• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Guatemala: Fagligt arbejde i tre provinser støttes med EU-midler

PERIODE: Projekindsatsens løbetid er 30 måneder
GEOGRAFISK OMRÅDE: Guatemala

I januar 2011 starter Ulandssekretariatet i samarbejde med vores partner i Guatemala - det faglige uddannelsescenter FMLL - et nyt projekt, støttet af den Europæiske Union via Delegationen i Guatemala.
Projektet er tildelt midler fra EU's udviklingsprogram for ikke-statslige organisationer, hvis formål er at støtte aktiviteter til fremme af et såkaldt ’integrerende og selvstyrende samfund’ i Guatemala. To særlige prioriteter i EU-programmet vinkler direkte til det arbejde, som både Ulandssekretariatet og FMLL understøtter:

Styrkelse af netværk i civilsamfundet og deres kapacitet til at følge op i forhold til den offentlige politik på nøgleområder som beskæftigelse, retssikkerhed og sikkerhed

Fremme af arbejdstagerettigheder og social sikkerhed, beskæftigelse for unge, anstændigt arbejde  og støtte til samfundets høringsinstanser.

Hensigten med projektindsatsen er at støtte faglige organisationer, så kan gøre en forskel for befolkningen, så denne oplever at få forbedrede livsvilkår samt ressourcer til at indgå i udviklingen af netop deres lokalsamfund. De faglige organisationer vil slå på vigtigheden af anstændigt arbejde og overholdelse af arbejdstagerrettighederne, i så fald man ønsker en bæredygtig social udvikling og langsigtet fattigdomsbekæmpelse.

Målet for indsatsen er, at:

De faglige organisationer i provinserne Escuintla, Suchitepéquez & Quetzaltenango -  med støtte fra FMLL-  har øget deres kapacitet til fortalervirksomhed på provinsniveau og fremsætter tematiske forslag, som fremmer anstændigt arbejde og fattigdomsbekæmpelse.

I dag er flertallet i provinserne skubbet ud til kanten af samfundet. I landområder ligger fattigdomsraterne over 90 % - og mindst otte ud af 10 har deres indtægt fra den uformelle økonomi. Flertallet tilhører stigmatiserede indianske folk, ungdomsårgangene er store, og kvinder kan bankes til orden. Det demokratiske underskud er markant, og uddannelse og sundhedsservice er en mangelvare. Sikkerhedssituationen er yderligere en nedslående faktor. Guatemala er et ekstremt voldeligt samfund med mere end 6500 mord årligt, og der er straffrihed med 99, 75 % sikkerhed (FN, 2010).

På trods heraf er der en formel politisk vilje til at forandre Guatemala, så demokrati, retssikkerhed og vækst bliver bærende elementer for udviklingen. Derfor er der i dag på provins- og lokalniveau etableret høringsinstanser og udviklingskomiteer, for at fremme en øget deltagelse i civilsamfundet. Disse rum for dialog om udviklingen vil de faglige organisationer også bidrage til.

Den EU-støttede indsats har fokus på, at de faglige organisationer i de tre provinser:

-     styrker deres deltagelse i social dialog

-     øger deres fælles fortalervirksomhed

-     opnår redskaber til at forsvare arbejdstagerrettighederne

Den overordnede strategi tager afsæt i erfaringer og resultater med uddannelse og information fra det fælles nationale ressourcecenterFMLL. I dag er det ejet af 9 faglige organisationer fra den private og offentlige sektor, som samlet repræsenterer ca. 200.000 medlemmer. Centeret har omkring 8000 brugere årligt og gennemfører uddannelses- og informationsaktiviteter i 20 områder.

Den nye EU-støttede indsats muliggør etablering af en mindre afdeling af FMLL i landets næststørste by Quetzaltenango. I byen med ca. 160.000 indbyggere er efterspørgslen stor blandt de fagligt aktive på mere uddannelse, oplysning og kapacitet til politikudvikling samt fortalervirksomhed. Og som noget helt nyt i Guatemala, skal den fælles faglige institution også på forsøgsbasis etablere en arbejdsformidling.

For yderligere information:

 - FMLL på websitet www.fundacionmariolopezlarrave.org

 - EU delegationen i Guatemala her: http://www.delgtm.ec.europa.eu

 - Ulandssekretariatets støtte til FMLLs målgruppe her:

                     

 

 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bolivias sundhedsansatte slutter måneders strejke: Regeringen sætter ikke som varslet arbejdstiden opBolivias sundhedsansatte slutter måneders strejke: Regeringen sætter ikke som varslet arbejdstiden op Læs mere »
  • Fagbevægelsen får store fingeraftryk på ny udviklingsstrategiFagbevægelsen får store fingeraftryk på ny udviklingsstrategi Læs mere »
  • Benin: Fagbevægelsens største sejr i 20 årBenin: Fagbevægelsens største sejr i 20 år Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS