Gadepiger og fiskerdrenge på tv - for børn

Ulandssekretariatet og Danmarks Radio har i flere år samarbejdet om at lave tv om børnearbejde i ulandene. Nummer fem i rækken af udsendelser handler om gadepiger og fiskerdrenge i Ghana.

– Hvad med en gadedreng, som stjæler gadepigernes vand? Så skal de ud og lede efter ham, og vi kommer rundt i miljøet på busstationen med kameraet. Det kunne blive en god scene. Pigerne har et andet bud: Nogen gange forsvinder de bilister, de sælger vand til, inden de når at betale. Det kan vi også bruge. Jeg ser hele tiden efter sådan nogle små konflikter, som jeg kan lægge ind i historien…

Der udvikles idéer i høj hastighed, når en af dansk børne- og ungdoms-tv’s grand old men, Danmarks Radios Frode Højer Pedersen, er på researchtur ude i miljøerne blandt børnene i Ghana i Vestafrika.

FILM OM GHANESISKE BØRNARBEJDERE

Idéerne skal prøves af, historien skal skrues sammen, opgaven lyder på sammenlagt 25 minutters fjernsyn for børn, og det kræver ikke under 50 scener.

Resultatet bliver en film om børnearbejde i Ghana, som vises på DR1 på UNICEF’s internationale børnedag den 12. december. Filmen bliver til i et parløb mellem Danmarks Radio og Ulandssekretariatet, som tidligere har hjulpet med research og kontakter til fire film om børnearbejde i Asien, en fra Thailand og tre fra Bangladesh.

VI SKAL FØLE MED BØRNENE

Kunsten i tv-produktionen er at gribe fat om børnenes egne fortællinger og gøre dem nærværende, levende og troværdige for danske børn, siger Frode Højer Pedersen.

– Det vigtigste ved scenen med vandet er, at vi føler noget ved, at det bliver stjålet. Vi skal på forhånd vide, at pigen straffes derhjemme, hvis vandet er væk – så behøver vi ikke vise på tv, at hun bliver slået bagefter. Men vi skal ikke nøjes med at vise pigens følelser frem, vi skal skabe en følelse inde i os selv, så vi bliver bange sammen med hende.

SAMARBEJDE MED LOKAL PRODUCENT

Intet udelukkes på forhånd i filmens research-fase, og i samtale med de unge gadepiger myldrer idéerne frem som små bobler i Frode Højer Pedersens tv-hjerne, der er blevet, som den er, efter mere end 30 års arbejde med børne- og ungdoms-tv over det meste af verden.

Han har indgået et samarbejde med en lokal tv-producent, Abiko Eghagha, som står for mange af de praktiske arrangementer i miljøerne i Accra. Abiko Eghagha er 27 år og nybagt mor, og den fem uger gamle baby er med rundt på research i byen.

BØRN ER IKKE MAGTESLØSE

Mange optagelser foregår på gaden i Accra, men der bliver også filmet i byen Kpando ved den store Volta-sø. Her udnyttes drenge som børnearbejdere i fiskeriet, og de skal også skildres i tv-udsendelsen.

– Først og fremmest skal vi ikke fremstille børnene som magtesløse, som vi ellers har en tendens til. Jeg beskriver de valg, børnene står i, og viser, at de selv er i stand til at træffe beslutninger. Jeg vil derind, hvor det er barnets egen evne til at flytte sig, der står klart, siger Frode Højer Pedersen, hvis udgangspunkt for talrige film om børn i udviklingslandene altid har været ”lige værd, men ulige vilkår”.

INSTRUKTION I AT SPILLE SIG SELV

Tv-filmene er i genren doku-drama, en slags iscenesat virkelighed, som altid bygger på grundig research i det land, der filmes i.

Det indebærer, at børnene får instruktion i at spille sig selv, og at de i filmen kan komme ud for begivenheder, som er konstrueret til lejligheden. Men historien bygges op lidt efter lidt med brudstykker fra gadepigernes eller fiskerdrengenes egne liv.

BØRNENE SKAL HAVE DET SJOVT

– Det er ikke en topstyret film, jeg laver. Der er meget plads til børnene selv og deres historier.
Ikke alle de medvirkende gadepiger og fiskerdrenge får lige fremtrædende roller i filmen. Men det er vigtigt for tv-manden, at alle får en god oplevelse ud af samarbejdet.

– Selv den gadepige, der får den mindste rolle, vil komme til at føle, at hun har den største. Det er vigtigt. Jeg kan da selv huske, hvordan det var at skulle vælges ud – eller vælges fra – til fodboldkampene i skolen, siger Frode Højer Pedersen.