Burma: Rigtig skidt for helbredet

Fagligt arbejde udføres med forsigtighed i Burma. Der er en overhængende fare for blyforgiftning af skarpladte kugler. Mød Maung Maung, en faglig leder i eksil.

I 1988 ledte den dengang 36-årige Maung Maung en demonstration af minearbejdere gennem Rangoons gader i protest mod det militære diktatur. Den protest, og hans øvrige engagement i demokratibevægelsen i Burma, medførte, at han samme år var nødt til at flygte ud af Burma. Han efterlod ved den lejlighed sin kone, sin søn og resten af familien, som han ikke har set siden.

Et land i jerngreb
Burma regeres i dag af en hårdhjertet og umenneskelig militær-junta, som holder Burma i et jerngreb. Der er stort set ikke den forbrydelse mod menneskeheden, som juntaen ikke har på samvittigheden; tortur, mord, tvangsarbejde og  børnearbejde hører til dagens orden. Af samme grund er landets befolkning ekstremt fattig og desperat.

Det var blandt andet derfor, at de buddhistiske munke gik i spidsen for ”safron-revolutionen” i august/september 2007, i det lønlige håb at militæret ville undgå blodsudgydelser. Det hjalp ikke - militæret slog efter et par dage hårdt ned på  både munke og civile.

Over grænsen
Imens arbejdede Maung Maung og hans folk på at skaffe konkret støtte til protestlederne og med at sikre kommunikationsindsatsen overfor medievirksomheder og udenlandske regeringer. Det har blandt andet medført, at Burmas militær officielt har bedt Thailands regering om at arrestere ”terroristen” Maung Maung, hvilket Thailands regering har afvist.

Men der er andre måder at få sin vilje på, og man skal ikke tro sig i ”helle” på den thailandske side af grænsen. I februar lykkedes det juntaen at likvidere en leder i demokratibevægelsen, som befandt sig i eksil ved grænsen. De fik ram på ham, imens han spiste frokost hjemme på terrassen.

Stærke netværk
Siden Maung Maung forlod Burma, har han utrætteligt kæmpet for at få genindført demokratiet i Burma. I 1991  blev FTUB (Federation of Trade Unions in Burma) etableret ved at samle en række mindre fagforeninger, der opstod i kølvandet på sammenstødet med militær-juntaen i 1988. FTUB er i dag internationalt anerkendt af alle betydende fagforeninger i hele  verden som en legitim repræsentant for burmesiske arbejdere.

Det er lykkedes FTUB ikke bare at organisere eksilerede burmesere, men også at skabe et slagkraftigt netværk inde i Burma. Lige fra begyndelsen af sin karriere i eksil, har Maung Maung altid argumenteret for, at det ikke er nok at være repræsenteret på grænsen til, eller udenfor Burma.

Hvis kampen skal vindes, juntaen sparkes ud og Aung San Suu Kyi genindsættes som den retmæssige demokratisk valgte leder af Burma, så skal oppositionen have stærke netværk og undergrundsorganisationer inde i selve Burma. Netværk, der er stærke nok til at tage kampen op mod regimet, når lejligheden byder sig.

Dansk støtte
Dansk fagbevægelse har støttet etableringen af netværk inde i Burma igennem et utraditionelt projekt. Da juntaen stjæler al den ris, som bønderne kan producere, er der knap nok ris til at spise, og slet ikke til at gennemføre en lang række ritualer såsom bryllupper, konfirmationer, fødselsfester, begravelser, der i den buddhistiske tradition kræver masser af ris både til templet og til deltagerne.

Ved at smugle ris ind til de fattige bønder kunne FTUB hjælpe dem med at få livets buddhistiske ritualer klaret og samtidig om natten gennemføre seminarer om civil ulydighed og organisering af aktivister.

Fagligt arbejde udføres dog med forsigtighed, for hvis man opdages, lyder straffen på livsvarigt fængsel. Fagforeninger har været forbudt i 46 år, siden militærkuppet i 1962. Træning foregår derfor mest i grænseområderne nær Indien og Thailand, i yderste diskretion.