Årsberetning 2002

Årsberetningen 2002 kan downloades her i form af en PDF-fil. Filen fylder ca. 1 MB. Hent hele årsrapporten>>>


INDHOLDFORTEGNELSE
• Årsberetning 2002
• Et bæredygtigt arbejdsmarked
• En vanskelig situation
• Opbygning af civilsamfundet
• Menneskerettigheder og arbejdsmiljø
• Internationalt fagligt netværk
• Afrika
• Asien
• Mellemamerika
• Informationsarbejde


Årsberetning 2002

ET BÆREDYGTIGT ARBEJDSMARKED
Ulandssekretariatets kapacitet blev i løbet 1999 og 2000 vurderet af Udenrigsministeriet, og analysen faldt ud til sekretariatets fordel. Den danske fagbevægelse har i de senere år introduceret begrebet "et bæredygtigt arbejdsmarked" som en forudsætning for enhver udvikling i de fattige lande og for den sags skyld - i et hvilket som helst samfund. Et bæredygtigt arbejdsmarked indebærer blandt andet, at de "sociale partnere" - det vil sige staten, arbejdsgiverne og fagbevægelsen - har gensidig respekt for hinanden og er parate til at indgå aftaler og at overholde dem. Det forudsætter i sagens natur, at fagbevægelsen har mulighed for at organisere og konsolidere sig.

Samtidig blev den nye strategi for Danmarks Udviklingsbistand "Partnerskab 2000" offentliggjort i oktober 2000. Den lægger sig meget tæt op af vores arbejde og udmærker sig blandt andet ved ikke kun at fokusere på økonomisk vækst som medicin mod fattigdom, men kobler også udviklingen af bl.a. arbejdsmarkedet sammen med udryddelsen af fattigdom. Den nye strategi for udviklingsbistand og civilsamfundsstrategien er derfor et skridt i den rigtige retning. Det var med stor tilfredshed, at vi kunne konstatere, at alle partier i Finansudvalget, med undtagelse af Dansk Folkeparti, i november 2001 tiltrådte forslaget om en udvidelse af Ulandssekretariatets bevilling med ca. 10 procent i 2002 og 2003.


EN VANSKELIG SITUATION
Den nye regerings ønske om at spare på udviklingsbistanden fik imidlertid også konsekvenser for Ulandssekretariatet. Stor var skuffelsen, da det blev klart, at Ulandssekretariatet skulle spare et samlet beløb på 8,5 millioner kroner allerede i 2002. En besparelse, der ikke er blevet gjort nemmere af, at vi, i skrivende stund, ikke kender vores økonomiske situation i de kommende år.

Selv om det ikke har været nemt, har vi gennemført besparelsen og forsøgt at finde den vanskelige balance mellem på den ene side at sikre den nødvendige kapacitet til at administrere og gennemføre aktiviteterne på en forsvarlig måde, og på den anden side at minimere konsekvenserne af nedskæringerne for de fattige mennesker i udviklingslandene, som det hele drejer sig om.


OPBYGNING AF CIVILSAMFUNDET
Ulandssekretariatet har gennem årene opbygget en professionel og faglig kapacitet. Vores fokus og måde at arbejde på lægger sig meget tæt op af en dansk udviklingsbistand, der nu i højere grad fokuserer på at støtte opbygningen af civilsamfundet. Den tendens ser vi allerede bekræftet i vores bidrag til regeringens erhvervssektor-program i Tanzania, der giver støtte til at udvikle arbejdsmarkedets parter i landet. Andre eksempler er det kommende erhvervssektorprogram i Ghana og Ulandssekretariatets involvering i det store stat-til-stat miljøsektorprogram i Nepal. Her har de to største nepalesiske landsorganisationer, gennem sektorprogrammet, bedt Ulandssekretariatet om teknisk bistand til at opbygge en fælles arbejdsmiljøafdeling. Den skal blandt andet sikre, at fagbevægelsen er "klædt på" til, gennem forhandlinger og aftaler, at forbedre såvel arbejdsmiljø som det omgivende miljø. I Mellemamerika samarbejder Ulandssekretariatet med den danske ambassade for regionen om at etablere et regionalt arbejdsmarkedsinstitut, der efterhånden skal kunne støtte de forskellige lande i Mellemamerika med at udvikle en fornuftig og fremadrettet arbejdsmarkedslovgivning.


MENNESKERETTIGHEDER OG ARBEJDSMILJØ
Blandt andet med etableringen af en egentlig verdenshandelsorganisation (WTO) i 1996 kommer der mere og mere fokus på menneske- og arbejdstagerrettigheder i forhold til handel. Det er ikke nok, at der er internationale regler for handel, der skal også indføres en social dimension i handelsaftalerne, som kan medvirke til at sikre ordentlige vilkår for de mennesker, der producerer varerne. Arbejdernes lave løn og dårlige helbred taget i betragtning bør udviklingslandenes regeringer ikke konkurrere med hinanden i jagten på investeringer. Det har den internationale fagbevægelse sat fokus på, og Ulandssekretariatets projekter bidrager til at fremme forståelsen for disse forhold. Et godt og sikkert arbejdsmiljø har alle krav på, uanset hvor i verden de arbejder, og det er et af de tværgående hensyn i dansk bistand. Det er der mange gode grunde til, for hvad nytter det, at man efterhånden får en løn, man kan leve af, hvis man dør eller bliver syg af at udføre arbejdet? Derfor indgår der i stort set alle Ulandssekretariatets projekter arbejdsmiljøkomponenter. I de senere år har vi søgt at samle vores og andres erfaringer ved at støtte opbygningen af institutioner og netværk for fagbevægelsen med særligt fokus på arbejdsmiljø. Det drejer sig bl.a. om Fagbevægelsens Regionale Arbejdsmiljøinstitut i Asien, et arbejdsmiljønetværk i det sydlige Afrika og egentlige arbejdsmiljøafdelinger i faglige landsorganisationer.

Danced var Miljøministeriets bistandsorganisation med særligt fokus på at forbedre miljøet i udvalgte lande i Asien og Afrika. Danced blev i begyndelsen af 2002 overført til Udenrigsministeriet. Ulandssekretariatet håber, at det betyder, at støtten til at forbedre arbejdsmiljøet i udviklingslandene får endnu bedre vilkår i fremtiden.


INTERNATIONALT FAGLIGT NETVÆRK
Ulandssekretariatet har samarbejde med mange faglige organisationer i Afrika, Asien og Mellemamerika. Samarbejdet foregår i tæt kontakt med den internationale fagbevægelse, hvad enten projektet gennemføres direkte med en lokal partner eller gennem den internationale fagbevægelse. Ulandssekretariatets unikke netværk af fagforeninger både i Danmark og i resten af verden giver en enestående adgang til de fattigste og mest udsatte grupper i de fleste lande verden over. For at sikre, at Ulandssekretariatets kapacitet og netværk fortsat kan blive bevaret og udnyttet til gavn for de svageste i verden, har vi i samarbejde med vores regionale partnere indsendt tre projektansøgninger til EU. Der er en ansøgning for hvert kontinent, og alle ansøgningerne indeholder et ønske om støtte til regionale arbejdsmarkedsstrukturer.


AFRIKA
Afrika er det fattigste kontinent i verden. Sult, aids, krige og underudvikling præger langt de fleste lande. Samtidig regnes Afrika for det rigeste kontinent, hvad naturlige ressourcer angår - et paradoks i sig selv, men også et grundlag for langsigtet optimisme.

I 2001 blev Ulandssekretariatets projekter i Afrika konsolideret og yderligere koncentreret omkring støtten til fagbevægelsen i Zimbabwe og Mozambique i det sydlige Afrika, Ghana i Vestafrika og lærerorganisationerne i de tre østafrikanske lande. Specielt i det sydlige Afrika blev der samtidig gennemført en række besøg og forundersøgelser for at forberede et kommende samarbejde med faglige organisationer i Sydafrika, Swaziland, Zambia og Malawi.

I det forløbne år lykkedes det at styrke arbejdet omkring arbejdsmiljøet væsentligt. Ud over det mangeårige samarbejde med landsorganisationen ZCTU i Zimbabwe omkring arbejdsmiljøuddannelser startede Ulandssekretariatet i september 2001 et projektsamarbejde med SATUCC - en regional faglig organisation, der tager sig af at koordinere de faglige aktiviteter inden for de 13 SADC-lande i det sydlige Afrika. Formålet med projektet er at udbygge og styrke det eksisterende arbejdsmiljønetværk i regionen og dermed give de enkelte faglige organisationer muligheder for at udnytte hinandens erfaringer. Projektet sigter på uddannelse og på at påvirke de nationale lovgivere til at indarbejde de minimumsregler omkring håndtering af kemikalier og hiv/aids (se artikel side 20) på arbejdspladsen, som SADC-landene i fællesskab har vedtaget.

Gennem arbejdet bliver der samtidig opbygget et egentligt ressourcecenter i SATUCC's sekretariat i Gaborone, Botswana. Det vil både fungere som en teknisk og faglig ressource for de tilknyttede lande, men vil også kunne tilbyde at stille viden, materialer og ekspertnetværk til rådighed for andre organisationer og projekter, der for eksempel ønsker at kortlægge et specielt problem eller at uddanne en gruppe medarbejdere. Gennem disse aktiviteter er det hensigten, at ressourcecenteret efter projektperioden har fået så stor en "kundekreds", at det kan skabe så høje indtægter, at det kan finansiere ressourcecenterets videre arbejde inden for SATUCC.

Ulandssekretariatet planlægger yderligere at koncentrere og konsolidere sin støtte til de faglige organisationer i det sydlige Afrika, i Ghana - og i de tre østafrikanske lande med primær vægt på Tanzania.


ASIEN
To tredjedele af verdens samlede befolkning bor i Asien. Flertallet af verdens fattige mennesker bor på kontinentet, og behovet for støtte er enormt. Store dele af Asien bliver industrialiseret i disse år, og det er i modsætningen mellem de enorme værdier, der bliver skabt, og de mange fattige arbejdere, der skaber dem, at Ulandssekretariatets støtte til fagbevægelsen skal ses.

Ulandssekretariatet har igennem en årrække støttet forskellige fagforeninger i Asien i arbejdet med at hverve flere medlemmer og samtidig opbygge deres administrative og politiske kapacitet. Før en fagforening kan forvente at få indflydelse, skal den have en vis størrelse og kapacitet og bevise, at den rent faktisk er i stand til at levere kollektive aftaler og overholde dem. Det begynder at lykkes i en række tilfælde: I Pakistan spillede Ulandssekretariatets partner - landsorganisationen APFOL - en central rolle i forbindelse med at sikre, at de pakistanske arbejdere ikke gik i demonstration mod vestens krig i Afghanistan (se artikel side 14). I den forbindelse opnåede APFOL en række forbedringer på mindstelønnen og på de sociale sikkerhedsnet. Vel at mærke ikke bare for egne medlemmer, men for alle pakistanske arbejdere. I Filippinerne lykkedes det PSLINK, en organisation af offentligt ansatte, at sikre en af deres medlemsgruppers, lærernes, ret til syv lønnede sygedage om året og tre omsorgsdage ved børns sygdom. Igen er det ikke bare PSLINK´s medlemmer, der nyder godt af denne forbedring, det er alle lærere i Filippinerne.

I Bangladesh er BILS (Bangladesh Institute for Labour Studies) efterhånden anerkendt i samfundet som en seriøs arbejdsmarkedsinstitution. BILS har bl.a. med penge, indsamlet i forbindelse med salg af julekalenderen i Danmark, startet et projekt for at hjælpe arbejdende børn. Her er også tale om, at fagbevægelsen forsøger at hjælpe, ikke blot sine egne medlemmer, men også fattige børnearbejdere (se artikel side 22).

Ulandssekretariatet vil også i fremtiden støtte både nationale demokratiske fagforeninger direkte med at gøre deres indflydelse gældende, og Frie Faglige Internationales regionalorganisation APRO med at udvikle og sprede information, politik og viden om arbejdsmarkedet. Alt sammen for at etablere bæredygtige arbejdsmarkeder så hurtigt som muligt og i flest mulige lande.


MELLEMAMERIKA
De skrøbelige demokratier i Mellemamerika blev sat på hårde prøver i løbet af 2001. Der var valg i en række af landene, og opgøret med en herskende klasse, som gennem generationer har styret og bestemt, fortsatte. Der er et stadigt stigende fokus på indgåelse af handelsaftaler såvel bilateralt som regionalt. Ikke mindst udsigten til en omfattende frihandelsaftale, ALCA, spændende fra Canada i nord og til Chile i syd, som forventes at træde i kraft pr. januar 2005, sætter allerede sit præg på dagsordenen nationalt som regionalt. Blandt andet harmoniseres arbejdsmarkedsforhold og lovgivning, og arbejdskraften betragtes mere og mere som en regional arbejdsstyrke. Derved bliver også spørgsmålet om arbejdskræftens fri bevægelighed af stigende betydning og vigtighed.

De faglige landsorganisationer og dermed Ulandssekretariatets partnere er fuldt ud klar over, at de nødvendigvis må blive bedre til at forsvare deres medlemmers interesser i det daglige, men også at de må orientere sig regionalt og søge regionalt samarbejde.

Det medfører, at ambitionerne med at forene de faglige landsorganisationer har fået yderligere en dimension. Midt i denne fremadskridende proces er det seneste igangsatte projektsamarbejde mellem Frie Faglige International (FFI) og dens regionale organisation, Organizatión Regional Interamericana de Trabajadores (ORIT), og Ulandssekretariatet godt strategisk placeret i forhold til dannelsen af et regionalt arbejdsmarkedsinstitut, hvori alle faglige organisationer deltager og er ejere. Et sådant institut kan på sigt være et ressourcecenter for veldokumenterede analyser. De kan igen danne en del af baggrunden for trepartsforhandlinger, men også understøtte en decideret kapacitetsopbygning af de faglige organisationer nationalt og regionalt. Andre donorer - eksempelvis fra Canada og Spanien - har meldt ud, at de meget gerne vil samarbejde om oprettelsen af et regionalt institut. Desuden har den Inter Amerikanske Udviklings Bank og SICA, det regionale præsidentielle koordineringsorgan, også vist deres interesse.

Under hovedtemaet "Handelsaftaler og Arbejdstagerrettigheder" blev nødvendigheden og igangsættelsen af dette projektinitiativ gennemdrøftet af mere end 35 landsorganisationer og internationale fagsekretariater fra alle landene på en konference afholdt i december 2001 i Antigua, Guatemala. Konferencen var et initiativ taget af LO, FTF, Ulandssekretariatet og ORIT.

I arbejdet med udviklingen af den regionale analyse og vision har der været et ganske fortrinligt samarbejde med den danske ambassade i Nicaragua og ikke mindst med den danske ambassadør.

Med Danmarks overtagelse af EU-formandskabet og som følge af beslutninger i EU vil der yderligere blive sat fokus på Latinamerika. Ulandssekretariatet ser frem til det som en mulighed for en yderligere udbygning af samarbejdet. Læs også om den styrkede fagbevægelse i den Dominikanske Republik på side 18.


INFORMATIONSARBEJDE
Ulandssekretariatets bestyrelse har besluttet, at informationsarbejdet skal intensiveres såvel i forhold til medlemmerne i fagbevægelsen som i forhold til den brede offentlighed. Derfor er der i 2002 etableret et oplysningsudvalg for Ulandssekretariatet med repræsentanter fra fagbevægelsen. Udvalget skal hjælpe Ulandssekretariatet med at udvikle og gennemføre informations- og oplysningsaktiviteter.

Denne årsrapport adskiller sig fra de tidligere ved ikke at indeholde detaljerede oplysninger om alle projekter, der gennemføres af Ulandssekretariatet. Disse oplysninger kan findes på vores nye udbyggede hjemmeside www.ulandssekretariatet.dk. På den måde har vi frigjort ressourcer, der skal bruges til mere direkte information om vores aktiviteter og de vilkår i verden, der (desværre) gør dem nødvendige.

En af de spændende aktiviteter, der er blevet forberedt gennem 2001, er en stor udstilling af bengalsk kunst. Udstillingen bliver til i samarbejde med BILS (Bangladesh Institute of Labour Studies) samt Frederiksberg Kommune og med støtte fra Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU). Ti bengalske billedkunstnere har sendt deres fantastiske billeder til Danmark, og tilsammen giver de et kreativt og spændende billede af en rig kultur, der indeholder meget andet end fattigdom og elendighed. Udstillingen kan ses i perioden 8. november til 8. december i Byggeriets Hus og Møstings Hus på Frederiksberg. I forbindelse med udstillingen vil der blive afholdt forskellige arrangementer om Bangladeshs kultur og situation (se artikel side 24).

Den anden tv-udsendelse om børnearbejde i Bangladesh er ved at blive produceret. Der er tale om en Co-produktion mellem DR-TV og Ulandssekretariatet. Frode Højer Pedersen står for produktionen, og udsendelsen bliver vist på DR1 den 8. december.

Udsendelsen bliver en del af en større kampagne, som vi vil afvikle for at skabe opmærksomhed omkring de ringe forhold, der er for de 10-15 millioner børnearbejdere, der findes i Bangladesh. Mere konkret vil Ulandssekretariatet forsøge at samle penge ind til et projekt, der arbejder med en gruppe af disse børn (se artikel side 22).

Ulandssekretariatet har produceret eller medvirket til at producere ni tv-programmer, i de år sekretariatet har eksisteret. Disse ni videoer bliver stadig flittigt set af mennesker, der låner dem gennem Kraks Forlag, som står for udlåningen af Ulandssekretariatets videoer. I løbet af 2001 fik 13.751 seere lejlighed til at stifte bekendtskab med en af videoerne. Det betyder, at videoerne har været set af 38.618 interesserede, siden aftalen med Kraks Forlag blev etableret i 1998.

Ulandssekretariatet har inden for de senere år etableret et artikelarkiv, hvor indkomne artikler fra fagblade, aviser og andre medier omhandlende Ulandssekretariatets arbejdsområder registreres.

I 2001 blev i alt 83 artikler bragt i danske og internationale fagblade. Artikler, der omhandler de problemfelter, der er Ulandssekretariatets arbejdsområder. I alt er syv af Ulandssekretariatets konkrete projekter omtalt.

En uddybning af vores arbejde og projekter, informationsarbejde samt adgang til artikler og nyheder kan alt sammen findes på vores web-site - www.ulandssekretariatet.dk