Fagbevægelsen i udviklingslandene

Fiji: Fagbevægelsen fik organiseret uformelle arbejdere

Af Louise Kronborg, Ulandssekretariatet
18. januar 2018
I østaten Fiji midt ude i Stillehavet har hovedorganisationen kastet sig over det store arbejde at organisere arbejdere i den uformelle økonomi. Første skridt var at få havnens daglejere ind i fagbevægelsen.
Fiji er en østat bestående af mere end 300 paradis-øer, hvor indbyggerne er stærkt afhængige af import af produkter fra resten af verden, som lander på de lokale supermarkedshylder. Foto: Jacob Rosenkrans

Det kan være svært og omkostningsfuldt at organisere arbejderne i den uformelle økonomi, men Daniel Urai Manofolau, der er præsident for FTUC (Fiji Trade Union Congress), har en klar strategi for hvordan det kan lykkes. Og det skal lykkes, for som han siger:

”De uformelle arbejdere er den største gruppe af arbejdere i de fleste lande, og vi må have fat i dem ellers vil fagbevægelsen dø.”

I Fiji findes omkring 70 procent af arbejdsstyrken i den uformelle økonomi. Ligesom i mange andre lande er der en tendens til, at den formelle økonomi krymper, hvilket blandt andet skyldes udlicitering af arbejdspladser, der tidligere har været under staten. FTUC har særlig fokuseret på at organisere den gruppe af arbejdere, som tidligere har været formelt ansat, men som nu arbejder under uformelle forhold, i den formelle økonomi. En af disse grupper er havnearbejderne.

800 havnearbejdere er kommet ind i fagbevægelsen

Fiji er en østat bestående af mere end 300 paradis-øer, hvor indbyggerne er stærkt afhængige af import af produkter fra resten af verden, som lander på de lokale supermarkedshylder. Havnearbejderne i de to største havne Suva og Lautoka løfter derfor en vigtig opgave, når de er med til losningen af de store containerskibe, der lægger til havn i Fiji.

Havnearbejderne i Fiji plejede at arbejde for havnemyndighederne, der var et semi-statsejet firma, men i starten af 1990’erne blev firmaet privatiseret med det resultat at havnearbejderne nu blev hyret af en entreprenør fra Sri Lanka igennem dette firma. Konsekvensen var, at de mistede deres erhvervede rettigheder til blandt andet betalt sygefravær og ferie samtidig med at de måtte gå ned i løn.

Havnearbejdernes problemer kom Daniel Urai Manofolau for øre ved et lokalmøde i 2015, hvor han var ude og fortælle om fagforeningens arbejde:

”De fortalte mig, at de i over 20 år ikke havde fået en lønforhøjelse og alt overskud var gået til nogle få ledere i firmaet.”

Havnearbejderne blev organiseret ind i fagforeningen NUCHTIE (National Union of Hospitality, Catering & Tourism Industries EmployeesNational Union of Hospitality, Catering and Tourism Industries Employees) og som deres repræsentant forsøgte Daniel Urai Manofolau at gå i dialog med firmaet fra Sri Lanka, der hyrede havnearbejderne som uformelle daglejere:

”Jeg fortalte dem, at havnearbejdere nu var medlemmer af min fagbevægelse NUCTHIE, og derfor var de nødt til at tale med mig om deres generelle arbejdsforhold og formaliseringen af deres arbejde.”

Firmaet fra Sri Lanka fastholdt dog, at havnearbejderne var daglejere og hev sagen i retten, hvor Daniel Urai Manofolau og havnearbejderne endte med at vinde sagen.

Det er nu lykkedes at organisere 800 havnearbejderne ind i NUCHTIE. De er gået fra at arbejde som uformelle daglejere til igen at være anerkendt som formelle arbejdere med ret til betalt sygefravær og ferie – og de kommer til at stige i løn fra 5 til 7 dollars i timen, hvilket i Fiji er en god løn. Derudover er regeringen og arbejdsgiveren blevet opmærksom på den magt, der ligger hos havnearbejderne. Hvis de skulle finde på at strejke vil det lamme landet og hylderne i supermarkederne, vil stå tomme. 

Daniel Urai Manofolau, der er præsident for FTUC (Fiji Trade Union Congress), har en klar strategi for, hvordan man kan organisere arbejderne i den uformelle økonomi. Foto: ILO

Del af en langsigtet strategi

Organiseringen af havnearbejdere er blot et skridt på vejen i FTUC’s kamp for at hjælpe uformelle arbejdere i den formelle sektor til at blive formaliseret. Som Daniel Urai Manofolau fortæller:

”Da jeg blev valgt ind som præsident for FTUC i 2007 var målet at åbne fagforeningen op for alle arbejdere. Derfor har FTUC ændret i vedtægterne, så vi nu kan organisere de uformelle arbejdere.”

FTUC har valgt først at fokusere på de arbejdere der, som havnearbejderne, arbejder uformelt, men hører til i den formelle økonomi. Tanken bag dette er, at man langsomt vil kunne opbygge en større medlemsbase, som kan betale medlemskontingent og derved sørge for at fagbevægelsen er finansielt stærk og bæredygtig. Dette er en nødvendighed for at kunne organisere flere arbejdere i den uformelle økonomi, fx markedshandlende der ofte har en mere ustabil økonomi og hvor det kan være omkostningsfuldt for fagbevægelsen at organisere dem.

Det ligger stadig et stykke ude i fremtiden, men det næste skridt bliver ifølge Daniel Urai Manofolau at organisere sikkerhedspersonalet i Fijis Internationale Lufthavn Nadi:

”De arbejdere, der tjekker baggagen i lufthavnen er uformelle arbejdere, som arbejder for en underleverandør og ikke for lufthavnen. Når vi får organiseret dem vil vi få 1000-1200 nye medlemmer og i Fiji er det et stort antal.”

Præsidenten for FTUC, Daniel Urai Manofolau deltog i den workshop om organisering af arbejdere i den uformelle økonomi, som Ulandssekretariatet afholdt i samarbejde med ILO og EATUC i Arusha i oktober.

AddToAny

Share/Save