• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Havnearbejdere fik job tilbage

I Guatemala har 9 havnearbejdere fået deres job tilbage i forbindelse med en sag, der har udløst mord og skarp international kritik. For fire måneder siden blev de uretmæssigt fyret, hvorefter fagforeningen protesterede. Sagen er siden eskaleret til et uventet omfang.

Havnearbejdernes fagforening i Puerto Quetzal har haft en svær tid med kamp for faglige rettigheder. Det medfører trusler og chikane på rutinebasis. Hos retssystemet er der ikke megen hjælp at hente og ingen kan føle sig helt sikre. 

Lavpunktet kom den 15. januar, hvor fagforeningens leder, Pedro Zamora, blev likvideret i sin bil, da han hentede sine børn fra hospitalet. Mordet har tiltrukket stor international opmærksomhed, som har lagt pres på regeringen for at komme til bunds i sagen og stille de skyldige, inklusive bagmændene, til ansvar.

En delegation fra den Internationale Faglige Sammenslutning samt det Internationale Transportarbejderforbund besøgte landet i slutningen af januar for at sparke gang i processen, og det har foreløbigt givet havnearbejdernes fagforening denne lille sejr.

Men de livsfarlige tilstande i Guatemala fortsætter. Den 6. februar blev endnu to fagforeningsmedlemmer myrdet, og den internationale fagbevægelse kræver atter, at regeringen sætter ind overfor den groteske lovløshed.

I forgårs blev tre salvadorianske parlamentsmedlemmer myrdet i Guatemala, og regeringen har allerede offentliggjort sin klare hensigt om at komme til bunds i den sag. IFS presser nu regeringen til at lægge samme iver i opklaringen af mordene på fagligt aktive.


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bolivias sundhedsansatte slutter måneders strejke: Regeringen sætter ikke som varslet arbejdstiden opBolivias sundhedsansatte slutter måneders strejke: Regeringen sætter ikke som varslet arbejdstiden op Læs mere »
  • Fagbevægelsen får store fingeraftryk på ny udviklingsstrategiFagbevægelsen får store fingeraftryk på ny udviklingsstrategi Læs mere »
  • Benin: Fagbevægelsens største sejr i 20 årBenin: Fagbevægelsens største sejr i 20 år Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS