Kunsten taler fagbevægelsens sag i Ghana

Kunsten og fagbevægelsen har meget at give hinanden, mener Kwasi Adu-Amankwah, som er -formand for landsorganisationen i Ghana, TUC. De første skridt til et samarbejde blev taget i forbindelse med Ulandssekretariatets udstilling ”Transition – samtidskunst fra Ghana”.

De færreste kunstnere i Ghana er medlem af en fagforening. Og de færreste fagforeningsmedlemmer tror, at de har noget til fælles med kunstnere. Men det ønsker både fagbevægelsen og fremtrædende ghanesiske kunstnere at lave om på.

Repræsentanter for de to grupper begyndte for første gang at tale om mulighederne for et samarbejde i forbindelse med udstillingen ”Transition – samtidskunst fra Ghana”, som Ulandssekretariatet har arrangeret, og som i øjeblikket bliver vist i Danmark. Tidligere på året var udstillingen i Ghana.

VIL STYRKE BÅND

Kwasi Adu-Amankwah, som er formand for landsorganisationen Trade Union Congress (TUC) i Ghana, mener, at fagbevægelsen kan nyde godt af det samarbejde, som udstillingen har åbnet op for.

– Vi håber på at etablere et stærkt bånd mellem fagbevægelsen i Ghana og de ghanesiske kunstnere. Jo mere vi arbejder sammen, jo større chance er der for, at kunstnerne vil begynde at ytre sig om arbejdernes rettigheder. Det kan de gøre meget mere elegant, end vi selv kan, siger TUC-formanden, som deltog i åbningen af udstillingen i Danmark i september.

STÆRKERE END ORD

Han mener, at kunst har en gennemslagskraft, som er langt stærkere end ord. Derfor kan kunstnerne hjælpe fagbevægelsens sag på vej ved i højere grad at reflektere arbejdernes sag i deres værker. Det kan sprede budskabet til nogle grupper i det ghanesiske samfund, som fagbevægelsen traditionelt har svært ved at nå.

– Folk i de øverste samfundslag interesserer sig for kunst, men normalt ville de måske ikke lægge mærke til arbejderspørgsmål. Det er vigtigt for os at nå denne gruppe af mennesker, for historisk set kommer der kun fremskridt, hvis personer i de herskende lag også ønsker at lave om på tingene. Det er ikke nok at ændre på arbejdernes holdning til deres egne rettigheder. Vi skal også ændre ledernes tankegang, siger Kwasi Adu-Amankwah.

USIKKERT ERHVERV

Men det er ikke kun kunstnerne, der har noget at tilbyde fagbevægelsen. Ato Delaquis, som er udøvende kunstner og rektor for kunstakademiet på universitetet KNUST i Ghana, fremhæver, at kunstnere også er arbejdere. Og de har et af de mest usikre erhverv, det er muligt at bestride. Alligevel har kunstnerne i Ghana aldrig været organiserede i fagbevægelsen som en gruppe.

KUNSTNERE DØR I FATTIGDOM

- Mange malere, skulptører og musikere i Ghana dør i fattigdom. De lever en usikker tilværelse. De aner for eksempel ikke, hvordan de skal spare op til en pension. Det vil vi gerne lave om på, siger Ato Delaquis, som også var i Danmark for at overvære åbningen af udstillingen.

Han er glad for den dialog, fagbevægelsen og kunstnerne har taget hul på. På sigt håber han, at TUC vil udarbejde en plan for, hvordan man kan få de udøvende kunstnere organiseret.

STUDERENDE SKAL INVOLVERES

Samtidig vil Ato Delaquis – i sin egenskab af rektor for kunstakademiet – gerne styrke dialogen mellem fagbevægelsen og de universitetsstuderende i Ghana. Også det, mener han, at udstillingen har fungeret som en katalysator for.

– I Ghana er det i modsætning til i Danmark langt fra en selvfølge, at en arbejder har nogle faglige rettigheder. En måde at slå dette fast i folks bevidsthed er at lære dem det meget tidligt. Allerede når de er studerende. Det har fagbevægelsen ikke fokuseret på hidtil, men det er der blevet åbnet op for nu, siger Ato Delaquis.

Udstillingen ”Transition – samtidskunst fra Ghana” blev vist i Brøndsalen på Frederiksberg fra den 24. september til 10. oktober. Indtil januar bliver den vist andre steder i landet. Følg med
her