klar beskæftigelsespolitik.

Fagbevægelsen
Landets største hovedorganisation OTM-CS (Organizacao dos Trabalhadores de Mocambique - OTM) er oprindeligt skabt af regeringspartiet FRELIMO (Frente de Libertacao de Moçambique). Derfor har der traditionelt været meget tætte bånd til regeringen og i befolkningen er organisationen kendt som regeringens eller arbejdsgivernes forlængede arm. I 2012 er organisationen imildertid gået ud og kritiseret den statslige pensionskasse INSS. Den udmelding tyder på, at der er en frigørelsesproces på vej.

OTM-CS står dog stadig over for en række store udfordringer. Dels med at styrke deres kapacitet til at deltage i trepartsfora og social dialog, dels med at styrke deres rolle som talerør for arbejdernes interesser i den offentlige debat.

Læs artiklen Fagbevægelsen bider fra sig i Mozambique

 

AddToAny

Share/Save