• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Bedre vilkår for familier i Singapore

En trepartsdelegation fra Singapore var i Danmark i juni måned for at besøge Ulandssekretariatet og hente inspiration til løsningen af forskellige arbejdsmarkedsproblemer. Det er bl.a. et stigende problem at få kvinder i arbejde efter endt barsel. Problemet opstår fordi et ufleksibelt arbejdsmarked gør det svært for kvinderne at balancere familie- og arbejdslivet med det resultat, at mange kvinder fravælger børn. Fødselstallet i Singapore er derfor helt nede på 1,29.

Efter delegationen kom hjem fra besøget i København har regeringen introduceret en ny familiepakke i Singapore. Den nye Enhanced Marriage and Parenthood pakke, der trådte i kraft den 17. august 2008, gør livet lettere for familier og især mødre i Singapore.

Den nye pakke betyder:

  • En forlængelse af barselsorloven fra 4 uger til 16 uger.
  • En uges fri per småbarn (indtil to år) per år. Ugen er ikke betalt fri.
  • En forøgelse af de fuldt betalte børneomsorgsdage fra 4 til 6 dage indtil barnet fylder 7. Omsorgsdagene kan deles af begge forældre.
  • Ansatte vil fortsat modtage barselspenge, hvis de bliver fyret uden tilstrækkelig grund i de sidste 6 måneder af graviditeten eller bliver skåret ned i tid i de sidste 3 måneder af graviditeten.

I forbindelse med præsentationen af familiepakken udtalte statsminister Lee Hsien Loong at de nye tiltag kræver en ændring af traditionel tankegang i samfundet for at komme til at fungere optimalt. Det er f.eks. vigtigt at arbejdsgivere indser nødvendigheden i at skabe familievenlige forhold på arbejdspladsen.

Lee Hsien Loong understregede også at det er vigtigt at mændene i Singapore spiller en mere aktiv rolle i familien og benytter muligheden for delte omsorgsdage. I den sammenhæng erindrede statsministeren hvordan han selv tilbage i tøjble- og sikkerhedsnåle-perioden havde skiftet sine fire børn, som alle var sluppet uden alvorlige mén. Hans logik var "Hvis jeg kan gøre det, så kan alle gøre det".

Et yderligere tiltag i regeringens familiepakke er 200 nye børnehaver, som skal skabe 20.000 nye pladser over de næste fem år. Den nationale fagbevægelse, NTUC, som i øjeblikket med 39 institutioner driver den største del af førskole-institutionerne, vil derudover også øge tallet med 5 nye børnehaver.

Læs mere om treparts-delegationens møde hos Ulandssekretariatet i juni.

 

Relaterede links
NTUC

 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »
  • HIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavshedenHIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavsheden Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS