Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage

Af Lene Frøslev
Den egyptiske fagbevægelse er fortsat midt i revolutionens malstrøm. Kaos, personopgør og magtkampe præger organiseringen på arbejdsmarkedet endnu et år efter det afgørende opgør med Mubarak-regimet på Tahrirpladsen i februar 2011.

Alligevel står det nu klart, at hele den internationale fagbevægelse støtter op bag Egyptens nye og uafhængige fagbevægelse, som i løbet af et år har formået at organisere op mod to millioner arbejdere i op mod 200 nye fagforeninger inden for stort set alle faggrupper.

EFITU (The Egyptian Federation of Independent Trade Unions) holdt sin stiftende kongres i januars sidste dage i et kongrescenter i en af millionbyens yderste ørkenforstæder. Langt fra de sammenstød, der samtidig foregik i det centrale Cairo mellem revolutionens fodboldfans og militærstyrets sikkerhedstyrker. 

Bogstaveligt talt i pyramidernes skygge bød arbejdsmarkedets og fagbevægelsens internationale overbygninger velkommen til den nye hovedorganisation. Selv om EFITU endnu ikke har nogen legitimitet og ret til at indgå overenskomster. For de rettigheder ligger fortsat - og lovfæstet - hos den gamle, Mubarak-tro organisation ETUF (Egyptian Trade Union Federation).

Men i forbindelse med strejkebølgen under Tahrir-revolutionen forlod hundredevis af ETUF-medlemmer den statsautoriserede fagforening og sluttede sig til de uafhængige organisationer. Ligeledes har stribevis af hidtil uorganiserede arbejdere sluttet sig til den frie fagbevægelse.

Netop retten til at organisere sig var det altoverskyggende tema på den stiftende EFITU-kongres. For selv om Hosni Mubarak er væltet, og selv om den gamle statsstyrede og korrupte ledelse i ETUF er sat på porten, så er det dog stadig ETUF, der har den formelle ret til at organisere på arbejdsmarkedet. Tilmed er der stærke kræfter i gang blandt Det Muslimske Broderskab – parlamentsvalgets islamiske vinder – for at overtage ledelsen af det statskontrollerede ETUF.

Derfor er det mere end uklart, om det nu styrende militærråd og det kommende nye parlament vil sikre forhandlingsret til uafhængige EFITU. Og dermed om den nye hovedorganisation vil få status som andet og mere end en aktivistisk organisation på det egyptiske arbejdsmarked.

Men uanset hvad der sker, så kan man ikke rulle processen tilbage. Den nye fagbevægelse er for stærk. Og den støttes nu af hele den internationale fagbevægelse,” vurderer programkoordinator Henrik Als, der deltog i EFITUs kongres på vegne af Ulandssekretariatet og den danske fagbevægelse.

Udenrigsministeriet har bevilget 8,5 millioner kroner til Ulandssekretariatet, bl.a. til i samarbejde med EFITU at opbygge et arbejdsmarkedsinstitut, der skal danne rammen om en social dialog mellem arbejdstagere, arbejdsgivere og den egyptiske regering.

På EFITUs kongres talte Henrik Als på Ulandssekretariatets vegne om dette samarbejde mellem den danske og den nye egyptiske fagbevægelse. Og han understregede, at det ikke alene er vigtigt at kæmpe for sin ret til at organisere sig, men også for retten til at have et job.

Og med god grund, fremgår det af ILOs seneste rapport om arbejdsmarkeds-tendenser i regionen. I Egypten, Libyen og Tunesien er 27 pct. af de unge arbejdsløse. Unge kvinder har en arbejdsløshedsprocent på 41.

Der er adskillige arbejdstagerrettigheder, der i international sammenhæng tages for givet, som ikke eksisterer i Egypten – eller er forbudt ved lov. Det gælder f.eks. strejkeretten, som de frie fagforeninger kæmper for at erhverve. Ligesom en minimumsløn, man kan leve af, sundhedsforsikringer og pensioner står højt på de nye organisationers ønskeliste.

På kongressen valgte de 264 delegerede på helt demokratisk vis både en hovedbestyrelse og en række arbejdsudvalg.

EFITU blev dannet under de kaotiske revolutionsdage i januar/februar sidste år. Det var den nuværende præsident for EFITU, Kamal Abu Eita, samt præsidenten for en demokrati-NGO, CTUWS (Center for Trade Union and Workers’ Services http://www.ctuws.com/Default.aspx), Kamal Abbas, der stod bag mobiliseringen af strejkebølgen i revolutionens første dage. Og det var de to, der tog initiativet til dannelsen af EFITU.

Men hen over sommeren gik etableringen op i magtkamp og personopgør. Det er foreløbig endt med at Kamal Abbas har stiftet den anden nye, uafhængige organisation, EDLC (the Egyptian Democratic Labour Congress), mens Kamal Abu Eita er blevet præsident for EFITU.

Uanset striden på topniveau, så kommer der hver dag nye små, lokale fagforeninger til.  Mange af dem er reelt arbejder-klubber på de enkelte virksomheder. Ofte bliver de ikke anerkendt af arbejdsgiverne, men de bliver registreret i arbejdsministeriet og får dermed ret til at åbne en bankkonto.

Det er mange af disse fagligt aktive, der deltog på EFITUs stiftende kongres. Og her i forstadscentret summede det af optimisme og håb, engagement og videbegær.

”Hvordan gør I i Danmark? Har i fagforeninger for jurister. For postarbejdere? Hvad med dem i den uformelle økonomi?”

Spørgsmålene haglede ned over Henrik Als i kongrescentrets sidegange. Og han stod beredvilligt klar med svar om den danske model.

”De er begærlige efter at få viden og at lære af vores erfaringer. Der var en opstemt glæde på kongressen. Det var stort at være med til,” siger Henrik Als.


I EFITU kongressen deltog bl.a. disse internationale organisationer:

ILO, International Labour Organization, en FN organisation, der er ansvarlig for at overvåge internationale arbejdsmarkedsstandarder.

ITUC, The International Trade Union Confederation, der repræsenterer fagbevægelserne på verdensplan.

GUF, Global Union Federation, der repræsenterer nationale og regionale fagforeninger på brancheniveau.

AddToAny

Share/Save