Tvangsarbejde er globaliseringens bagside

Begrebet tvangsarbejde giver for mig, og sikkert også for de fleste danskere, associationer til nazitysklands koncentrationslejre, Stalins Gulag og terrorregimet under de røde khmere i Cambodja.

Alt sammen historie, men i dag er 12 millioner mennesker på verdensplan tvunget ud i arbejde de ikke ønsker, de ikke bliver betalt for og som i sit grundlæggende væsen er forbudt – imod alle menneskerettighedskonventioner som næsten hele verden har skrevet under på.

Det viser en ny undersøgelse lavet af ILO, FN´s arbejdsmarkedsorganisation. Det er ikke kun tallets størrelse der er skræmmende. Undersøgelsen viser, at det i dag ikke kun er stater, der tvangsudskriver anderledes tænkende, etniske grupper eller religiøse mindretal til slavearbejde.

Ud af de godt 12 millioner tvangsarbejdere er de 10 millioner under ikke-statslige, private økonomier. Private foretagender, der under forarmede, korrupte eller indifferente staters blinde øje driver menneskehandel, udnytter gældsslaver eller køber børn og unge til arbejde i landbrug, produktion eller i sexindustrien.

Netop børn og unge udgør knap halvdelen af verdens tvangsarbejdere og langt de fleste kommer fra Asien.

Tvangsarbejde er bagsiden af globaliseringen. Lige så positivt det er, at mennesker kan nyde godt af internationale fleksible arbejdsmarkeder, lige så slemt er det, når fleksibilitet og åbne grænser udnyttes til en moderne form for slavehandel.

Vi har pligt til at ændre på de vilkår der tvinger mennesker ud i tvangsarbejde. Vi bliver nødt til bekæmpe det med en tydeliggørelse og mere effektiv håndhævelse af den meget klare internationale lovgivning på området.

Men det er mindst lige så vigtigt at kigge på de årsager der ligger bag ved tvungen arbejdskraft. Nemlig fattigdom, dårligt fungerende arbejdsmarkeder, mangel på demokratisk forståelse og respekt for det enkelte menneske.

Dansk fagbevægelse er med til at rette fokus på tvangsarbejde i internationale sammenhænge og gennem sin konkrete udviklingspolitiske indsats. Mit håb er at problemet også bliver taget alvorligt i en generel dansk udviklingspolitik.

(Debatindlægget blev bragt i Kristeligt Dagblad 14.06.05)