Zimbabwes LO gennemførte kongres på trodsTo gange forsøgte myndighederne at arrestere ledelsen for Zimbabwean Congress of Trade Unions under landsorganisationens netop afholdte 6. kongres. Men det blev på behændig vis undgået. Myndighederne blev danset ud af kongressalen og ZCTU fik underkendt dommerkendelsen, der skulle lukke kongressen. På trods af forsøgene på at lukke kongressen, blev den gennemført med utrolig entusiasme fra de delegerede, samt et større antal lokale og udenlandske gæster. Der var stor opbakning til den siddende ledelse under formand Lovemore Matombo og Wellington Chibebe der blev genvalgte med staaende klapsalver. Op til kongressen, som blev afholdt fra den 19. april til 02. maj, var flere inviterede gæster såsom repræsentanter for COSATU i Sydafrika, samt norsk LO, blevet forhindret indrejse i Zimbabwe af myndighederne. Kongressen blev afholdt i en situation, hvor den zimbabweanske økonomi nu for ottende år i træk har haft en negative vækst og den nuværende inflationsrate er på 1043%. Det har naturligvis uhyggelige sociale konsekvenser for den zimbabweanske befolkning. Samtidig har regeringen ført en hård undertrykkelsespolitik, eksekveret af politi og militær. Gennembankninger, tortur og i visse tilfælde drab har været dagligdag for faglige aktivister og oppositionsfolk. De hårde betingelser til trods har ZCTU forøget sit medlemsantal de seneste år. |
Nyheder
|
|