• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Nyhedsbrev fra Ulandssekretariatet juli-august-september 2007


Nyhedsbrev fra Ulandssekretariatet juli-august-september 2007

Vi flytter til Vester Voldgade 100
Ulandssekretariatet skifter den 1. oktober adresse til Vester Voldgade 100, 1552 København K. Telefonnumre og faxnummer forbliver uændrede. Se vores nye placering på kortet. Det er et nyt bofællesskab, som 3F indgår i, og vi ser frem til at det yderligere vil styrke synergien og koordineringen i dansk fagbevægelses bistandsarbejde.

Civilsamfundsstrategien bliver opdateret
I efteråret bliver Civilsamfundsstrategien opdateret. Den 10. oktober er der faglig dag for NGO-netværkene som forberedelse til NGO Træffet den 10. november. Ulandssekretariatet deltager i processen og vil orientere de internationale sekretærer om det på mødet den 26. september.

Notat om finansloven
Ulandssekretariatet har udarbejdet et notat om regeringens finanslovsforslag 2008, se venligst vedhæftede.

Nyt Østafrika-program bevilget
Danida-styrelsen har godkendt Ulandssekretariatets ansøgning om støtte til det faglige arbejde i Østafrika. Det nye program løber i tre år fra den 1. oktober 2007 og har en volumen på 24 mio. kroner. Læs om det hidtige samarbejde med østafrikanske faglige organisationer på www.ulandssekretariatet.dk
Førskole-området stiger i opmærksomhed
Generalsekretæren for GNAT, BUPL’s samarbejdspartner i Ghana, blev valgt som den afrikanske vice-præsident i fagsekretariatet Education International. Kongressen, som fandt sted den 22.-26. juli i Berlin, vedtog derudover at give førskole-området betydelig opmærksomhed, bl.a. gennem en ny task force, som skal udvikle strategier på området. Læs mere om BUPL’s samarbejde med GNAT på www.ulandssekretariatet.dk

Ansøgning om nyt landeprogram i Filippinerne
Den 1. september indsendte Ulandssekretariatet ansøgning om Danida-støtte til programmet ”Anstændigt arbejde, fattigdomsbekæmpelse og god regeringsførelse i Filippinerne”. Partnerne i programmet er forbundet af offentligt ansatte PSLINK og forbundet af bygningsarbejdere og arbejdstagere i den uformelle økonomi, ACIW. Læs mere om det hidtidige samarbejde i Filippinerne på www.ulandssekretariatet.dk

Stramme rammer for arbejdet i Bangladesh
Undtagelsestilstanden i Bangladesh fortsætter. Det er svært for fagbevægelsen at virke indenfor de nye stramme rammer, idet der stadig er forbud mod at forsamles. Senest er to tidligere premierministre blevet arresteret på anklager om korruption og afpresning, og en lang række andre politiske ledere, forretningsfolk og embedsmænd er også under anklage. Læs mere om arbejdet i Bangladesh på www.ulandssekretariatet.dk

Appel om støtte til Nicaragua
94.000 personer i den fattigste del af Nicaragua er berørt af orkanen Felix, som hærgede Miskito-kysten den 4. september og ødelagde 16.500 hjem. Fagbevægelsen beder nu om støtte til oprydning og genopbygningsarbejdet. Læs mere om hvordan man kan give et bidrag på www.ulandssekretariatet.dk

 
Lighed og stabilitet i Mellemamerika, fase II
Ansøgningen om Danida-støtte til anden fase af programmet i Mellemamerika blev indsendt den 1. september. ”Lighed og stabilitet i Mellemamerika – dialog og socialt ansvar på arbejdsmarkedet, fase II” (2008-2009) indeholder både et regionalt samarbejde, nationale samarbejder med partnerne i Guatemala, Nicaragua og Honduras, og sektorprojekter indenfor finans- og sundhedssektoren. Læs mere om første fase af programmet på www.ulandssekretariatet.dk

 

Hvis du ønsker uddybning af ovenstående informationer, er du meget velkommen til at ringe til sekretariatsleder Anders Stig Møller på 33 73 74 40

 

 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »
  • HIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavshedenHIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavsheden Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS