Kronen på værket: Nicaraguas fagbevægelse med i Ortega-regeringen

Når Daniel Ortega i disse dage tager sine første skridt som præsident, kan han se frem til et meget tæt samarbejde med Nicaraguas fagbevægelse.

I den nye regering udpeges folk fra ledende poster i FNT (svarende til LO i Danmark) til ministre og viceministre med ansvar for ikke mindre end sammenlagt syv ministerier og institutter.

Historisk set er dette den første mulighed for samarbejde mellem regeringsmagten og fagbevægelsen, der organiserer omkring 30% af den aktive arbejdsstyrke.

Centrale ministerposter

Det er centrale ministerier og institutter, som FNT-folkene er hentet ind til at lede:

- Sundhedsministeriet
- Ministeriet for uddannelse, kultur og sport
- Arbejdsministeriet
- Ministeriet for landbrug, kvægbrug og skovbrug

- Instituttet for social sikkerhed
- Instituttet for udvikling af landområderne
- Instituttet for tekniske skoler

Magtens balance

Det betyder dog ikke, at FNTs ledelse er hoppet over bord i jagten på magten. En ganske klog fordeling af folk på posterne sikrer, at den nødvendige erfaring hentes ind i den nye regering, uden dog at udsulte det faglige lederskab.

Ingen fra FNTs forretningsudvalg er med i den nye regering, hvilket netop understreger den fine balance, som FNT er nødt til at finde fremover.

På den ene side er fagbevægelsen selvstændig i forhold til regeringsmagten og skal forfølge egne politikker på medlemmernes vegne.

På den anden side understøtter FNT nu den nationale udvikling indenfor mange, vigtige sektorer med sine erfarne folk på posterne og et øje for solide, ansvarlige reformtiltag. Det kræver en politisk udvikling af fagbevægelsen at holde den balance, og det er de ganske klar over.

Store udfordringer og forventninger

Ulandssekretariatet har haft et mangeårigt samarbejde med FNT, bl.a. hjulpet på vej af Danida, om støtte til det faglige arbejde i det fattige, mellemamerikanske land.

Ansvaret i den nye regering er en stor succes for vores partner. Det har været en lang vej frem til magtskiftet, som fagbevægelsen har taget sammen med Ortega i opposition til årtiers højrefløjsregeringer.

Nu begynder en ny periode med ansvar for nationale politikker og forvaltning af statsbudgettet, og det vil få stor betydning for den brede befolkning. Vi er sikre på, at disse nye ministre er godt beredt til opgaven, og ser frem til at følge den positive udvikling i det nye Nicaragua.

Men det er også vigtigt at bide mærke i de udfordringer og ikke mindst forventninger, der følger med udnævnelserne i den nye regering.

Presset vil blive enormt fra begge sider. Parlamentet huser stadigt et flertal af borgerlige politikere, der kan forsøge at sætte en stopklods foran nye initiativer. Det er set før i Nicaragua, at regering og parlament har drillet hinanden. Men den brede befolkning forventer med rette forbedringer indenfor sundhed, uddannelse, beskæftigelse og det sociale område, og det kan kun gå for langsomt.

Det er en kompliceret situation, som Ortega-regeringen skal finde en vej igennem. På den ene side er forventningerne store og på den anden side er Nicaragua et fattigt land, som afhænger af evnen til at føre en langsigtet og bæredygtig politik – der er ikke plads til de store eksperimenter. Det viser også erfaringerne fra præsident Lula i Brasilien og for så vidt også præsident Morales i Bolivia.

Det er en meget, meget spændende udvikling med betydelige udfordringer på vejen. Med FNT-folkene på posterne er muligheder at komme godt fra start blevet øget. Samtidig skal fagbevægelsen bevare sin uafhængige stemme. Ét har FNT lært i Nicaragua: at regeringer og politikere kommer og går, men fagbevægelsen består.