Årsberetning 2004
Årsberetningen 2004 kan downloades her i form af en PDF-fil (ca. 402 KB).
Hent hele årsrapporten>>> Vi tager udfordringen op! Den 10. november sidste år indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om at fjerne Ulandssekretariatets status som rammeorganisation på dette års finanslov. En beslutning der først blev forklaret med besparelser, men som i sidste ende fremstod som en ren ideologisk nedsabling af fagbevægelsens arbejde i verdens fattigste lande. Vi vidste godt, at vi med denne regering var i farezonen for nedskæringer. Voldsomme nedskæringer på ulandsbistanden har været på programmet fra starten, men at den blindt og uargumenteret spiller med de ideologiske muskler på bekostning af nødvendig støtte til en lang række lande, var der trods alt ikke mange, der havde forventet. I dag er Ulandssekretariatet ikke længere en rammeorganisation. Vi kan derfor ikke arbejde langsigtet med at kæmpe for arbejdstageres rettigheder, forbedring af arbejdsmiljø, fattigdomsbekæmpelse eller demokratiopbygning. I sådan en situation er det nemt at føle sig uretfærdigt behandlet, at se sig selv som offer for en kulturkamp, der ikke har noget at gøre med de mange millioner lønmodtagere, der har brug for hjælp. Det kommer vi ingen vegne med. I en verden i konstant forandring må enhver være parat til nye forhold og udfordringer. Det har vi aldrig været bange for i Ulandssekretariatet - vi ville dog have ønsket, at forudsætningerne havde været nogle andre. Med denne årsrapport prøver Ulandssekretariatet at give læseren et billede af, hvilke forandringer og visioner, der skal sikre, at Ulandssekretariatet forbliver fagbevægelsens udviklingsorganisation. Anders Stig Møller, sekretariatsleder Videre til Årsberetningen >>> |
Nyheder
|
|