• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Vi bliver

Det er afgørende for en positiv udvikling i Guatemala, at fagbevægelsen også fremover støtter demokratiseringsprojekter i landet. Derfor bliver Ulandssekretariatet i landet.

– Det tager jo hverken ti eller 30 år. Det tager generationer før civilsamfundet, herunder også de faglige og sociale bevægelser, er kommet så langt, at de kan klare sig selv, siger Anders Stig Møller fra Ulandssekretariatet.

Og der er vægt bag ordene. Anders Stig Møller har selv opholdt sig tre år i landet som koordinator for Ulandssekretariatets projekter i Guatemala.

– Hvis ikke de meget få, der tør stikke næsen frem, hele tiden oplever en massiv støtte udefra, mister de ganske enkelt modet og gejsten. Og det kan man altså ikke fortænke den enkelte i, når man ved, at det er med både ens eget og hele familiens liv som indsats, hver gang man forsøger at organisere en arbejdsplads. Lige nu er fire af lederne, der organiserede bananarbejderne i det østlige lavland, i landflygtighed i Miami på grund af dødstrusler. Den slags trusler gør man i Guatemala klogt i at tage alvorligt. Det er simpelthen en daglig kamp at fastholde gejsten og mobiliseringen, siger Anders Stig Møller

Skandaløst

– Netop i den situation landet står i nu, er det skandaløst, at FN’s fredsmission MINUGUA nu ser ud til at forlade landet, og lige så ansvarsløst er det, at det ellers meget anerkendte danske menneskerettighedsprogram i regionen, PRODECA, nu også ser ud til at skulle lukke. Som et minimum må man forlange, at det internationale samfund fastholder en stærk repræsentation i landet, indtil der er gennemført en forsoningsproces og dermed også placering af ansvaret for årtiers bestialitet. Som vi så det i Sydafrika, er netop en placering af ansvar og en forsoningsproces afgørende for, at samfundet kan komme videre. Positivt er det dog, at EU ser ud til at fastholde sine programmer i landet, og sikkert og vist er det, at vi bliver, siger den danske koordinator.

Går den rette vej

– Det gør vi, fordi vi kan se, at det nytter at gøre en indsats. Det sker i små ryk, men vi kan hele tiden spore en svag udvikling i den rigtige retning. Det er ikke fordi, Guatemala mangler muligheder for at udvikle sig i en fornuftig retning. Det er det rigeste på naturressourcer land i regionen. Det siges jo her om landbrugsjordens kvalitet, at "hvis du den ene dag spytter en appelsinkerne ud på jorden, står der dagen efter et appelsintræ klar til høst". Der er olie samt guld og andre mineraler i undergrunden, muligheder for bæredygtigt skovbrug i stordrift og meget fiskerige farvande i både Stillehavet og det Caribiske hav. Men om nogen steder, så kan man her med sindsro sige, at det er det lange seje træk, der tæller, understreger Anders Stig Møller.

billede i højre side
Relaterede links
Links her

Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bolivias sundhedsansatte slutter måneders strejke: Regeringen sætter ikke som varslet arbejdstiden opBolivias sundhedsansatte slutter måneders strejke: Regeringen sætter ikke som varslet arbejdstiden op Læs mere »
  • Fagbevægelsen får store fingeraftryk på ny udviklingsstrategiFagbevægelsen får store fingeraftryk på ny udviklingsstrategi Læs mere »
  • Benin: Fagbevægelsens største sejr i 20 årBenin: Fagbevægelsens største sejr i 20 år Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS