Egypten

Set i kølvandet af det arabiske forår står Egypten nu overfor en større udfordring i forhold til økonomi og den markant høje arbejdsløshed blandt unge. På trods af etablering af uafhængige fagforeninger er den generelle politiske situation en alvorlig forhindring for indførelsen af demokratiske reformer på arbejdsmarkedet.
Kampen for en fri og demokratisk fagbevægelse er først lige begyndt. Foto: Maggie Osama, Flickr

Med inspiration fra den politiske udvikling i Tunesien oplevede Egypten i 2011 en opstand mod præsident Hosni Mubarak og hans regime. Mubarak havde været ved magten i 30 år. Opstanden i 2012 fik Mubarak til at træde tilbage fra sin post, hvilket udløste Egyptens første demokratiske valg. Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab vandt valget og sad som præsident frem til 3 juli 2013, indtil militæret overtog regeringsmagten efter voldsomme protester i befolkningen. Der blev afholdt valg igen i 2014, og Abdel Fatah Al-Sisi blev præsident. Nogle ser Præsident Sisi som en garant for stabilitet i landet, mens andre betragter ham som en mere kontroversiel leder på grund af indskrænkede handlemuligheder for politiske opponenter, presse, civilsamfundsorganisationer samt fagbevægelsen.

Abi Eita er en af de aktivister, der er gået forrest i kampen for en demokratisk fagbevægelse. Foto: Hossam el-Hamalawy, Flickr

Arbejdsmarkedet

Egyptens økonomi er blevet hårdt ramt i kølvandet af Det Arabiske Forår. Især turisme, industri og byggeri er blevet ramt og har medført, at regeringen har foretaget en række stramninger. Der bliver ikke skabt tilstrækkeligt med jobs i de formelle sektorer, og den uformelle økonomi bliver derfor ved med at vokse. Det skønnes, at 51 procent (2015) af arbejdsstyrken arbejder i den uformelle økonomi med en meget lav løn under dårlige arbejdsforhold.

Regeringen har, med begrænset succes, taget nogle initiativer for at prøve at forbedre situationen. En ny arbejdsmarkedslovgivning er blevet udarbejdet for at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked. I 2014 er mindstelønnen i den offentlige sektor samtidig blevet hævet markant. Disse foranstaltninger har ført til et fald i antallet af strejker I 2015. 

En af de største udfordringer for regeringen er at få styr på den voksende arbejdsløshed, særligt blandt unge (ILO skønner at arbejdsløsheden for unge nåede op på 42 procent i 2014). Selvom mange unge har en ungdoms- eller videregående uddannelse, er de hårdest ramt af arbejdsløsheden. Egyptens uddannelsessystem har lempet på kravene i forhold til erhvervsuddannelserne, og dermed er de faglige uddannelser blevet mindre attraktive i forhold til arbejdsmarkedet. 

Fagbevægelsen

Indtil revolutionen i 2011 har den egyptiske fagbevægelse været en forankret del af staten. Efter revolutionen opstode nye uafhængige faglige organisationer, men deres position er stadig svag, og de er endnu ikke anerkendt i lovgivningen.

AddToAny

Share/Save