• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Verdensbanken underkender igen ILO

De 10. september 2008 udgav Verdensbanken dette års version af Doing-Business publikationen, der igen i år belønner lande med ringe respekt for arbejdstagerrettighederne med den højeste bedømmelse på trods af årelang kritik fra fagbevægelser og fra bankens egen evalueringsgruppe. Rapporten giver nemlig lande, som ikke har ratificeret ILOs konventioner den bedste placering inden for indikatoren "Employing Workers". To af de fire topscorere på listen har ikke ratificeret en eneste af ILOs kernekonventioner, og ingen af dem har ratificeret dem alle.

Doing-Business-rapporten gentager de tidligere udgavers udokumenterede påstande om en årsagssammenhæng mellem sin "Employing Workers" indikator, som giver de bedste ratings til lande, der har det laveste niveau af social beskyttelse, og positive økonomiske resultater. Det sker på trods af at bankens egne interne vagthundeenhed ingen beviser fandt for nogen forbindelse mellem de to. Senest i juni 2007, erklærede bankens uafhængige evalueringsgruppe at ingen betydningsbærende sammenhæng dukkede op mellem Doing Business rapportens "Employing Workers" indikator og den faktiske beskæftigelsesgrad. Evalueringsgruppen beskyldte derfor rapporten for at have "overvurderet indikatorernes 'forklarende magt".

Verdensbanken bruger Doing-Business-indikatorerne til at opfordre regeringer i ulande til at fjerne beskyttelse af arbejdstagerrettigheder. Helt konkret betyder det f.eks. at Verdensbanken støtter en reduktion af mindstelønnen i Brasilien fordi den lønhævning, som den siddende regering har indført, overstiger den maximalgrænse som Doing Business finder er acceptabel for virksomheder i Brasilien. Paradoksalt nok fremhæver Verdensbankens lande-strategi 2008 for Brasilien stigninger i mindstelønnen som en af årsagerne til et betydeligt fald i fattigdommen og den kendsgerning, at Brasiliens indkomst-ulighed, som plejede at være blandt de højeste i verden, "endeligt er mindsket".

Det vil altså sige at banken erkender, at det i Brasilien er lykkedes at reducere fattigdommen, samtidig med at institutionens mest cirkulerede udgivelse taler for tiltag, der øger fattigdommen i landet. Modsat præmieres Hviderusland med toprangerende "Employing Workers" karakter på trods af at ILO har fordømt de elendige arbejdsvilkår og mangel på at leve op til kernekonventionerne.

ITUCs generalsekretær Guy Ryder udtaler: "Det er overraskende, at selv efter bankens egen evaluerings-enhed ikke finder nogen årsagssammenhæng mellem indikatorer og beskæftigelse og kritiserede Doing Business for at fremsætte sådanne påstande, fortsætter bankens mest cirkulerede udgivelse med at gentage de samme påstande. Dette vil ikke gøre noget for at styrke Verdensbankens håb om at være en global 'indehaver af viden' om udviklingsspørgsmål."

 

En oversigt over ratificeringer af ILOS kernekonventioner opstillet efter land kan findes her.

 

Relaterede links
ITUC

 

 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »
  • HIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavshedenHIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavsheden Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS