Ny EU-politik om beskæftigelse i ulandeDen 18.-19. juni mødtes EU’s udenrigsministre i Luxembourg, og et af punkterne på dagsordenen var vedtagelsen af en ny politik til ”Fremme af beskæftigelse gennem EU’s udviklingssamarbejde”. I 20 punkter beskriver oplægget, hvordan EU og EU’s medlemslande bør fremme beskæftigelse, decent work og social dialog i partnerlandene. Det er et meget positivt politikforslag, der oprindeligt stammer fra Kommissionens embedsmænd, og det skal ses i sammenhæng med et nyt 7-årigt EU-udviklingsprogram, der vil investere i de menneskelige ressourcer i udviklingslandene (”Investing in People” - rummer sundhed, uddannelse og beskæftigelse). Beskæftigelse som et (under)tema i udviklingsbistanden er et nyt område for EU-Kommissionen og vedtagelsen af denne politik kan ses som et forsøg på at forstærke arbejdsgrundlaget. Det er positivt, at de sociale partnere fremhæves som nøglepartnere i dette oplæg, og det håbes, at EU hermed åbner op for mere samarbejde med de faglige organisationer i udviklingsspørgsmål. |
Nyheder
|
|