• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Lokal fagforeningsleder myrdet i påsken

Langfredag den 6. april 2007 blev endnu en fagligt aktiv myrdet i Guatemala. Det skete ved højlys dag i det offentlige rum i provinsbyen Jalapa.

Den myrdede er den 62-årige Rosalío Lorenzo, en lokal fagforeningsleder i Jalapa provinsen i det sydøstlige Guatemala.

Han blev dræbt i sin bil i byen Jalapa, da han sammen med sin hustru var på vej hjem fra et familiebesøg i anledning af påsken. I kvarteret ’la Esperanza’ kørte en pickup med tonede ruder ind foran deres bil og spærrede vejen – hvorefter der blev affyret en byge af skud mod Lorenzo.

Han blev ramt af 14 skud i bryst og mave og døde øjeblikkeligt. Hans hustru, som blev såret af tre skud, blev efterfølgende indlagt på det offentlige hospital i Jalapa og det forlyder, at hun vil overleve det brutale overgreb.

Rosalío Lorenzo har i sit mangeårige virke arbejdet for fremme af arbejdstagerrettighederne og overholdelse af menneskerettighederne.

Desuden har han været aktiv inden for en nyere sammenslutning af adskillige sociale og faglige organisationer, FNL, som har fokus på dels at sikre de guatemalanske borgerne basal offentlig service og dels på at arbejde for en bæredygtig udnyttelse af landets naturlige ressourcer.

Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bolivias sundhedsansatte slutter måneders strejke: Regeringen sætter ikke som varslet arbejdstiden opBolivias sundhedsansatte slutter måneders strejke: Regeringen sætter ikke som varslet arbejdstiden op Læs mere »
  • Fagbevægelsen får store fingeraftryk på ny udviklingsstrategiFagbevægelsen får store fingeraftryk på ny udviklingsstrategi Læs mere »
  • Benin: Fagbevægelsens største sejr i 20 årBenin: Fagbevægelsens største sejr i 20 år Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS