Dialog er vejen frem – på teknisk skole og tekstilfabrikken i Myanmar
”Det skal gøres ordentligt. Det er vigtigt, at man er præcis, når man klæber billeder op, så det ikke folder.”
Ordene kommer fra 31-årige Sara Johansen, der er skilteteknikerelev på teknisk skole i Gladsaxe. Hun er i gang med at gøre en større samling billeder klar til udstilling ved at sætte dem på store plader, der efterfølgende bliver lamineret og siden rammet ind.
Billederne viser forholdene for arbejderne på en tekstilfabrik uden for Myanmars største by Yangon. Syersker klædt i blå uniformer med det sorte hår sat op, så det ikke ryger ind i ansigtet, sidder tæt på lange lige rækker, bøjet ind over hver deres symaskine på det ene billede. De har travlt, for produktionen skal være høj, selvom timelønnen er lav.
Lærer af fejl
Der er langt fra den kæmpestore fabrikshal i Myanmar til det noget mindre værksted, der huser eleverne fra skilteteknikerlinjen på Gladsaxe TEC. Ikke alene målt på antallet af kilometer, men også i forhold til omgangsformen, forventningspresset og fremtidsudsigterne.
På værkstedet i Gladsaxe må man gerne begå fejl. Der er fokus på læring og dialog og på at prøve tingene af i praksis, så man får de mange elementer i håndværket prøvet af. For man lærer også, når tingene ikke lykkes, påpeger faglærer Anne Stenersen Hansen. Hun taler venligt med sine elever, mens de arbejder stående ved hver deres højbord og løbende udveksler tips til arbejdet.
Når man er fabriksarbejder i den hastigt voksende tekstilindustri i Myanmar, skal der være fart på symaskinen. Hver arbejder skal på månedsbasis producere flere tusind stykker tøj uden fejl, da det gør tøjet usælgeligt. Og det er bestemt ikke givet, at man har et godt forhold til de chefer eller mellemledere, der kontrollerer, at produktionen skrider fremad. Tværtimod kan tonen ofte være rå, og arbejderne bliver ofte trynet.
Udstråler ikke arbejdsglæde
Det skinner igennem på billederne, mener Cecilie Mondrup, elev på skilteteknikerlinjen.
”Jeg synes ikke, pigerne ser glade ud på billederne. Det får mig til at tænke på, hvor godt vi har det i Danmark, og samtidig tænker jeg også, at jeg selv ville have svært ved at finde mig i de forhold, fordi jeg er vant til noget helt andet. Men jeg ved godt, at de nok ikke har noget valg,” forklarer hun.
Og Sarah supplerer:
”Jeg tror ikke, de har noget valg, hvis de vil overleve. Så må de bare sige ja til jobbet. Det virker hårdt,” siger hun.
Dialog begrænser strejker
De danske kvinder har ret. Livet som syerske på en fabrik i Myanmar er slidsomt. Arbejdsdagene er lange, månedslønnen på cirka 400 kroner er blandt de laveste i verden, og betaling for overarbejde er ikke en selvfølgelighed. Derfor har tekstilindustrien været ramt af mange strejker, hvor arbejderne fra fabrikkerne har krævet bedre forhold.
På fabrikken, Unique Garment Factory, der optræder på nogle af billederne har man imidlertid fundet en løsning på de mange arbejdsnedlæggelser. Medarbejderne har samlet sig i en fagforening, der er i dialog med ledelsen om at forbedre løn- og arbejdsvilkårene, og det har ført til færre strejker.
Før var mellemlederne på fabrikken både nedladende og ubehøvlede, men nu er der en større grad af dialog mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Og selvom der fortsat er mange forhold, der kan blive bedre, så går det langsomt fremad. På opfordring af fagforeningen har ledelsen på fabrikken for eksempel opsat flere vindblæsere i den hede fabrikshal, ligesom der er kommet nyt nødhjælpsudstyr op.
Vil have professionelt udtryk
”Det er svært at sætte sig ind i, hvordan arbejderne har det under de forhold. Men blandt billederne har jeg også set et af en pige, der ligger med sin telefon og slapper af. Det kan jeg bedre forholde mig til. Det kender jeg jo også fra mig selv,” siger Sara Johansen, mens hun med en lang, lilla metallineal måler præcist op på det billede, hun arbejder med.
De store billeder skal udstilles i en række fagforbund, og for både Sara og Cecilie er det vigtigt, at udtrykket bliver professionelt og fejlfrit. Den faglige stolthed skinner igennem, mens de med stor præcision skærer billederne til og hele tiden sikrer, at der ikke kommer støv ind under den folie, de klæber på.
”Det er vigtigt at være detaljeorienteret i det her arbejde, og man skal have sans for design. Når man er færdiguddannet og får et arbejde, er der desværre ikke altid er så god tid til at gå op i detaljerne. Det er ærgerligt, synes jeg. Men altså, i forhold til pigerne på fabrikken i Myanmar, så har vi det jo godt, og vi får jo som regel nogle chefer, man kan tale med,” siger Cecilie Mondrup.