Nyhedsbillede: 

For første gang får alle borgere - og ikke kun de rigeste - adgang til basal sygesikring i Sierra Leone og Ghana. Også Niger, Togo og Benin er godt på vej. Fagbevægelsen har kæmpet for en bred sygesikring i årevis og er nu i gang med at sikre, at borgerne får meldt sig ind.Sygesikring - og nogle steder også pension.

For få år siden var den slags social sikring helt urealistisk i de vestafrikanske lande, der ifølge FN er blandt de allerfattigste i verden. På kort tid er der imidlertid sket et afgørende gennembrud. De vestafrikanske lande er nu – i lidt forskellige stadier – godt i gang med at indføre pensions- og sygesikringssystemer, der nogle steder endda også giver adgang til de meget efterspurgte mikro-kreditter.

Helt nyt er det, at regeringen i Niger i midten af september 2011 har besluttet den grundlæggende lovgivning, som landets kommende sociale sikring skal hvile på. Ikke en borger i Niger har fået bedre vilkår endnu, men lovgivningskomplekset er vedtaget og er ambitiøst. Den nye sociale sikring kommer til at omfatte både de registrerede, skattebetalende lønmodtagere og alle arbejderne i den uformelle sektor og landbruget. Og de sidste to grupper udgør langt de fleste af de 15 millioner indbyggere i Niger.

Niger følger dermed eksemplet fra de vestafrikanske nabolande, der alle inden for kort tid har indført eller er i gang med at etablere den grundlæggende sociale sikring, som borgerne i de fattige lande har så enormt brug for.

Ghana gik forrest
Det mindst fattige land i regionen, Ghana, gik forrest med en almen sundhedsordning med gratis behandling af alle tropiske sygdomme og dækning af alle gravide og børn.

I 2010 udvidede Ghana yderligere den sociale sikring, da man ændrede reglerne for den statsligt garanterede pensionsfond. Fonden giver nu alle borgere mulighed for at spare op til alderdommen. Ikke kun de formelt registrerede skatteydere, der får deres pensionsbidrag trukket i lønnen, men også arbejderne i den uformelle økonomi, der stadig udgør 82 procent af arbejdsstyrken i Ghana.

Pensionsfonden i Ghana giver nu også - inden for visse grænser – mulighed for, at opsparerne kan bruge deres pensionsdepot som garanti for at opnå de efterspurgte mikro-kreditter til at udvikle egen virksomhed. Pensionsfonden finansieres af en blanding af egenbetaling fra borgerne og penge fra regeringen.

Til trods for, at pensionsfonden blev etableret allerede i 2005, var der i januar 2011 stadig kun 60.000 af landets knap 25 mill. borgere, der betalte til fonden. Det fik i foråret den stærke faglige hovedorganisation i Ghana, TUC, til at iværksætte en omfattede oplysningskampagne, hvor de bl.a. kørte rundt i byerne i store lastbiler og kontaktede alle på gaden for at forklare folk om deres nye rettigheder. På få måneder har det øget antallet af indskydere til 90.000.

Åbning for uformel sektor i flere lande
Det er et fællestræk i alle de vestafrikanske lande, at den uformelle økonomi er større end den formelle – målt på arbejdsstyrkens fordeling. Derfor har fagbevægelsen i alle landene også gennem lang tid presset på overfor regeringerne for at få arbejderne i den uformelle økonomi inkluderet i de få sociale sikringsordninger, der allerede er etableret. Det gælder for eksempel gadesælgere, hushjælpere, gadekøkkener, frisører og de allestedsnærværende ”moto-taxis” på små motorcykler.

I det lille fransktalende land Benin med 9 mill. indbyggere har man hidtil kun haft gratis lægehjælp for gravide, børn under 5 år og handicappede. Men nu er regeringen meget langt med et nyt lovudkast til en universel sundhedsforsikring for alle borgere – altså også for arbejderne i den uformelle økonomi. Ordningen skal som i Ghana finansieres af en blanding af statslige midler og egne bidrag fra borgerne.

Situationen er stort set den samme i Sierra Leone, hvor regeringen er langt med en sundhedsordning, der også omfatter den uformelle økonomi. Den ventes at træde i kraft inden for kort tid.

Omfattende reform i Togo
I Togo har parlamentet i foråret 2011 vedtaget en omfattende reform af socialsikringsordningen, der nu også bliver åben for arbejderne i den uformelle økonomi. Reformen omfatter blandt andet pensionsopsparing, dækning ved arbejdsulykker og børnebidrag.

I den kommende tid skal loven omsættes til praktik – fx er der endnu ikke sat størrelse på borgernes eget bidrag, og man mangler en ordning til at få betaling fra arbejderne i den uformelle sektor. Men reformen er vedtaget, og det opfatter man i landets fagbevægelse som det afgørende gennembrud.

Fagbevægelsen har med sit lobbyarbejde og sine kampagner spillet en afgørende rolle i at skabe det gennembrud, vi nu ser for de sociale sikringsordninger.

Den stærkeste af landets faglige hovedorganisationer, CNTT, ser det af samme grund som en væsentlig opgave for dem at overbevise regeringen om, at også den private sektors ansatte og de ansatte i den uformelle økonomi skal omfattes af den nye sundhedsordning.

Fælles projekt mellem FTF og LO
FTF's og LO's fælles udviklingsorganisation – Ulandssekretariatet - har de seneste fire år arbejdet med partner-organisationer i de fem nævnte vestafrikanske lande med støtte fra DANIDA. Et af de fire mål med det regionale projekt har netop været at hjælpe regionens fagbevægelse i deres indsats for at opnå basal social sikring i de fattige lande.

Leder af Ulandsekretariatets Afrika-kontor, Jørgen Assens, siger:

”Fagbevægelsen har med sit lobbyarbejde og sine kampagner spillet en afgørende rolle i at skabe det gennembrud, vi nu ser for de sociale sikringsordninger. Selv om hovedparten af arbejdsstyrken er beskæftiget i den uformelle sektor, er fagbevægelsen de eneste, der har talt deres sag overfor de forskellige regeringer. Det er ekstremt flot, at den uformelle økonomi nu også får mulighed for pensionsopsparing og sundhedsforsikring”.

Artiklen er fra FTF's hjemmeside