“Jeg så så mange uretfærdige ting, at jeg blev nødt til at gøre noget”
Fatiha Khourtal er drevet af at give kvinder en stemme. Sådan har det været i de 27 år, hun har arbejdet i Marokkos fagbevægelsen med fokus på kvinder.
“Jeg vil gerne hjælpe kvinder med at opnå bedre vilkår og rettigheder på arbejdsmarkedet og i livet generelt,” forklarer hun.
Ligesom mange andre begyndte Fatiha Khourtals arbejde i fagbevægelsen med dårlige oplevelser på hendes egen arbejdsplads.
“Jeg så så mange uretfærdige ting, at jeg blev nødt til at gøre noget. Jeg kunne ikke bare se på og lade problemerne vokse sig større, og sådan begyndte min karriere i fagbevægelsen. Det er som en snebold. Den bliver større, hvis ingen stopper op og gør noget. Hvis jeg ikke havde handlet, så ville jeg have rullet med og stået i samme situation som mine kollegaer med dårlige arbejdsforhold”, fortæller hun.
På den baggrund er der havnet adskillige vigtige poster på den 53-årige Fatihas Khourtals CV. Hun er blandt andet fagforeningsrepræsentant i Marokkos by- og boligministerium, aktiv i fagforbundet Union Générale des Travailleurs du Maroc (UGTM) og direktør for udviklingssektoren i organisationen Foundation of Peace for Social Development. Og så er hun ikke mindst en del af Ulandssekretariatets netværk for fagligt aktive kvinder i Mellemøsten og Nordafrika.
Hun erkender, at det kræver mod og vilje at stå op mod systemet, og hun forstår også godt de mange kvinder, hun møder, der ikke tør agere af frygt for at miste deres arbejde.
“For mig understreger det, hvor vigtigt det er, at jeg fortsætter mit arbejde”, siger Fatiha Khourtal, der blandt andet har læst jura og økonomi.
I den vanskelige kamp mod systemet kommer netværket ind i billedet. Fatiha Khourtal blev en del af det i 2015, og det har været med til at inspirere og styrke hendes arbejde i Marokko.
“Netværket handler om at dele erfaringer. Vi har måske nogle problemer i Marokko, hvor Jordan kan have en god løsning og omvendt. For eksempel er jeg inspireret af, hvordan Jordan har arbejdet med vold mod kvinder gennem workshops, så man giver dem et sted, hvor de kan fortælle om deres problemer. Og så blev jeg inspireret af deres evne til at opnå nye samarbejder. Det har givet mig inspiration til at tage tilbage til Marokko og opsøge nye udenlandske ngo’er og tænke mere ud af boksen i forhold til, hvilke samarbejder, man kan skabe”.
