Fagbevægelsen får store fingeraftryk på ny udviklingsstrategi
Strategien har fokus på fattigdom, rettigheder og grøn vækst, og i den offentlige debat har det især været opprioriteringen af menneskerettighederne, der har været langt fremme.
Men i det forudgående udvalgsarbejde er det lykkedes fagbevægelsen, repræsenteret ved Ulandssekretariatet, at få arbejdsmarkedet vel repræsenteret.
Alle mærkesagerne kom med
“En af embedsmændene konstaterede med anerkendelse, at vi godt nok har fået mange af vores mærkesager igennem. Og det har han ret i, “ fortæller Ulandssekretariatets leder, Mads Bugge Madsen.
“Det skyldes ikke mindst, at der i udvalgsarbejdet var enighed mellem fagbevægelsen, Dansk Industri, Verdensbanken, Håndværksrådet og UNDP (FN’s udviklingsorganisation) om at understrege, at social dialog på arbejdsmarkedet og vækst og beskæftigelse er vigtige forudsætninger for at få noget af dette her til at virke. Den erkendelse i Udenrigsministeriet er måske det vigtigste resultat for fagbevægelsen ” siger Mads Bugge Madsen.
Under arbejdet med strategien er arbejdsmarkedet og den sociale dialog blevet klart opprioriteret med et helt afsnit. Begrebet ’anstændigt arbejde’ er kommet med som koncept; der henvises direkte til den danske arbejdsmarkedsmodel, og ILO’s kernekonventioner er inkluderet i strategien.
Man kan ikke spise rettigheder
Det nye i udviklingsstrategien er den rettighedsbaserede tilgang med menneskerettighederne som fokuspunkt. Det vil uden tvivl tilføre dansk udviklingsbistand en skarpere og mere offensiv politisk profil, mener LO og FTF.
Men for Ulandssekretariatet er der ikke meget nyt i det.
“Vi har altid arbejdet ud fra en rettighedsbaseret tilgang. De faglige rettigheder har altid været udgangspunktet. Men man kan ikke spise rettigheder. Forudsætningen er, at der er vækst og beskæftigelse. Derfor burde arbejdsmarkedet være helt i centrum,” understreger Mads Bugge Madsen.
Derfor har LO og FTF i sit høringssvar til den nye strategi kritiseret, at et separat afsnit om vækst og beskæftigelse er helt fraværende.
“Strategien virker uklar og usammenhængende. (…) Det er beklageligt, at den private sektors centrale rolle som motor for vækst og beskæftigelse er forsvundet,” hedder det.
LO og FTF anbefaler derfor, at der genindføres et sådant kapitel med udgangspunkt i definitionen på bæredygtig og inklusiv vækst.
“Hele rettighedsdiskussionen er underlagt styrkeforholdene mellem de forskellige grupper i samfundet. Det er afgørende for, om rettighederne bliver implementeret eller ej – og forudsætningen for at styrkeforholdene kan ændres på fredelig og fornuftig vis er, at folk har nogenlunde, hvad de skal bruge i dagligdagen. Derfor må man forholde sig systematisk til vækst og beskæftigelse,” siger Mads Bugge Madsen.
Begreberne roder
Han mener, at ministerens – ”på mange måder glimrende” – forslag til ny udviklingsstrategi roder tre begreber sammen, nemlig vækst og beskæftigelse, grøn vækst og landbrugspolitik. Dertil kommer, at begrebet grøn vækst slet ikke er defineret.
“Det er ikke nok at gøre produktivitet i samfundet til et spørgsmål, der skal underordnes landbrugspolitik. For landbrugs- og industripolitik er ikke det samme,” siger Mads Bugge Madsen.
Derfor skal intentionerne om landbrugspolitik og grøn vækst underordnes en vision om vækst og beskæftigelse – og ikke omvendt.
“Forudsætningen for, at der kan komme udvikling i de fattigste lande, er at de har høj vækst, høj produktivitet og en god fordelingsmekanisme,” siger Mads Bugge Madsen.