• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Menneskerettigheder på arbejdsmarkedet i Cambodja

PROJEKTNUMMER: 676/004
PERIODE: 01.01.2007-31.07.2009
GEOGRAFISK OMRÅDE: Cambodja

PROJEKTGENNEMFØRENDE ORGANISATIONER:
ILO - Cambodia Office, Cambodian Labour Confederation (CLC), Cambodian Confederation of Trade Unions (CCTU)

DANSKE SAMARBEJDSPARTNERE:
Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

PROJEKTBESKRIVELSE
Formålet med projektet er at støtte opbygningen af bæredygtige organisationer og sætte dem i stand til at repræsentere arbejdernes interesser.I den forbindelse fokuseres der især på fagforeninger og arbejdstagere i tekstilindustrien.

Mere konkret støtter projektet opbygningen af fagbevægelsens kapacitet til at uddanne ledere og medlemmer i vigtige arbejdsmarkedsspørgsmål som arbejdstagerrettigheder samt informere arbejdstagerne om deres rettigheder.

Derudover bidrager projektet til at samle den politisk splittede fagbevægelse i Cambodja med det mål at give fagbevægelse bedre muligheder for at deltage í en igangværende revision af arbejdsmarkedsloven samt medvirke til en forbedret implementering af loven (se nedenfor).

Projektet gennemføres i samarbejde med ILO Cambodja, som i mange år har spillet en central rolle i at sikre et fælles mødested og en platform for landets fagforeninger.

Målgruppen er først og fremmest ledere og medlemmer af hovedorganisationerne. Mere generelt skal projektet komme arbejderen til gode ved hjælp af en mere konsekvent implementering af den ny arbejdsmarkedslov.

BEMÆRKNING
Årtier med borgerkrig, konflikt og politisk ustabilitet har efterladt Cambodja med en lang række fattigdomsrelaterede problemer som lavt uddannelsesniveau og mangel på infrastruktur.

Problemerne har desuden efterladt landet med en svag og fragmenteret fagbevægelse.

En ny arbejdsmarkedslov, som blev vedtaget i parlamentet i 1997, garanterer cambodjanske arbejdere vigtige rettigheder som foreningsfrihed, strejkeret, ret til overenskomstforhandlinger og minimumsløn.

Desværre gælder loven kun for arbejdere i den formelle private sektor, og inkluderer således hverken den offentlige sektor eller den voksende uformelle økonomi, som består af daglejere, løsarbejdere og kontraktansatte.

Derudover er regeringens implementering af loven mangelfuld, ligesom få arbejdsgivere og arbejdstagere har fuld kendskab til loven.

I 2004 blev to fagforeningsledere, der hørte under oppositionen til den siddende regering, myrdet.


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »
  • HIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavshedenHIV-indsats giver resultater i Etiopien: Sexarbejdere kræver kondom og bryder tavsheden Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS