• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Nyhedsbrev fra Ulandssekretariatet august 2008

Kunstudstillingen "Liv i billeder"
Ulandssekretariatets kampagne Fokus på unge skydes i gang med ferniseringen på vores kunstudstilling fredag den 15. august fra 14-18 i Råhuset på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Fra den 16. august til den 29. august er salgsudstillingen åben for alle tirsdag til søndag fra kl. 13-20. Læs mere om udstillingen på her

Besøg af nicaraguanske folkemusikere
Fra den 18. august til den 29. august har vi besøg af de to unge nicaraguanske folkemusikere Marimba-spilleren Carlos Luis Meija Rodriguez og hans fætter guitaristen Carlos Guillen Meija. Under besøget i Danmark vil de to musikere afholde en række koncerter og foredrag for skoler og hos faglige organisationer. Koncerterne byder på en bred præsentation af nicaraguansk folkemusik. Læs mere om de to unge musikeres besøg.

Samarbejde med Dansk Sygeplejeråd
I forbindelse med Fokus på unge kampagnen har Ulandssekretariatet i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning inviteret en sygeplejerske fra Nicaragua, Nacira Temples, til Danmark. Nacira vil i september-oktober dels tage rundt og holde foredrag om sit arbejde som sygeplejerske i Nicaragua dels deltage i studiedage med fokus på HIV/AIDS-behandlingen i Danmark. Læs mere om Narciras Temples besøg.

Magasin om unge i Nicaragua
Ulandsmagasinet udkommer denne gang i en særudgave om unges liv og muligheder i Nicaragua. Magasinet "Ung i Nicaragua" indeholder interviews med 10 unge, som hver på sin måde bidrager til at skabe forandring og forbedring i landet. Magasinet sendes i denne uge ud til interesserede, men det kan også hentes som pdf på vores hjemmeside.

Tekniske skoler
Kontakten til unge i Danmark er vigtig i vores kampagne, da en af hensigterne med Fokus på Unge kampagnen er, at fortælle unge i Danmark om hvordan fremtids- og uddannelsesmulighederne er for unge andre steder i verden. Vi kommer i kontakt med de unge på flere forskellige måder, bl.a. prioriterer vi tekniske skoler meget højt, og sætter ind med forskellige arrangementer, efterhånden som vores rejsende udstilling kommer rundt i landet. Læs mere om arrangementerne på tekniske skoler.

Skoletilbud under Fokus på unge kampagnen
Under kampagnen vil det fra den 18. august til den 29. august være muligt for skoleklasser at komme og besøge udstillingen og deltage i et to-timers arrangement, der også inkluderer forevisning af en dokumentarfilm om unge i Nicaragua samt musik og foredrag ved vores nicaraguanske gæst Carlos Luis Meija Rodriguez. Det er nødvendigt at bestille tid. Læs mere om vores skoletilbud.

Temauger
Som en del af kampagnen tilbyder Ulandssekretariatet også alle medlemsorganisationerne under LO og FTF at lave temauger på deres kursussteder rundt i landet. Temaugerne kan variere meget i indhold afhængigt af kursusstedernes ønsker, men et program kunne f.eks. indeholde kunstudstillingen, foredrag, filmforevisning og minikoncert. Læs mere om mulighederne for temauger.

Film registreret på Dansk BiblioteksCenter
I maj blev de film, som Ulandssekretariatet har produceret i samarbejde med bl.a. DR og DK4 registreret i den fælles biblioteksbase hos Dansk BiblioteksCenter, og siden har vi modtaget mere end 120 bestillinger. Filmene har længe kunne bestilles gratis via vores hjemmeside, men nu er de altså blevet mere synlige for et langt større publikum. Filmene kan forsat bestilles her

Danidas undersøgelse af ulandsoplysning
Ulandssekretariatet er blevet udvalgt til at deltage i Danidas undersøgelse af de danske ulandsorganisationers oplysningsarbejde som foretages af COWI og DANICOM. I den forbindelse vil de udvælge et eller flere af vores oplysningsredskaber til evaluering. Jørgen Harboe har doneret 10 mil. til oplysning for NGO'er i Danmark, som udfører ulandsarbejde. Pengene forvaltes af Folkekirkens Nødhjælp, som indbyder til konference torsdag den 11. september fra kl. 10.00 - 16.00 i Landstingssalen på Christiansborg. Læs mere om konferencen  her.

Hvis du ønsker uddybning af ovenstående informationer, er du meget velkommen til at ringe til sekretariatsleder Anders Stig Møller på 33 73 74 40


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »
  • HIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavshedenHIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavsheden Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS