• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Bangladesh: Voldens arbejdsplads

BILS har udarbejdet en rapport om dødsfald og ulykker på arbejdspladsen på basis af rapporter i medierne. Den viser, at ansatte i beklædningsindustrien og byggesektoren er i størst risiko for at blive dræbt eller såret på arbejdspladsen. BILS har tidligere udarbejdet rapporter, bl.a. om skibsophugningsindustrien, for at afdække risici ved arbejdsforhold, der mildt sagt er usunde for helbredet.

Det internationale fagsekretariat for tekstil- og beklædningsarbejdere, ITGLW, råber også vagt i gevær om forholdene i Bangladesh. I en pressemeddelelse beskriver ITGLW forløbet omkring en afskedigelse i januar, som eskalerede fra en medarbejders protest til vold mod den protesterende (der siden er forsvundet), strejke, et lejet tæskehold, overfald og indespærring af medarbejdere, lock-out, og demonstrationer, der gik amok. ITGLW har bedt overgangsregeringen om at tage skridt til at finde den forsvundne medarbejder og gøre op med volden mod de strejkende.

Den politiske vold bærer også til ved bålet og har i forbindelse med det bebudede parlamentsvalg haft vidtrækkende konsekvenser. Fra Ulandssekretariatets udsendte er der forlydender om trafikkaos og lav økonomisk aktivitet på grund af allestedsnærværende gadekampe og hærværk op til parlamentsvalget, der nu er blevet udskudt.

Se BILS rapporten "Accidents and Violence at Work in Bangladesh - Survey Report 2006" og avisartiklen "Unsafe at work", som blev bragt i New Age den 14. januar 2007.

 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »
  • HIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavshedenHIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavsheden Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS