Årsberetning 2001

Årsberetningen 2001 kan downloades her i form af en PDF-fil. Filen fylder ca. 7 MB. Hent hele årsrapporten>>>


INDHOLDFORTEGNELSE
• Strategi for Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000
• Civilsamfundsstrategien
• MIFRESTA
• Danidas erhvervsfremmeindsats
• Demokratifonden
• Afrika
• Asien
• Latinamerika
• Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO
• Informationsarbejdet


I løbet af 2000 blev der brugt megen energi på at deltage i diskussionen om udformningen af den nye strategi for Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000. Den nye strategi indeholder mange fornuftige målsætninger, og da dansk fagbevægelse er enige i, at reduktion af fattigdommen i udviklingslandene er det overordnede mål med udviklingsbistanden, så kan vi helhjertede forsøge at bidrage til opfyldelsen af dette mål. Det har vi også gjort i 2000, med gennemførelse af en lang række projekter i Asien, Latinamerika og Afrika. Projekterne har i mange lande bidraget til at sætte vigtige politiske spørgsmål på dagsordenen, såsom etablering af sociale sikkerhedsnet, miljø og arbejdsmiljø, arbejdsmarkedslovgivning og meget mere. Samtidig er der gennem fagbevægelsens forøgede kapacitet opnået konkrete resultater for medlemmerne både i den offentlige og den private sektor.




STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSPOLITIK, PARTNERSKAB 2000
Reduktionen af fattigdommen skal, ifølge Strategi for Danmarks udviklingspolitik, ske gennem "fattigdomsorienteret økonomisk vækst", og strategien bruger alle de politisk korrekte termer, der stort set findes til at beskrive denne indsats. Det drejer sig om "menneskelig udvikling gennem udbygning af de sociale sektorer"; demokratisering og folkelig deltagelse; opbygning af retssamfund og god regeringsførelse etc. Arbejdsmarkedet har også fået sin del: Her tales om etablering af et "positivt erhvervsklima" samt at "bidrage til at udvikle erhvervslivet", og (godt nok i en bisætning) "fremme et velfungerende arbejdsmarked". Et sådant arbejdsmarked inkluderer "øget beskæftigelse, et bedre arbejdsmiljø og rimelige arbejdsvilkår i overensstemmelse med ILO konventionerne". Alt sammen noble målsætninger, som ingen (i hvert fald ikke fagbevægelsen) kan være uenige i.

Problemet er, at fagbevægelsen i ulandene ikke noget sted er nævnt som strategisk partner for at reducere fattigdommen, skabe bedre arbejdsvilkår og arbejdsmiljø - og hvis ikke fagbevægelsen skal gøre det, hvem skal så? - Arbejdsgiverne? Næppe! - Regeringerne? Det er der i hvert fald indtil nu ikke meget, der tyder på.

Hvis man virkelig ønsker at reducerer fattigdommen, så handler det først om fordelingspolitik. Verdensbanken har klart dokumenteret sammenhængen mellem mord, vold og ulige fordeling.

Figur 2 og 3 Gini koefficienten udtrykker populært sagt, hvor meget af et lands værdi den rigeste tiendedel af befolkningen ejer og kontrollerer. Som det ses af figur 2, står det værst til i Latinamerika, hvor de rigeste 10 procent ejer knapt halvdelen af de samlede værdier. Også med hensyn til antallet af mord pr. 100.000 indbyggeere skiller Latinamerika sig ud (figur 3). En sammenligning af de to figurer viser med al tydelighed sammenhængen mellem omfanget af den ulige fordeling af ressourcerne og omfanget af mord og vold. Jo mere ulige fordelingen er – jo højere er andelen af mord! Kilde: Den Internamerikanske Udviklings-bank







Det kommer måske ikke som den største overraskelse, at fuldstændigt fattige mennesker uden legal mulighed for at forbedre deres situation griber til vold og forbrydelser. Nu er social og politisk stabilitet og personlig sikkerhed vigtige forhold, der betyder meget for etableringen af et "positivt erhvervsklima som grundlaget for udviklingen af et dynamisk erhvervsliv ... ". Problemer med sikkerheden kan selvfølgelig i første omgang klares med højere mure; mere politi og militær. Men i længden løser mere undertrykkelse heller ikke problemet, for hverken et positivt erhvervsklima eller udvikling af erhvervslivet gør i sig selv nogen forskel for reduktion af fattigdommen. Det betyder blot, at de rigere bliver rigere. Det får først mening, når der samtidig gøres en bevidst indsats for at sikre fordelingen af de værdier, der skabes. Det er derfor, at fagbevægelsen introducerede begrebet et bæredygtigt arbejdsmarked, som en forudsætning for enhver bæredygtig udvikling. Et bæredygtigt arbejdsmarked indebærer, at arbejdsmarkedets parter har gensidig respekt for hinanden, er parate til at indgå aftaler og at overholde dem. Det forudsætter, at fagbevægelsen har mulighed for at organisere og konsolidere sig.

Først når mennesket har mad i maven, tag over hovedet og kan sende sine børn i skole, er der overskud til at beskæftige sig med miljø, kønsroller, demokratisk udvikling for slet ikke at tale om lokal og national politik. Det starter med et arbejde og en løn, man kan leve af, og den institution, der kan medvirke til at sikre det, hedder en demokratisk fagbevægelse, jævnfør udviklingen af velfærdssamfundene i nord. Derfor bør strategien Partnerskab 2000 om fattigdomsreduktion prioritere etableringen af det bæredygtige arbejdsmarked, som en forudsætning for, at målsætningerne kan opfyldes.


CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN
Parallelt med udviklingen af strategien Partnerskab 2000 blev også Ngo'ernes rolle og civilsamfundets udvikling diskuteret i året, der gik. Resultaterne af diskussionerne kaldes: Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene - herunder samarbejdet med de danske NGO'er - Analysedokument og strategi. Diskussionen er vigtig og er da heller ikke færdig med det nye strategidokument, der er karakteriseret ved at være mere analyse end egentlig strategi. Der er for eksempel ikke noget særligt strategiafsnit i dokumentet.

Det strategiske i Civilsamfundsstrategien er mere rettet mod det danske Ngo-miljø og sætter ikke for alvor fokus på civilsamfundet i udviklingslandene. Til gengæld er der meget om, hvad de danske ikke statslige organisationer, der er aktive med bistand i ulandene, må og ikke må - skal og ikke skal!

Hovedpointen er nok, at nu, hvor et "aktivt civilsamfund" og "et velfungerende arbejdsmarked" er blevet en del af den overordnede strategi, så mener man, at der er behov for professionalisering af de danske Ngo'ers indsats, og at den i højere grad skal koordineres (læs: styres) i forhold til den indsats, som i forvejen er i gang i et givet modtagerland. I den udstrækning, hvor Danida ikke finder, at Ngo'erne lever op til de krav, man p.t. stiller til dem, forbeholder Udenrigsministeriet sig ret til selv at entrere direkte med folkelige organisationer, herunder fagbevægelsen. Man kan undre sig lidt over den tilsyneladende appetit, Udenrigsministeriet har på at involvere sig direkte i stærkt politiserede organisationer i de enkelte udviklingslande. Især når man betænker, at de samme landes regeringer tit er blevet kritiseret for at kontrollere folkelige organisationer, der dermed mister både folkelighed og legitimitet. Folkelige organisationer er som isblomster på ruderne før termorudernes tid; de bliver ødelagt, hvis der kommer en varm statslig finger på dem.


MIFRESTA
Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen blev skabt med støtte fra fagbevægelsen og var et af Danmarks svar på Rio Konferencen om miljø og udvikling. Bistanden til udviklingslandene administreres i fællesskab af Udenrigsministeriet (Danida) og Danced (Miljø- og Energiministeriet), således at Udenrigsministeriet står for bistanden til de fattigste lande, mens Danced står for bistanden til de økonomisk mere udviklede lande. I 2000 var den del af rammen, der gik til miljøbistand, på i alt 811,2 mio. kr., hvoraf Danida administrerede 452,9 mio. kr. og Danced 358,3 mio. kr.

Siden etableringen af rammeaftalen har Ulandssekretariatet repræsenteret fagbevægelsen i Det Rådgivende Udvalg og har bl.a. medvirket til at sætte diskussionen om arbejdsmiljø på dagsordenen. I marts måned havde udvalget en særlig temadrøftelse af arbejdsmiljø, her konstaterede udvalget bl.a., at:

"Arbejdsmiljø er et område, som er omfattet af strategierne for MIFRESTA-bistanden til ulande som et selvstændigt indsatsområde og som et tværgående hensyn".

Det var glædeligt, at et bredt udsnit af de mange forskellige organisationer, der er repræsenteret i det rådgivende udvalg, bakkede op om denne holdning.

Det er ikke en holdning, som synes at have givet sig mange konkrete udslag i administrationen, hvis man skal dømme efter den i øvrigt spændende og læsevenlige årsberetning, som Danida og Danced har udgivet sammen om aktiviteterne. Kun i Danidas del af årsberetningen indgår arbejdsmiljøet som et element. Det til trods for, at det faktisk er gennem Danced, at der indtil videre er bevilget flest midler til fagbevægelsen og arbejdsmiljøet. Det er sket gennem støtte til et regionalt institut for miljø og arbejdsmiljø, der er etableret af den internationale fagbevægelse og placeret i Bangkok. Endvidere har Danced givet støtte til etablering af en arbejdsmiljøafdeling i MTUC (LO i Malaysia).

Nu hvor afklaringen om procedurer og projektadministration i forhold til Danced er blevet gennemført, ønsker Ulandssekretariatet, at både Danced og Danida er opmærksomme på de muligheder, der er for at bruge den kapacitet, der er etableret gennem Arbejdsmiljøinstituttet i Bangkok. Ikke kun med henblik på at leve op til kravet om at gøre arbejdsmiljø til et tværgående hensyn i bistanden, men også fordi der gennem fagbevægelsens netværk kan etableres kontakt til store grupper i samfundet med det glade budskab om miljøbevidsthed. Det regionale miljø og arbejdsmiljøinstitut kan med andre ord levere både konsulentydelser i form af arbejdsmiljøuddannelse, gennemføre selvstændige projektkomponenter, lave arbejdspladsundersøgelser og indgå i den almindelig fortalervirksomhed for miljø og arbejdsmiljø. Helt i overensstemmelse med tankerne om partnerskab og inddragelse af civilsamfundsorganisationerne, som den nye strategi for Danmarks udviklingspolitik advokerer.

En af udfordringerne for Instituttet er, at det endnu ikke er blevet anerkendt officielt af den thailandske regering; i den forbindelse skal den danske ambassade i Bangkok have tak for den støtte, der er givet og fortsat gives i forhold til de thailandske myndigheder.

I det sydlige Afrika er en større regional arbejdsmiljøindsats med støtte fra Danida under forberedelse. Projektet, der skal medvirke til at etablere arbejdsmiljønetværk på tværs af landene, starter 1. august 2001.


DANIDAS ERHVERVSFREMMEINDSATS
Danida lægger i stigende grad vægt på at fremme erhvervsudviklingen i udviklingslandene først og fremmest gennem støtte til udviklingen af den kommercielle sektor. Det sker gennem en række instrumenter ikke mindst Danidas Privat Sektor Program (PS-programmet).

Ulandssekretariatet har fra starten støttet en udvikling ikke blot af de sociale sektorer, men også af den kommercielle sektor. Således foreslog Ulandssekretariatet allerede i 1988, at der oprettedes et forum for industriudvikling, det der senere blev til kontaktudvalget for industriudvikling.

Udgangspunktet for Ulandssekretariatet er støtte til en social afbalanceret økonomisk vækst. Økonomisk vækst er vigtig, men ikke tilstrækkelig til, at væksten bidrager til reduktion af fattigdommen.

For at sikre at den danske støtte til fremme af udviklingslandenes erhvervsliv medvirker til at reducere fattigdommen, lægger Ulandssekretariatet vægt på udviklingen af et "bæredygtigt arbejdsmarked".

"Et bæredygtigt arbejdsmarked" er et arbejdsmarked, hvor de tre parter - regering, arbejdsgivere og arbejdstagere - i overensstemmelse med ILO's principper er inddraget i beslutningerne på arbejdsmarkedet, og hvor parterne har et indbyrdes styrkeforhold, der lægger op til forhandling. Dette er mere end noget andet grundlaget for, at en bæredygtig investerings- og erhvervspolitik, der fremmer vækst og beskæftigelse, kan etableres.

Som led i sin erhvervsfremmepolitik benytter Danmark en række instrumenter. Som led i den danske udviklingsbistand skal særligt fremhæves PS-programmet, VtV-programmet i Sydafrika og erhvervssektorprogrammet i Tanzania.

Ulandssekretariatet følger disse initiativer nøje.

I Tanzania har man i flere år været i gang med en bredere sektorindsats, hvor man for at fremme udviklingen af en markedsorienteret økonomi også ser på, hvorledes arbejdsmarkedet fungerer. Danida ønsker at støtte udviklingen af arbejdsmarkedets organisationer. Dette anser Ulandssekretariatet for perspektivrigt og i god overensstemmelse med udviklingen af et "bæredygtigt arbejdsmarked". Siden 1998 har Danida i samarbejde med Dansk Industri (DI) støttet Tanzanias industriråd (CTI). Det har også været hensigten at støtte udviklingen af Tanzanias fagbevægelse inden for dette sektorprogram. Udviklingen af denne komponent har ladet vente på sig, men i det forløbne år er der langt om længe kommet gang i fagforeningskomponenten.

Siden januar 2001 er der knyttet en dansk fagforeningsrådgiver til den danske ambassade i Dar es Salaam. Rådgiveren skal som sin første opgave komme med et opdateret konkret forslag til, hvorledes tanzaniansk fagbevægelse kan støttes. Det er Ulandssekretariatets forventning at blive inddraget på linie med samarbejdet mellem CTI og DI, så der opnås parallelitet.

Næste >>>